Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (30 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (30 af 97)

2.  D E L

 

Den-forsvundne-tronarving-12-Ove-von-Spaeth

”Den hårde farao” Amenhotep II var personligt en yderst veltrænet kriger
og viser her sin styrke - fra stridsvogn at skyde fem pile
gennem en tyk kobberplade.

 

6. KAPITEL

Det endelige opgør - hebræernes store chance

Ny mulighed for genvindelse af status som tronkanidat

 

Status efter 1. del: Efter Moses’ fordrivelse fra faraos hof indledtes hans eksil med et mangeårigt ophold i Etiopien; senere fortsatte det på Sinai.

Fra især disse to steder kunne han udsende kurerer og også selv rejse rundt i hemmelighed og forhandle med kanaanæiske, fønikiske, syriske og mitanniske konger. Moses fremstår her som den mystiske koordinator bag de forbavsende velplanlagte opstande, der med et urværks præcision - og yderligere med hjælp fra hans ligeledes landflygtige forbundsfæller - rejste sig i nord og i syd imod Tuthmosis III.

Som det fremgik, sigtede Moses’ aktiviteter i udlandet direkte på at fremkalde en svækkelse af denne farao. Men Moses’ forventede hjemkomst trak ud; især fordi Tuthmosis III simpelthen viste sig at være temmelig dygtig til både at holde sin position og endda styrke den kraftigt under de mange år med oprør imod hans herredømme over de omliggende lande. Under disse forhold gik der efterhånden lang tid efter, at Moses havde måttet flygte fra Egypten. I flere rabbinerskrifter er eksilets varighed angivet til cirka 40 år.

Den sidste del af sit eksil - og det er denne del der nævnes i Bibelen - tilbragte Moses hos Jethro i Midian på Sinai. Skønt Moses nu var en ældre mand, var han atter engang rede til at overtage magten i Egypten.

Herefter ville det mest gunstige tidspunkt for Moses at vende tilbage til Egypten være i en periode, hvor Tuthmosis III kunne tænkes at være mest sårbar. Moses var således fuldt ud parat, da følgende skete:

- Tuthmosis III var kommet i en situation, hvor han måtte tage en temmelig ung søn Amenhotep (II) til tronfølger og gøre ham til formel administrator af Nedre Egypten - og herunder bl.a. til leder af de tidligere omtalte nye vigtige skibsværfter for orlogsflåden, i Memphis. Og nu måtte Tuthmosis III også gøre ham til medregent.

Da Tuthmosis III også havde andre (ældre) sønner, om end de fleste ikke havde en kongelig mor, kan en baggrund for denne så pludselige udnævnelse - nemlig at han har været i en truet situation og måtte sikre tronen ekstra - være tydet af hans fjender som en svaghedsperiode. Hermed den situation, som Moses så åbenbart havde ventet på.

Moses vurderede, om han kunne få støtte fra gamle forbundsfæller eller modstand fra gamle fjender („2. Mosebog“ 4,18 og 4,19):

„...Jeg ønsker at rejse... tilbage til mine brødre, der er i Egypten, så jeg kan se, om de stadig er i live...“. - Et svar til ham lød:

„...Rejs, ...alle de mænd, der efterstræbte din sjæl, er døde...“.

Ifølge Bibelens omtale af tiden efter opholdet hos Jethro befandt Moses sig derefter i Egypten og viste sig her i så stærk en position, at han - åbenbart med frit lejde - endte med at sidde i Egypten i forhandlinger med farao. I den forbindelse angiver „2. Mosebog“ (11,3), at:

„...manden Moses var mægtig i anseelse i Egyptens land, i faraos tjeneres øjne og i folkets øjne...“.

Med andre ord, ifølge denne tekst nød Moses stadig stor respekt hos faraos embedsmænd og hos folket. Der har gået frasagn om ham hos befolkningen, og denne episode viser tillige, at hans anseelse var så stor, at den pågældende farao også ifølge denne bibelberetning forhandlede med Moses på lige fod; dvs. behandlede Moses som en kongelig person.

Som det vil blive demonstreret, har det i praksis været medregenten, farao Amenhotep II, og ikke den gamle farao Tuthmosis III selv, som Moses forhandlede med.

På dette fremskredne tidspunkt har Moses’ oprindelige venner, tilhængere og forbundsfæller i selve Egypten enten været gamle eller døde og under alle omstændigheder næppe så talrige mere.

Til trods for Moses’ anseelse, var mange i landet måske ikke mere så interesseret i, at Moses skulle være farao, efter at Tuthmosis III havde regeret så usædvanligt længe; og man kunne endda anse det for en betydelig risiko, hvis Moses stadig bar på den store forbandelse.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth