Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (42 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (42 af 97)

Faraos fødselsdag

- og ‘det egyptiske mørke’

 

Bibelen meddeler, at Egyptens konge døde, efter at Moses havde søgt tilflugt hos Jethro. Dertil angiver bibelteksten i „2. Mosebog“ (2,23), at et stort tidrum var passeret efter starten på Moses’ Sinai-eksil:

„...det skete lang tid derefter, at nu døde kongen af Egypten...“.

Ude omkring i landet og i udlandet (også på Sinai) langt borte fra begivenhederne kan opfattelsen have været, at Tuthmosis III var død, siden der nu kendtes en ny hersker. Men som påvist var det blot hans søn og senere efterfølger Amenhotep II, der her aflastede sin far, og havde status som medhersker. Under sit co-regentskab med sin far, der blev syg, fungerede han, skønt kun i 17 års alderen, i praksis to år som farao.

Amenhotep II’s stele - ved hans lille kapel ved den Store Sfinx - angiver, at han blev konge efter sit 18. år. Om det var som medregent eller enehersker (de to år efter) fremgår ikke. Dog i begge tilfælde usædvanlig ung af en personligt krigsførende landshersker at være.

En årsag til hans tidlige kroning synes netop at være det svækkede helbred hos Tuthmosis III, idet ingen inskription viser nogen aktivitet foretaget af denne Tuthmosis inden for disse hans sidste to-tre år.

Det er således i slutningen på „2. Mosebog“s indskudte lange beretning om samtidige udrejseforberedelser hos israelitterne, at samme tekst (fremme ved 12,29) tager tråden op igen og bl.a. fortæller om den førstefødte i faraos hus, som blev dræbt under selve påskenatten.

Både den tyske egyptolog Kurt Sethe’s tekstsamling „Urkunden“ - og senere den amerikanske ekspert i egyptisk kronologi, Richard A. Parker, i dennes „Once Again the Coregency of Thutmose III and Amenhotep II“, i Studies in Ancient Oriental Civilization (vol. 35, Chicago 1969) - har fastslået, at Amenhotep II’s medregentskab med sin far Tuthmosis III var 2-3 år; senest fastslået som 2 år og 4 mdr.

Ligeledes er der her en vigtig tidsangivelse, idet den viser sig at samstemme med rabbinerskrifterne i relation til Bibelens beretning om Moses’ første demonstration eller „plage“, for farao. Rabbinerskrifterne angiver netop, at Moses pressede på i netop to år for at forhandle: Dvs. fra Amenhotep II blev medhersker og frem til Tuthmosis III’s død.

I en inskription fra Amenhotep II’s regeringsår 23 lader denne farao oplyse, at hans kroningsdag („festivaldag“) var:

„...1. dag i årstiden akhet’s 4. måned...“.

Den pågældende 4. måned hedder choiak, og dennes 1. dag vil her svare til cirka 25. december efter nutidig kalenderstil. Også dette peger på, at hans kroning som medregent-farao foregik i hast for at undgå at vente til et halvt år senere, hvor den egyptiske nytårsdag cirka 20. juli ellers i den epoke oftest var den foretrukne dag for kroningsfest.

I slutningen af to-års perioden fik Moses endelig lejlighed til en demonstration, der skulle imponere med, hvad han - ud over en spektakulær opvisning med „staven og slangerne“ - kunne sætte bag sine krav.

Sidstnævnte demonstration var optakten til „Egyptens ti plager“, der nu fulgte efter tur. Disse plager udløstes, som det vil blive klart, inden for højst to-tre måneder i alt, afsluttende med den tiende plage: drabet af førstefødte om natten ved jævndøgn op til fuldmåne ved 21. marts.

Dette vil stemme direkte med, at omtalte første demonstration eller plage skete på en bestemt dag - ifølge rabbinerne i Baring-Gould’s „Legends of Old Testament Characters“ (vol. 2, s. 94) - nemlig:

„...på den udpegede dag - det var faraos fødselsdag - var indbyggere fra Memphis samlet på en stor slette uden for byen... for at overvære prøven (mellem faraos troldmænd og Moses)...“.

Dette passer med, at Tuthmosis III ofte var bosat i Memphis i sine senere år. I Egypten og Mellemøsten og senere hos grækerne var „kongens fødselsdag“ - egyptisk hb nsw h’y og irt h’y nsw - et almindeligt udtryk for hans tronbestigelsesdag (eller for kroningsdagen, der ofte var på en anden dag end tronbestigelsen). I Josef-beretningen i „1. Mosebog“ (40,20) nævnes en faraos „fødselsdag“, hvor faraos fængslede bager blev henrettet (ofret?).

Angående hebræiske kongefødselsdage, ses de bl.a. nævnt i Bibelens „kronings“salmer 2,7 og 110,3. Det rituelle princip kendes så sent som hos jødernes kong Herodes Antipas (4 f.Kr. til 39 e.Kr.), hvor det Nye Testamente angiver, at Salome dansede, mens Johannes Døberen blev henrettet på denne konges fødselsdag. Også her en årsdag for kongens tronbestigelse, idet forgængeren, Herodes d. Store døde på den tilsvarende dato i påsken i året (nu kaldet) 4 f.Kr., ifølge Josefus’ optegnelser.

I nutiden forekommer stadig, at „kongens fødselsdag“ ikke er en fødselsdag. F.eks. holder Englands dronning Elizabeth II sin officielle herskerfødselsdag, nemlig tronbestigelsen, om sommeren, mens hendes personlige fødselsdag er om foråret.

Inden for den nævnte to-tre måneders periode fra kongens fødselsdag frem til starten på udvandringen cirka 21. marts gives der desuden mulighed for at identificere „Egyptens niende plage“ og bestemme dens tidspunkt. Den niende plage var et tæt mørke - og det kan beregnes, at en solformørkelse den 5. februar (1455 f.Kr.) ikke usandsynligt også passerede over Nedre Egypten og dets Memphis-område, hos farao. I så fald samstemmende med „2. Mosebog“ (10,23), der angiver:

„...hos alle Israels sønner var der lys, hvor de boede...“

- dvs. i Goshen ved Nil-deltadistriktet nordøst for Memphis. Her, ved de fleste israelitters bosteder, har formørkelsen netop ikke været total.

Mørket omtales at have varet i tre dage. En solformørkelse i total tilstand kan højst vare otte minutter. Ved den forstærkede meteorologiske effekt i dagene omkring nymåne og fuldmåne (solformørkelse kan kun ske ved nymåne), kan forøget vindstyrke opstå. Her kan ofte i Mellemøstens tørre områder - og dermed var det vandrige Goshen friholdt - ophvirvles kæmpemæssige støv- og sandstorme, der kan opsluge dagslyset og i dagevis gøre det umuligt at se Solen - især i den pågældende årstid.

 

_________________________________

RESUMÉ (1)

Amenhotep II blev farao allerede inden for samme døgn ved faraos (Tuthmosis III’) død. Også her tilsvarer Bibelens ord om faraoskiftet direkte general Amenemhebs beskrivelse af faraoskiftet!

Egypterne skelnede mellem kroningsdag og tronbestigelsesdag. Da menhotep II’s kroning skete ved indledningen til hans co-regentskab cirka to år før Tuthmosis III’s død, bliver det begribeligt, at selv om Tuthmosis III døde den omtalte nat, kunne hans søn, Amenhotep II stå op om natten/morgenen og i princippet direkte fortsætte på tronen som farao, fordi han allerede var kronet de to år tidligere.

_________________________________

 

Den-forsvundne-tronarving-14-Ove-von-Spaeth

Da hebræerne ankom til Egypten, kunne de se sådan ud.
(Fra egyptisk. fyrstegrav.).

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth