|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Forbandelsen ophævet
De fleste af sådanne overleverede oplysninger om Moses blev glemt hos almenheden. Men senere i kirkeligt regi udvikledes et idealiseret Moses-billede, der blev til noget af en kliché, som stadig findes i bedste velgående, f.eks. i filmindustrien, og som også i nogen grad er indgået i opfattelsen blandt teologi- og historieforskere. Eksempelvis i kirkens tradition afbildes Moses med patriarkskæg, hvilket er direkte modstridende med virkelighedens glatbarberede mennesker under egyptisk kultur. Han ændrede næppe sit glatragede egyptiske ydre til fordel for langt skæg, der var typisk hos fremmede, en kanaanæisk skik fra et land han ikke nåede ind i - lige så lidt som han ændrede sit egyptiske navn Moses til et hebraisk navn. Den „identitetsdestruktion“ - der ved hemmelige magiske riter blev påført Moses af præsterne i Egypten, og som det var for skik også ramte hans statuer og inskriptioner - skulle efter deres opfattelse indeholde, som tidligere omtalt, en stærk forbandelse af ham. Den skulle ramme ham således, at „han ikke officielt måtte eksistere“ hverken i samtiden eller eftertiden; og at alle, der hjalp ham, ville blive ramt. I så fald også hjælperne, israelitterne. Netop angående datidens opfattelse kunne det være af værdi, om de gamle egypteres metafysiske praksis nu via oldtidens overleverede viden blev gjort til genstand for videre forskning. Ud fra sin erfaring og fremsynethed har Moses kunnet skønne, at en anonym gravsætning af ham var bedst for den nye nation, så at dannelse af gravkult blev undgået. Det har sandsynligt skabt præcedens - for også ved senere begravelser af israelitiske konger høres der intet om forberedelse til gravkult, Men Moses selv blev end ikke begravet i det land, som han havde anvendt en væsentlig del af sit liv på at lede folket frem til. Ikke bare forblev hans grav ukendt - også hans øvrige historiske spor forsvandt simpelthen som ved et mysterium. Og i nutiden har man som nævnt ikke hidtil ment at kunne finde pålidelige og konkrete tegn på, at han har eksisteret som andet end sagnhelt eller mytefigur. Attentatet på Moses viser sig i virkeligheden at være foregået kontinuerligt gennem mere end tretusinde år. Dette forløb kommer til udtryk i fire hovedpunkter: Moses’ identitet som prins og tronarving blev - 1) destrueret i Egypten, - 2) delvis fortrængt og omformet hos israelitter/jøder, - 3) ændret i udtryk af kirken, - og sluttelig 4) omformet igen, eller helt negligeret, blandt teologer og historikere. Selve hans identitet fremstår som udslettet; med virkning helt frem i nutiden næsten tre og et halvt årtusinde efter hans død. En dyb mystik omgiver hændelserne med Moses: Som om der lagde sig et slør over forholdene, således at de, der søgte at nærme sig den konkret-historiske Moses’ identitet og tidsfæste ham, blev ført på afveje, Således søgte forskerne i stedet efter en person med et andet navn end det, han brugte i sit egyptiske liv; og søgte tilsvarende forgæves i et andet århundrede end det, hvori hans liv ser ud til at have udspillet sig. Reduktionen af Moses i de senere bibelskrifter og gennem jødiske religionsreformer under Josias og Ezra har gennem de følgende årtusinder farvet opfattelsen af Moses (delvis undtaget er tekster hos gnostikerne og senere renæssancens hermetikere). Der findes religionsstiftere og profeter som f.eks. Buddha og Zarathustra, der kun kendes mindre konkret gennem overleveringer af deres talte ord, videregivet gennem disciple. Men deres eksistens betvivles ikke. Derimod er Moses den ældste kendte indstifter af en religion - og her har vi langt flere konkreter: f.eks. omtaler Bibelen utallige gange at han har nedskrevet dens (ældste) tekster. At han alligevel er betragtet af mange som en myte og som værende ikke-eksisterende, kan allerede på den baggrund forekomme absurd. Hidtil har Bibelen stået som hovedkilde, ofte endda eneste kilde, for en stor del af forskningen om Moses; mens rabbinerskrifter og oldtidsforfattere har været anset som mindre historisk anvendelige - hvis de overhovedet tages i betragtning - skønt der aldrig er givet noget ægte bevis for, at den type tekster var af mindre historisk værdi. Overvældende mange af Bibelens og rabbinerskrifternes oplysninger af individuel og specifik karakter om Moses er nu, som påvist, fundet ofte overbevisende korrekte i deres overensstemmelse med nutidens arkæologiske fund og astronomiske datering; hvilket yderligere må rehabilitere disse skrifter som historisk værdifulde overleveringskilder. Desuden har ikke-jødiske oldtidsforfattere og egyptiske historikere tidligt - f.eks. Hekataios af Abdera, 330 f.Kr., og Manetho 280 f.Kr. - bl.a. ved brug af overleveringer fra Alexandria-bibliotekets og templernes arkiver, uafhængigt omtalt Moses’ historiske eksistens i Egypten. Således kan de gamle beretninger med konkrete oplysninger om Moses ikke længere henvises til blot at være en „trossag“. Moses kan heller ikke fortsat indpasses i de trends i historisk og politisk forskning, der kun ser „store mænd“ som redskaber for anonyme kræfter og massebevægelser. Og tilmed på baggrund af nutidens astronomisk præcise datering kan Moses for alvor bestyrkes som historisk tidsfæstet. Attentatet på Moses udførtes som nævnt på flere niveauer og gennem flere årtusinder. Denne i sig selv skjulte gåde fra oldtidens mørke synes omsider at have kunnet belyses. Og med alt dette omsider lagt frem i mange forhold kan det siges, at „forbandelsen“ er ophævet, Ikke mindst har en række af oldtidens vigtige politiske aspekter været fremherskende i denne bog. Dog, gennem hele exodus-tiden viser teksterne, at hans egen religiøse forståelse i omfattende grad har været drivmidlet. Denne side af ham vil kræve at blive særligt belyst: - Moses som religionsstifter. Hvad det dengang og senere hen medførte ved indførelsen af Moses’ nye religion for én gud, åbner for flere nye historiske perspektiver... hvilket vil blive afdækket i det følgende bind.
Dette er den ældste inskription med navnet ISRAEL - fra farao Mernephta’s basalt-stele med en liste over denne faraos overvundne folk og byer i Kanaan i 1200-tallet f.Kr. Netop disse hieroglyffer er med til at sandsynliggøre, at exodus skal dateres tidligt, idet israelitterne synes at stå her som et allerede etableret folk i Kanaan. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |