|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Forskning og antisemitisme
Grækerne ærede siden hen de ankomne egyptiske hovedpersoner, der havde slået sig ned hos dem: - Græsk tradition: Da spartanerne syd for Korinth påstod, at Kadmos - der nord herfor grundlagde det græske Theben - var deres stamfader, må der senere i disse egne naturligt være sket en del omflytninger. F.eks. nævner Sofokles (496-406 f.Kr.), at kong Atreus’ efterkommere i Mykene, nær Korinth, ligeledes tilhørte kong Kadmos’ slægtslinje i Theben. Også i Athen stammede mange kendte slægter fra Peloponnes (hvor også Sparta-området ligger); ligesom den store Nestor fra Messenien, der i Iliaden omtales at være forbundet med spartanerne, havde efterkommere i Athen. Konkret havde man her slægtsregistre med hold på historien bagud - og herved demonstreres igen, at græske „myter“ ofte i højere grad end antaget synes at have konkret historisk baggrund. Kadmos-gruppen dokumenteret: Kadmos-bosættelsen fremgår tilmed af indholdet på en frise fra Kadmeion-paladset bygget af det nyetablerede dynasti cirka 1490 f.Kr. i græsk Theben - jf. H. Rausch: „Die zeichnerische Rekonstruktion des Frauenfrises im böotischen Theben“ (Berlin 1956). - I nyere tid: Fra 1890erne opstod reaktion mod en sen omtale af, at Kadmos, Danaos, Europa etc. var fønikiere eller i det hele taget semitter. Den tyske historiker Karl Julius Beloch, der på det kraftigste afviste at disse figurer havde noget tilfælles med Fønikien, dannede skole. Men det midteuropæiske klima under arriverende udslag af antisemitisme kunne gøre det tvivlsomt, om behandlingen af disse græske mytefigurers oprindelse herefter foregik med rette videnskabelig objektivitet; i så tilfælde kan forskningspolitik være udøvet på bekostning af forskning. Den franske skole, ligeledes fra 1890erne og anført af bl.a. den franske forsker Victor Bérard, gik den modsatte vej og fokuserede på de også mange uafviseligt semitiske spor i de græske områder. Denne opfattelse fik i 1930rne støtte fra den engelske forsker Rhys Carpenter og fik efterhånden stor fremgang, ikke mindst efter 2. verdenskrig ved modreaktionen mod antisemitismen, og også ofte her med politiske motiver og usikker objektivitet i forskningen. Denne fortsatte modreaktion satte sig fast i faglitteratur og opslagsværker, hvorfor de omtalte „udvandrere“ (Kadmos etc.) ofte, fejlagtigt, kaldes fønikiere. Herved blev „den egyptiske faktor“ atter grundigt overset - eller opfattet at være for kontroversiel; ligesom det skete for de steder i de gamle kilder, der viser Kadmos’ og Danaos’ spor tilbage til Egypten. Under alle omstændigheder kan den pgl. forskning ikke gøre Kadmos og Danaos til fønikiere som et faktum og så samtidig afvise beretningerne som myter, når de gamle tekster omtaler, at Moses også var inddraget. Men de mange nautiske udtryk fra Egypten i oldgræske sprog - foruden samtidens græske afbildninger af Nil-papyrusbåde - dokumenterer præcist de tidlige præg fra egyptiske emigrationer. Tilmed den tyske egyptolog Jan Assmann refererer i sin bog „Moses the Egyptian“ (Harvard U.P., 1997) neutralt de mangfoldige oldtidsforfatteres udsagn om Moses, netop uden at han dømmer Danaos’ og Kadmos’ færd - samtidig med Moses - til at være myter.
_________________________________
RESUMÉ (2)Flere kendte personer, der flygtede fra Egypten på Moses’ tid, fremtræder i traditionen som Moses’ forbundsfæller. De pågældende opererede siden hen fra egyptiske nybyggeres kolonier i især græske områder. Beretninger herom blev senere betragtet som myter. Men nyere viden kan åbne for deres indhold af konkrete historiske data. Idet arkæologien her kan afmytologisere Moses-beretningen (ligesom de hettittiske fund med prins Paris’ navn kan rehabilitere Homer), fremkaldes et bedre oversigtsbillede af situationen i det østlige Middelhav 1500-1400 f.Kr. _________________________________
Fjerprydede filister-krigere, her tilfangetagne |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |