Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (55 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (55 af 97)

Den nye faraos magiske riter

 

Arkæologer har fundet beskrivelser af, at babyloniske hære på togterne medbragte en eller flere barum, ‘varselstydere’. Den egyptiske hærs magikere kaldtes kher heb. De tog varsler for hæren og slagenes udfald samt kastede uheldsvanger magi over fjendehærene. Ligesådan hos de kanaanæiske tropper. Hos Tuthmosis III kendes den hidtil ældste omtale af gudebilleder sat i spidsen for hæren - ved siden af farao selv, der selv ansås for en guddom. (Jf. at i nutiden bar russiske hære Maria-ikoner foran deres tropper).

Kort tid efter udvandringen dannedes en moabitisk-midianitisk koalition imod israelitterne (ikke usandsynligt iværksat af egypterne) ifølge Bibelen. Magikeren Balaam blev regulært lejet af moabitternes konge Ba’lak til at møde israelitterne og kaste en forbandelse med et ondt varsel over dem. Balaams optræden med sin udslyngede forbandelse - der fik et uventet forløb - tillagdes så stor betydning, at „4. Mosebog“ anvender mere end fire kapitler (især kap. 22-25 og 31) herom. Balaam omkom til sidst i slaget mellem israelitterne og disses tidligere allierede, midianitterne.

Flere forhold understøtter Balaams autenticitet, bl.a. den arkaisk hebraiske sprogform - fra Moses’ og Balaams tid i 1400-tallet f.Kr. - der er brugt i bibelteksterne om Balaam. Et brev arkæologisk dateret ligeledes til 1400-tallet f.Kr. og dermed i udvandrings-tiden - nemlig en lertavle med babylonisk kileskrift fundet i Gezer i Israel, tydet i 1943 - omtaler syv okser til brug for ofring for at hjælpe en militær ekspedition. Konceptet er velkendt i Bibelens omtale af Balaams ofring af syv okser og syv væddere til at fremkalde effektiv magi imod Israel.

I Bibelens „Joshuas Bog“ (5,13-6,5) opfordrer et orakel Moses’ efterfølger Joshua til at tage byen Jeriko med magi, ved at israelitterne skulle gå syv gange omkring den og blæse i syv vædderhorn. Joshua forbandede også med magi gennem et kastespyd, som han manende pegede på byen Ai med.

Allerede kort efter udmarchen fra Egypten var israelitterne ved at tabe i en kamp mod lokale Sinai-folk. Moses fik hver gang vendt slagets gang, når han rakte armene mod himlen for at få hjælp fra Jahweh: Den form er velkendt i egyptisk tradition, hvor bl.a. Ramses II senere på samme måde anråbte sin højeste gud og vendte slaget ved Kadesh til sejr.

Moses og israelitterne mødte amalekitterne - disse fremmedes land lå, hvor Negev-ørkenen grænser til Egypten. Dette folks konge, Amalek, var ikke gået med i de øvrige kanaanæiske kongers oprør imod Egypten, ifølge rabbinerskrifterne, der nævner, at på mystisk vis fik farao besked om Moses’ planer for oprørets forløb, fordi, foruden Amalek, gav også faraos magikere underretning til farao om, at israelitterne havde besluttet ikke at vende tilbage til Egypten. Rabbinerskrifterne (Ginzberg ed.) omtaler endda faraos udøvelse af egne magiske og psykiske færdigheder:

„...Farao, der selv var udlært i magi, fremkaldte en „forud-vision“, der viste: At i ørkenen ville israelitterne blive ramt af tung ulykke, og at de ville miste Moses dér, og at alle fra den generation, der her havde forladt Egypten, ville finde deres grav derude. Farao troede, men tog alvorligt fejl, at disse visioner refererede til en umiddelbar fremtid...“.

Dette har stærk lighed med det faktum, at netop denne farao Amenhotep II lod sine drømmevarsler og magiske riter omtale - i langt højere grad end forgængeren Tuthmosis III, der dog efterlod langt flere inskriptioner.

Tilmed bestyrkes Manethos beretning om Amenhotep (II)’s rådgiver, også med navnet Amenhotep, som gav drømmevarsler for denne konge. Rabbinerskrifternes beskrivelse af denne faraos personlige interesse for magi bestyrkes - i Amenhotep II’s egne inskriptioner både om en uhyggelig episode ved hans særlige behandling af fjendekongernes lig (omtale følger) - og om et magisk offer på et togt i Syrien.

På en stele med en inskription om et af Amenhotep II’s senere felttog i Kanaan og Syrien berettes, at farao natten før et slag - ved Sharon - fik et varsel gennem en drøm, hvor guden Amon(-Re) viste sig for kongen og gav ham styrke, og lovede ham beskyttelse under slaget, og sejr. Hvilket han herefter også fik i virkeligheden.

I Syrien lod han ikke, som det ellers var skik, krigsfangerne henrette uden særlige omstændigheder. I stedet lod han grave en ring og inden for denne opstille et betydeligt antal af disse fanger, hvorpå denne farao - kendt for at indføre kultus med fremmede guder i Egypten - således med en kanaanæisk ritus praktiserede charem, en dedikation til guden. Hvorpå han lod dem brænde op ved en regulær holocaust i dette ords oprindelige (græske) betydning ‘brændoffer’. Sandsynligvis som tak for sejren, der blev lovet i drømmen, var ceremoniellet en bekræftelse på fuldførelsen af denne pagt med guden. Imens stod Amenhotep II helt for sig selv på en høj og vågede over dette magiske „offer“.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth