Emigranterne medbragte egyptiske kultiske ritualer (jf. appendiks 1). Den tredje betydelige emigrant Kekrops blev Athens første konge - og lod sin spæde søn Erectonios (også oprindelig et egyptisk navn) lægge i en hellig cista, en ark, der blev sat ud på vandet. Og på samme måde som hos Moses (der af kongens datter blev taget op fra arken på vandet ligesom guden Horus, „den nye konge“) anvendtes nu her præcis tilsvarende ritual:

Athen-kongen Kekrops’ datter, hvis (kultiske?) navn var „Forårs-vandet“, åbnede ligeledes den sivflettede ark/cista og modtog kongebarnet Erectonios (Erectheus). Således for at følge traditionen modtog netop en kongedatter den nye kongesøn, mens hun i dette tilfælde ikke var hans mor, men hans store søster. Igen, i f.eks. Moses-episoden er der også tilknyttet en „søster“. Rituellet i sig selv er også kendt fra afbildninger i antikken, nu bl.a. i British Museum (jf. bind 1’s kap. 2-3 og dens Appendiks 1).

At Kadmos kom fra Egypten kan tilmed reflektere en kultisk baggrund for hans navn Gad/Kad(mos), jf. egyptisk ga-t, dvs. ‘kiste’, ‘skrin’, ‘vugge’. Dette emne genkendes på det græske fastland, hvor den af Kadmos grundlagte by fik navnet

Thebai (Theben), også kaldet Theba; her ses blot anvendt et andet egyptisk ord debat eller tep(et) (t-apet), der betød ‘ark’, ‘kiste’, og ‘helligdom’, ‘tempelkompleks’. (Hvorimod den egyptiske bys navn Theben stammer fra grækerne, mens egypterne selv kaldte denne hovedby for No eller No-Amon).

Ordet indgik siden i de græske sprog: thebe (thaibe, thibis) af samme betydning, ‘kiste’, tilsvarende som det også indførtes, ligesom mange andre egyptiske ord, til hebraisk: i formen theba som er brugt i Bibelen senere om arken på Nilen med Mosesbarnet og om Noahs ark. Og det indgik i kanaanæisk, som d-b-r, og menes senere at være „lånt tilbage“ derfra til egyptisk.

Græsk tradition omtaler desuden, at kong Ogygios i Kadmos’ græske distrikt overvandt floden ved at sejle i en kiste, der landede hvor Theben blev bygget. I navnet Ogygios ses elementer af Kadmos’ familienavn ‘Agenor. Den nævnte vandstrøm, det græske Thebens slangebugtende flod Ismenos, havde et ekstra navn, Ledon, dvs. samme navn som kæmpeslangen eller dragen, som Kadmos overvandt (sådan kan en begivenhed blive myte). Ritualet med slangen havde egyptisk (Apopis-)model.

Men ifølge hvad hans (til)navn på egyptisk Ga-t, ‘ark/kiste’, antyder, blev Kad-mos sat ud og „overvandt“ den slangebugtende flodstrøm og her, i voksen alder, rituelt manifesteret sig som konge af græsk Theben.

Også Kadmos’ (konge)datter Semele hentede sin spæde søn Dionysos (med „guden“ som far, dvs. undfanget ved hieros gamos, ‘helligt samleje’), fra et lille fartøj på vandet ved et sådant konge(barns)ritual:

- Datering dokumenteres: Igen bestyrkes dateringen, idet „græske“ (mykæiske) inskriptioner - på de såkaldte „linear-B“-tavler - beviser, at navnet Dionysos i alle tilfælde kendtes i 1400-tallet f.Kr. (dvs. på Moses’ tid). Men uanset om Dionysos’ sejlads var en realitet eller ej, ses den siden hen som mytestof.

Ritualet med arken var overalt forbundet med visse solkultiske træk, ligesom det tydes i forbindelse med Moses’ sivflettede ark på Nilen. Ikke mindst danaerne/danitterne var også kendt for solkultiske træk i deres religiøse forhold, dette gælder f.eks. deres „solhelte“ såsom Perseus og Mopsus (se kap. 5). Denne danaeiske Mopsus - søn af solguden og en præstinde - anvendte tilmed et kultisk gåde-sprog ligesom hos de bibelske danitternes solhelt Samson (roden i hans navn betyder ‘sol’).

En del af indvandrernes kultiske ceremoniel synes naturligt influeret af en egyptisk indflydelse. Med tiden kom der hos grækerne desuden en semitisk kulturel og sproglig indflydelse fra fønikiske handelspladser og kolonister. Men det var det egyptiske riges kongekult, der - langt mere end f.eks. en delvis helliggørelse af lokale fønikiske bykonger - havde den tradition, at konger ansås for guddomme eller halvguder. Jf. på græsk jord en ophøjelse af de egyptiske kolonisters første konger, der genkendes i senere græske myter som netop guddommelige helte og halvguder.