Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (97 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (97 af 99)

20. KAPITEL

Moses - igen placeret i historien

 

Modstand mod Moses som historisk nøgleperson

I bogen er blevet fremlagt en lang række mindre kendte overleveringers informationer om Moses: - Data, der sandsynliggør ham som den foregangsmand, han oprindelig var kendt for at være inden for flere vidtrækkende områder. Nemlig - som demonstreret - langt ud over sine kendte roller som religionsstifter, folkefører og profet.

Ved en senere holdning til Bibelens billede af Moses, tusinde år efter hans tid, frasorteredes næsten alt andet ved hans ekstraordinære personlighed og virke end dét, der direkte berører Bibelens beretning.

Denne omstilling - især indført ved nyredigering af Bibelen ca. 400 f.Kr. - både ændrede og indskrænkede opfattelsen af Moses.

Dette syntes at medvirke til, at Moses' dog ikke urealistiske rolle som opfinder af det senere verdensudbredte alfabet - som han nedskrev Bibelens første tekster med - forglemtes, endda hos selve dette folk, han havde gjort så meget for, og i hvis eje han overdrog bibelteksterne.

Bortset fra den legendariske egypter Imhotep - som var den første kendte personlighed i fortiden der i sporene af sin gerning hævede sig ud over anonymiteten tusinde år før Moses - kendes ikke i den tidlige oldtid nogen personlighed af Moses' format.

Moses skabte aldrig et stort imperium, han lod aldrig bygge en stor metropol, men har, placeret ved en af historiens og kulturens vigtige tærskler, udøvet indflydelse på en betydelig del af verdens kulturhistorie.

I traditionel faglitteratur inden for historieforskning, teologi og bibelforskning er Moses hidtil mest blevet betragtet som identisk med Bibelens billede af ham - til trods for kendskab til, at Bibelen tidligt blev udsat for tekstredaktion. Men samtidig er han i nyere forskningsskoler tilmed blevet erklæret for ikke-eksisterende.

Yderpunkter i Moses' omdømme rækker lige fra "en drabsmand, der lider af at stamme" og til den store formidler og fortolker af Loven og Pagten. Som ledende organisator udførte han i realiteten flere mands arbejde - også i relation til sit dygtige efterfølger-par, der blev hhv. verdslig og åndelig leder af folket, nemlig Joshua og Eleazar.

I nyere tid har Sigmund Freud psykologisk og antropologisk studeret Moses i sin afhandling om "Der Mann Moses und die monotheistischen Religion" (1932-37). Freud havde svært ved at erkende dele af Moses' volumen - ligesom ved sit syn på Leonardo da Vinci, hvis geni han dertil analyserede næsten som en sygdom. Freud betvivlede, at ét enkelt menneske kunne udføre, hvad Moses havde udført:

Derfor opsplittede Freud billedet og hævdede, at Moses i virkeligheden var to - meget forskellige - personer. Den ene som en streng og brutal egyptisk præst, der udså sig jøderne (det hebræiske/israelitiske folk) for med dem at realisere troen på én gud, men som til sidst blev myrdet i ørkenen af dette folk. Den efterfølgende person var en god og mild jødisk (israelitisk) fårehyrde, der førte sit folk til det forjættede land.

Andre forskere har på anden måde antaget, at der var to eller flere Moses'er, og at der fra Egypten kom flere udvandringsbølger - med eller uden en Moses - med over hundrede års mellemrum.

Moses-forskningen var naturligvis vanskelig at udføre ud fra en snæver sociologisk-politiske historiemetode - og blev splittet op mellem flere videnskabsområders (fag)ideologiske indstillinger.

De videnskabelige, men undertiden modstridende og endda religiøse særinteresser hos tekstkritisk forskning, filologi, historievidenskab og teologihistorie lod sig hæmme ud fra fordomme mod mere vidtgående forskningsresultater i den historiske Moses.

Når egyptologer har assisteret historikeres og teologers bibelforskning - og her har måttet benytte et materiale farvet af bibelopfattelsen på disse præmisser, hvor Moses' eksistens er blevet udhulet - er det forståeligt, at der ikke på den baggrund kunne ses egyptiske spor efter Moses.

Den særlige forbandelse, der ved skinhenrettelsen af Moses i Egypten skulle destruere hans identitet - ifølge rabbinerskrifterne - syntes på ejendommelig vis at være gået i opfyldelse. Reduktionen eller destruktionen af den egentlige Moses er reelt foregået ved tre større "attentater" - én i hver sin æra:

- Første gang i Egypten, hvor Moses fik sin identitet destrueret (bl.a. ødelæggelse af inskriptioner og statuer) udført af fjender ved præsteskabet og hoffet af magtpolitiske grunde.

