Egyptiske levit-navnes betydning: Moses (‘barn’), Miriam (‘elsket af Amon’), Ahron (‘mægtigt er navnet’), hans søn El-eazer (‘Osiris-guddom’), Ahrons efterfølger og sønnesøn Phinehas (‘neger, etiopier’); Merari (‘højtelsket’), Hopni (‘Nil-gud’), samt Pashur, og med semitisk el: Puti-el.

Selve betegnelsen „levitter“ er ret gådefuld, men kan være en nøgle til, hvem de virkelig var. ‘Egypten’ kaldes på hebraisk Mitsrajim, en direkte oversættelse af egypternes eget navn for ‘Egypten’, taui (t;’wj), dvs. ‘de to lande’. Landet kaldtes også Khem (keme) - ofte stavet som Noahs søn Kam (egypternes forfader i Bibelen), dvs. egyptisk og koptisk for ‘mørk’, ‘sort’, f.eks. som i nrm nkeme, ’den sorte (Nil-)jords mennesker’.

Herved fik et senere udbredt udtryk for en af Egyptens ti plager, nemlig „et egyptisk mørke“, bogstavelig dobbelt vægt - idet sådanne ordspil i oldtiden overalt blev tillagt at have særlig styrke. (Eks.: Alexander d. Store ødelagde Perserrigets hovedstad, der på græsk hed ‘perserbyen’, Persepolis, hvilket samtidig betyder ‘den ødelagte by’).

Og ifølge en datidig opfattelse var egypterne - folket i landet Khem - delvis mørke. Dertil har det haft betydning, at Egyptens sydlige naboer, der var landets oprindelige indbyggere og i flere perioder havde magten i Egypten og tidligt indgik i kongeslægterne, var etiopiere, det senere græske ord for ‘mørk’, ‘sort’; også flere egyptiske guder tilkyttet dødsriget ses afbildet som mørke. Så sent som i 300-tallet e.Kr., da en afdød kristen romersk general blev kåret til helgen (og endda fik en schweizisk bjergtop opkaldt efter sig), var helgennavnet ikke hans eget navn, men Sankt Maurits, dvs. ‘den sorte’, blot fordi han var fra Egypten.

Trods disse betegnelser havde det folk, der fra 3000 f.Kr. og frem regnedes for egyptere, en lysere hudfarve i forhold til sydligere folk - en skelnen der også fremgår af egypternes egne optegnelser. At levitterne som egyptergruppe også kunne omfatte Jakob-sønnen eller -grenen Levis efterkommere, der var integrerede blandt egypterne, må ses i relation til, at navnet Levi er en afledning på hebraisk, betydende ‘lys’, ‘hvid’; dvs. ikke som det bibelske, anstrengte ordspil med „folkeetymologi“, hvor Levi skulle komme af lavah, dvs. ‘ledsage’, ‘holde sig til’.

Stamfaderen Abraham kom fra den sumerisk-babyloniske by Ur, og flere af hans sønnesøn Jakobs koner stammede ligeledes fra dette folk, hvoraf den del, der udgjordes af den ikke-semitiske urbefolkning, sumererne, var af mørkere fremtoning - babyloniernes betegnelse for dem var ‘sorthoved’. Fra disse specielle forhold kan „de lyse“ egypteres sandsynlige overtal hos levitterne indikere en baggrund for deres betegnelse. Levi-slægter i Europa og USA kendes for at være en del lyse, ofte blonde med blå øjne. En videnskabelig analyse omtalt i „Nature“ (385, 2nd Jan. 1997, s. 32) påviser genetisk forskel mellem levitiske og øvrige jødiske/israelitiske efterkommere overalt i verden.

Men yderligere kan det i den forbindelse især have haft betydning, at levitterne - der ved udvandringen blev gjort til præsteklan og siden hen fortsat var de eneste, der måtte være israelitternes præster - efter egyptisk skik ofte var klædt i hvide gevandter.

Både levitternes sandsynlige egyptiske herkomst og deres manglende eller blot spinkle hebræiske linjer bagud - foruden deres i forhold så ringe antal - må altsammen have bevirket, at de ikke blev tilstået rettigheder på lige fod med de øvrige stammer ved erhvervelsen af det til Jakobs sønner „lovede“ land eller jord (disse to udtryk er samme ord eretz på hebraisk). Derimod blev andre grupper af ikke-hebræiske medløbere, som ikke udgjorde nogen klan - bortset fra, at en mindre gruppe qainitter (kenitter) vides at være særskilte frem til Davids tid - spredt og assimileret i Jakobs øvrige stammer; hvorfor de ved jorddelingen ikke udgjorde noget særstillingsproblem.

Yderligere har der været erfaringerne fra det egyptiske præsteskab og dets - som landets største jordbesidder - overtagelse af den reelle magt i Egypten. Dette må have influeret så stærkt, at når leviterpræsteskabet skulle være uden besiddelse af jordejendom, må det have været bestemt som en bevidst begrænsning af en fremtidig ekspansion af præstemagten.

Hele denne „sideordnede“ status beholdt levitterne gennem tiderne. Og deres i særlig grad egyptiske oprindelse blev fortrængt; men mange

Levi-slægters navne er bevaret og kan stadig genkendes 3.500 år efter hos efterkommerne, f.eks. Levi’s (navnet på de kendte cowboybukser). Eller Cohn - fra hebraisk kohen, ‘præst’ (f.eks. den canadiske sanger og komponist Leonard Cohen), der oprindelig udspringer af Ahrons slægtsgruppe, der var de eneste, der måtte udføre offertjeneste.