Idet Bibelens beretninger om Moses ikke omfatter mange af hans personlige forhold og egenskaber direkte (som prins og tronkandidat, strateg, alfabetopfinder etc.), synes dette at have været mindre vedkommende for hensigten med Ezras redigering af Bibelen i 300-tallet f.Kr. Bl.a. fremstår det nu i teksterne, at hele forløbet med Moses’ indsats konstant var bestemt og stramt styret ved guddommens kontante indgriben.

På den baggrund kan der i Bibelens beretninger om Moses opleves mange tilfælde af inkonsekvens. Hertil foreligger der efterrationaliseringer i visse traditioner, ofte i indbyrdes strid på flere punkter.

En årsag til den pågældende redaktion af Bibelen må bl.a. søges i, at der til den senere religiøse anvendelse af teksterne ikke var brug for Moses’ private problemer omkring den tabte faraotrone. Bibelens tekster blev sammenredigeret først og fremmest, men ikke udelukkende, som et religiøst skrift frem for en historisk afhandling - konstrueret ud fra de ældre materialer - og var i den form oprindelig til brug for jøderne efter deres babyloniske eksil fra 500-tallet f.Kr.

Således blev denne tekstredaktion ifølge Bibelens egen oplysning udført af præsten Ezra under hans genskrivning af Bibelen. Hertil brugtes et hebraisk, der på hans tid, især efter jødernes mange års ophold i Babylon, formentlig sjældent var talesprog, idet dagligsproget ofte nu var aramaisk.

Men i denne og den følgende periode - dvs. 1.000-1.500 år efter Moses - videregav som omtalt egyptiske, græske og romerske samt enkelte jødiske forfattere yderligere oplysninger om denne store skikkelse. Deres tekster kom i lighed med rabbinerskrifterne til at fungere „uden for“ Bibelen.