- Anden gang af jøderne, især Ezra, ofte af nye religionspolitiske grunde.

- Tredje gang af mange nutidige forskere, der - ofte ud fra forvirring over tabte eller ødelagte data, men også ved ignorering eller nedvurdering af kendte data - hævder, at Moses er ikke-eksisterende både som israelitternes leder og Mosebøgernes forfatter. Som bl.a. Ernest Hemingway som amerikansk forfatter-ikon erfarede: "Først opbygger litterater et fortegnet billede af en forfatter, og når de opdager, at han ikke er, som de troede, beskylder de ham for at sejle under falsk flag".

Den franske filosof Roland Barthes påviste tendensen til, at læseren "begærer" forfatteren. Idet Moses synes at have styrket sin nye religion ved at fremhæve Jahweh som ophav til flere egne store bedrifter, har en - måske deraf følgende - underforsyning af personlige oplysninger om ham forøget interessen for ham som forfatteren bag Mosebøgerne. Men det har også gjort det ekstra svært at indkredse ham.

Under skiftende "moderetninger" inden for et historiesyn influeret lige fra dialektisk materialisme til påvirkninger fra Freud har man inden for flere forskningsfelter i historie og teologi ønsket at undgå beskyldninger for helte- og overmenneskedyrkelse eller for fundamentalisme. Man har da samtidig negligeret den betydning, som civilisationens nøglepersoner gennem tiderne har haft for historiens gang.

At f.eks. Cæsar erobrede 800 byer og 25 folkeslag samt var kulturelt stilskabende forfatter og havde stor astronomisk viden; at Leonardo da Vinci både var et malergeni og avanceret opfinder; at Mozart som 5-årig komponerede; at G.B. Shaw skrev over hundredetusinde breve foruden alle sine teaterstykker... etc. - vil engang, når ældre dokumentation er forsvundet, af bogholderi-litterater blive kaldt "utroværdige myter".

Moses, fjernet som person og gjort til "en opfindelse", må engang dog have eksisteret og været noget - og præsteret noget, der blev givet folket til arv og eje. Ellers kunne overleveringerne med ekstraordinære og historisk verificerbare data - i Bibelen, i rabbinerskrifterne, hos oldtidsforfatterne og i traditionen - ikke være opstået.

Allerede den oldgræske forfatter Euphemeros hævdede, at guder i myterne engang havde været store mænd; og ligeledes mener en del nyere antropologer, etnografer og arkæologer, at forskellige landes mytehelte sandsynligvis virkelig har eksisteret i historien som personer, som der blot endnu ikke er fundet originalt materiale om.

I denne bog er det via de nævnte fag påvist som konkret muligt, at fremmedartede myteagtige handlinger i de gamle tekster virkelig - dog ikke nødvendigvis hvert ord - kunne foregå i "realiteternes verden".

De undersøgte forhold er baseret på bestemte årstal med en nøjagtighed, som er sjælden i forskningsområder, der er uvant med at anvende eksakt datering ved hjælp af astronomi. Men astronomiens kontrollerbare tidsangivelser kan - trods moderne bibelforsknings hypoteser - bidrage til at atter lade Mosebøgernes grundlæggende forfatter placere i Egyptens historie i præcise rammer: Moses' historiske eksistens er genetableret.

Selv under eksperters evt. uenighed om detaljer vil dog de indvundne data kunne bane vej til at klarlægge nogle af de mindre kendte sider af Moses' geni, der ikke omtales i Bibelen, men som andre oldtidskilder beskæftiger sig med. Det vil netop kunne bidrage til, at kildernes data kan blive forstået i større udstrækning.

Idet denne bogserie i helhed har fremdraget mange nye specifikke materialer om fortidens Moses, gives forøget realistisk basis for at omlægge det myteagtige syn på ham. Moses vil igen blive placeret som en konkret skikkelse, hvis virke er blandt de mest betydelige i vores historie.

 

Profeten-som-ukendt-geni-18-Ove-von-Spaeth

Den egyptiske skabelsesberetning fra mere end tusinde år før Moses’ tid. (nærv. kap.7). Den hellige skarabæ, kepher (’at skabe’), er et kraftord, der får forstærket sin magi ved at gentage det mange gange.

Planche 04 - Profeten-som-ukendt-geni

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth