5. KAPITEL
Danaernes gaver
- efter Tuthmosis III’s strid i 19 år
Herodot: Danaos havde en egyptisk baggrund
Angående de cirka 40 „skjulte år“, hvor den landflygtige Moses er uomtalt i Bibelen, kender alternative tekster således til stor aktivitet i forbindelse med ham. Så hvor Bibelen er tavs, kan oldtidens lærde gengive andre kilder, bl.a. fordi kong Ptolemæus lod Egyptens tempelarkiver åbne.
Oversigt: Historikere som Hekataios omtaler Moses samtidig med Kadmos og Danaos. Eusebius omtaler Moses desuden sammen med Kekrops. De nævnte emigranter omtales alle at komme fra Egypten - og nævnes også af Diodorus. Andre historikere som Herodot omtaler Kadmos’ rejserute; og Manetho omtaler at Moses (også) havde allierede til lands. Kadmos’ og Danaos’ navne findes i egyptiske inskriptioner. Og der er arkæologiske levn om Kadmos-klanen i græsk Theben. Også Bibelen synes at vise spor af folk beslægtet med Kad(mos)-klanen og især Dan(aos)-klanen.
- Babyloniske spor af danaerne: I babyloniernes lertavlebreve ses danaerne som màtu danuna, skrevet med kileskrift i korrespondancen i faraos arkiver i Akhenatons ny hovedstad Tell el-Amarna; tavlerne er nu i British Museum (No. BM 88-10-13,56); jf. ligeledes Alan H. Gardiner’s „Ancient Egyptian Onomastica“ (Oxford U.P. 1947, s. 124 og 196).
- Egyptiske spor af Danaos: Her kendes danaerne allerede i Tuthmosis III’s inskriptioner cirka 1465 f.Kr. som tanaja og daànàuna; de ses tilsvarende i dødetemplet for hans oldebarn Amenhotep III.
Under 19. dynastis faraoner Merneptah og Ramses III var Nedre Egypten ofte angrebet af koalitioner af søkrigere, bl.a. meshwesh- og labu-folk. Den seneste gang af hele fem folk: peleset (filistre), deneyen (danaere) og de ikke bibelsk kendte tjeker, shekelesh og (ek)washosh; alle havde ved voldsom færd først lagt mange asiatiske byer øde for altid. Egypterne kendte også teresh- og shardani-søkrigerne. Grupper fra alle, hver i deres type dragter, ses senere som lejetropper for egypterne.
Dan(aos)’ navns sidste del „os“ er græsk (ligesom i Kad-mos), og i traditionen er han søn af Belos (kendt som Baal). Det kan pege på relationer til Dan-stammen, idet Bibelen „tilsvarende“ angiver, at klanens stammoder hed Bilha: Også heri indgår navnet på guden Baal. Denne gud indførtes af hyksosfolket i Egypten og blev her forbundet med guden Seth.
- Rabbinerskrifterne: Tilsvarende synes Dan-stammen - med dens mange søfarere - heller ikke oprindelig at tilhøre Jakob-stammernes nomadefolk i Egypten. Ifølge rabbinernes optegnelser var f.eks. Dan ikke mellem de såkaldte Jakob-sønner, som af Josef blev præsenteret for farao. Dette kunne indicere, at Dan-stammen muligvis ikke indvandrede i Egypten - eller ikke gjorde det i fuldt omfang - og måske kun delvis var deltager i det senere, såkaldte 12-stammeforbund:
- Ny Testamente: Så sent som i „Johannes’ Åbenbaring“ (7,4-8) er Dan-stammen udeladt blandt Israels 12 stammer til fordel for en ikke tidligere omtalt - her særlig benævnt - „Josef-stamme“.
- Bibelen: Lignende fremgår allerede hundrede år efter israelitternes indvandring i Kanaan: I sit digt i „Dommernes Bog“ (5,17) bebrejder profetinden Deborah nogle af stammerne, at de ikke deltog i landets forsvar, nemlig Dan og netop Gad (også kaldet Gilead) i denne stammes distrikt „uden for“ (øst for) Israels Jordan-linje, i det sydlige Gilead:
„...(Gad) Gilead ...forblev i sin bolig på den anden side af Jordan;
og Dan, hvorfor holdt han til på skibe?...“.
Dette indicerer, at der efter indvandringen i Kanaan var flere stammer, der fungerede mere uafhængigt inden for israelitternes i Bibelen omtalte 12-stammeforbund. Blandt de delvis uafhængige findes de klaner, der i forskningen pga. stammødrenes baggrund (jf. kap. 4) kaldes „tjenestepige-stammer“ (: i alt fire stammer inklusive Asher og Naftali).
Også navnet på Dans søn angives i Bibelen: Hushim eller Shuham. Begge navne betyder ‘mørk’ og, ikke-usandsynligt, også ‘egypter’ analogt med egyptiske ord for ‘mørk’ just havde sådanne dobbelttydninger.
Netop Dans genealogi er yderst mangelfuld i Bibelen - foruden undladelsen af omtale af byer erobrede til Dan. I Bibelens „Dommerbogen“ (18,1) angives, at Dan-stammen ikke havde fået udleveret nogen arvelod blandt Israels stammer. Her synes netop Dan i forvejen at have haft (kyst)byer i Kanaan, hvor denne folkegruppe tidligt var Moses’ allierede og derefter blot har fortsat som direkte deltager i Joshuas forbund.
- Græsk tradition: Alle de nævnte: Kadmon, Danaos, Europa, Kekrops m.fl. genkendes også som egyptere ifølge deres navne - samt ifølge deres oprindelsesby, der i de fleste tilfælde var det egyptiske Theben. I det græske område, hvor Kadmos slog sig ned, opstod også en by kaldet Khemmis, der betyder ‘egypterbyen’.
I denne by blev der anlagt en helligdom for kongedatteren og gudinden Danaë (Dana) og hendes danaeiske søn, prinsen med navnet Perseus, ‘knuseren’ - således igen en voldsom danaer.
- Herodot: Ifølge hans tekst dyrkedes Danaë især af netop danaerne, der oprindelig „stammede fra egyptiske Theben ligesom Danaos og Lynkeos“, som alle var „khemmitter“ (jf. hamitter), dvs. ‘egyptere’.
Dan(anos) må ved den ikke ualmindelige praksis have fået navn efter sin gruppe eller klan. I græsk tradition kendes Danaos’ børnebørn; i den generation har de rent græske (konge)navne: Aktaeon og Pentheus.
|
