|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
En efterkommer af Mosestilhørte Guldkalv-kulten
Flere oldtidsforfattere hævder, at Moses allerede i Egypten havde indstiftet en kultreform ved den hidtidige dyrkelse af hellige tyre. Under alle omstændigheder kunne dette føre frem til: Når Moses ved sin høje stilling og pligter ved det egyptiske hof også fik relation til dyrkelse af tyren/oksen, kan det ses som yderligere bekræftelse af, at han var af kongeæt. For efter egyptisk skik (om end ikke altid fulgt konsekvent) havde kun en indviet kongelig person „power“ til, foran præsteskabet, at åbne det årlige ceremoniel for den hellige Apis-tyr. Dyrkelsen var visse steder vildt eskaleret, og Moses kan have forsøgt at modificere dette. Bl.a. fortæller den romerske historiker Tacitus, omkring år 100, om Moses’ reformering af to kulter i Egypten. Den ene kult, der tog overhånd, var for ibisfuglen, guden Thoths symbol, og reflekteres i overleveringer, hvor Moses i eftertiden sammenlignedes i visdom med Thoth (guden er bl.a. „skriftens opfinder“, se Appendiks 1). Angående den anden kult angiver de samme oldtidsforfattere, at Moses også udviklede eller indførte ny praksis i tyrekulten i Egypten. Hvad det egentlig var, han gjorde, står hen i det uvisse, men i lyset af hans kendte senere religionsforordninger, kunne det tyde på, at den tyredyrkelse, der i Egypten bl.a. gav sig udslag i mumificering og kostbare begravelser af udvalgte tyre, har han villet modificere, så de hellige tyre - oprindelig blot betragtet som en forbindelse til guderne - ikke mere skulle dyrkes næsten på niveau med guderne. Sandsynligvis var det holdninger af denne art, der blev bragt med ud af Egypten. For ifølge hans senere love for israelitterne skulle disse dyr kun betragtes som helligt offer. (Særligt om Guldkalve, se Bibliografien gruppe 8,II,2). Tilbage står der nogle fælles træk, idet både Moses’ udsendinge eller forbundsfæller i de græske områder og hans vesir Ahron på Sinai havde oprettet kulter for tyren eller for Guld(tyre)kalven. Bibelen oplyser i „Dommernes Bog“ (18,11-31), at Dan-stammen, der som omtalt dyrkede Guldkalven vedblivende indtil 700-tallet f.Kr., havde ladet denne tradition fortsætte gennem en præst, der var en af Moses’ direkte efterkommere (blandt de tre eneste af hans slægt, der efter invasionen nævnes i Bibelen). En større gruppe af Dan-stammen, og dennes præst Jonathan, brød op fra Jaffa-området ude ved kysten - under presset fra stammens nabofolk, filistrene - og flyttede herefter nordpå til Libanons indre, byen Leshem (Laish). De indtog denne by og omdøbte den til Dan - og medbragte deres tyre- eller Guldkalv-kult. Der er forskellige steder i Israel udgravet små figurer af tyrekalve eller unge tyre, støbt i bronze. Disse guldkalve dateres til 1400-1200 f.Kr. En af disse - nu placeret i Israels Museum i Jerusalem - er fundet i Samaria nær den ældgamle vej mellem Dothan og Tirzah på en kultplads, hvor den kultiske udøvelse foregik under åben himmel - ligesom det skete ved Guldkalven på Sinai. (Guldkalven og Moses, se bind 4, kap. 8). En anden guldkalvfigur er fundet i det nordligste Israel ved et tempelanlæg i Hazor, 25 km syd for byen Dan. Begge Guldkalvene omtales i Amihai Mazar’s artikel „Bronze Bull Found in Israelite ‘High Place’“, i Biblical Archaeology Review (vol. 9, no. 5, 1983, s. 34-40). |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |