Det er rent ud fantastisk, at den dag i dag findes Guldkalv-kulten stadig og netop med centrum i dette Sydlibanon-område hos druzerne (men der har så vidt vides ikke været opmærksomhed på nogen sammenhæng).

Druzer-sektens særlige gren af shia-muslimsk religion indeholder andre traditioner og også elementer fra de gamle mysteriekulter samt gnosticisme, neo-platonisme, buddhisme, manikæisme og reinkarnationslære.

Druzerne, der hævder at være af ikke-arabisk oprindelse, har i Israel og Libanon bevaret traditioner i forbindelse med Guldkalven. Disse indgår i sektens hemmelige ritualer, der forvaltes af druzernes religiøse og verdslige leder, overhovedet for den førende familie, den magtfulde Jomblat-klan; således ifølge Philip K. Hitti’s informative afhandling „The Origins of the Druze People and Their Religion“, i Columbia University Oriental Studies (vol. 28, New York 1928).

Druzernes Guldkalvfigur tages frem fra en sølvboks en gang om året til et særligt kultceremoniel, skriver den amerikanske antropolog William B. Seebrook i sin rapport „The Golden Calf of the Druzes“, i ‘Asia’ (New York, March 1926, s. 220-227, 250-253). Figuren er udført som en lille statue af en gylden okse og er af størrelse mindre end en lille kat; dvs. nær samme størrelse som de nævnte Guldkalvfigurer, fundet nær Ashqelon og ved Dan i Libanon, som omtalt, netop især steder, som var beboet af Dan-stammen, der fortsat havde Guldkalv-kult.

Når oldtidsforfattere beretter, at Moses allerede i Egypten forsøgte en reorganisering af tyrekulten, kan dette yderligere ses i relation til, at Hatshepsuts tempel blev bygget ved Theben på Moses’ tid. Templet var i en ny stil med store uderum til kultudøvelse under åben himmel - og var, foruden Amon, tilknyttet kulten for himmelko-gudinden Hathor. Ideen med tempelsøjler med gudinder kendes oprindelig fra dette tempel, hvori mange søjler blev specielt udformet som Hathor.

Også sådanne ideer har de egyptiske udvandrere medbragt til de græske områder. Inden for nyere græsk forskning er det opdaget, at de senere Korer eller Karyatider (dvs. „fra byen Karyes“ i Arkadien med gudinden Artemis’ helligdom) - som er de kvindestatue-søjler, der bærer fronten af Athens tempel - i virkeligheden er gudinder.

Ligeledes omtales i „Cambridge Ancient History“ (II, Part 2, 1973, s. 256) flere spor hos grækernes gudinde Hera genkendelige fra den egyptiske gudinde Isis i rollen som himmelko-gudinden Hathor; i øvrigt betyder det navn ‘huset for Hr’ (himlen som Horus’ hjem).

Således, i tiden da Moses var på flugt, satte netop den egyptiske emigration til græske lande nogle stærke præg, hvilke forblev særligt iøjnefaldende i de mest traditionsbevarende områder. Nemlig inden for toponymer og mytologi - nærmere betegnet i form af lokale stednavne samt navne forbundet med kult og religion.

Blev israelitterne raid’et?
Amenhotep II opregner, at han
fangede 3600 hebræere i selve
Copy: W. Holck) Kanaan (jf. kap.14 og 19).