Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (89 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (89 af 99)

Hemmelig skrift for Moses

og hans forbundsfæller?

 

Overleveringerne om Moses' opfindelse af alfabetet understøttes også af information fra andet hold. Den græsk-jødiske historiker Eupolemos (160 f.Kr.) oplyser i sit værk "Om Kongerne i Judæa", som tidligere citeret, at:

- "...Han (Moses) lærte først bogstaverne til jøderne (: israelitterne). Fønikierne modtog dem fra jøderne - og grækerne fra fønikierne...".

At det græske alfabetet undertiden sattes i forbindelse med de senere alfabetkyndige fønikiere, synes at stamme fra, at grækerne på et tidspunkt har betegnet israelitterne, der var de første til at anvende Moses' opfindelse, som fønikiere, idet israelitternes trafik til grækerne ofte foregik via fønikierne, der ligeledes talte et semitisk sprog.

Moses' rolle som alfabetets opfinder hænger logisk sammen med oldtidsforfatternes gengivelser af overleveringer, såvel som de græske traditioner om Kadmos: Han ankom fra Egypten - på Moses' tid - til Grækenland via Tyrus i Fønikien (Libanon) og indførte alfabetet hos grækerne, men uden at fønikierne i disse beretninger blev gjort til opfindere af alfabetet (uddybet i bind 3's kap. 4-5 og appendiks 1).

Ligeledes fremgik det af mange græske udsagn, at opfindelsen kom fra Egypten. Grækerne ville næppe ligefrem konstruere en sådan påstand, der allerede i første moment kunne forekomme urimelig, idet egypterne var kendt for alene at anvende hieroglyffer.

Også den græske forfatter Hekataios af Milet (500-tallet f.Kr.), kendt som "læremester" for "historiens fader" Herodot (cirka 485-425 f.Kr.), hævdede, at alfabetets opfindelse fandt sted i Egypten, hvorfra Kadmos samt Danaos - der begge netop kom fra Egypten - bragte alfabetet til grækerne via Fønikien. Desuden oplyste Herodot selv (5,58), at:

- "...alfabetet overførtes af Kadmos fra Tyrus i Fønikien til Ionia (Grækenland)...".

Den græske forfatter Zenon af Rhodos, ifølge Diodorus (V,57,1-5), hævdede heller ikke nogen fønikisk oprindelse af alfabetet, men at dette ligesom astrologien "kom fra grundlæggere og nybyggere i Athen og på Rhodos". Hvad angår Athen, var det denne bys grundlægger og første konge Kekrops - et egyptisk navn - der ifølge de græske overleveringer medbragte alfabetet (og astrologien) fra Egypten via Kreta.

Og hvad angår øen Rhodos, oplyser en anden Hekataios, nemlig den egyptisk-græske historiker Hekataios af Abdera (cirka 320 f.Kr.) i overensstemmelse hermed, at Kadmos og Danaos bragte alfabetet til grækerne, hos hvem de slog sig ned. Mens Kadmos således ankom via Tyrus i Fønikien og grundlagde Theben nordvest for Athen, ankom Danaos til Argos syd for Athen også via Fønikien samt Rhodos.

"Eksporten" af alfabetet og dets sandsynlige anvendelse som hemmelig skrift viser sig at have været en nødvendig foranstaltning til brug for Moses i hans eksilperiode under de politiske uroligheder på den tid under Tuthmosis III og dennes søn Amenhotep II.

Af førstnævnte faraos selvbiografiske inskriptioner vil fremgå, at en hidtil uset og uforklarlig god kommunikation mellem de sprogligt og kulturelt vidt forskellige folkeslag omkring Egypten pludselig opstod. Nemlig ved en lang række aldrig tidligere forekomne, men overraskende præcist koordinerede oprør mod Tuthmosis III's herredømme i Palæstina, Syrien og samtidig langt borte i Etiopien.

Bl.a. har den egyptisk-græske historiker Manetho i Alexandria cirka 280 f.Kr. refereret fra gamle egyptiske kilder, som de første Ptolemæiske faraoner beorderede indsamlet - og egentlig reddet - fra alle de gamle egyptiske tempelarkiver: Teksterne informerer om, at Moses under sit oprør i Egypten kommunikerede med kanaanæiske konger om at få støtte, ved at deres hære skulle rykke ind i Nedre Egypten.

Den allerede i Moses' samtid pludselige, hurtigtvoksende udbredelse af alfabetet i den form, der kendes fra Sinai - og ved kendskabet til Moses som opfinderen - er næppe mulig at få overblik over uden at se det i sammenhæng med udenrigspolitiske forhold under Tuthmosis III. Hertil bekræfter den romerske historiker Diodorus Siculus, at Kadmos og Danaos tilhørte en gruppe kendte personer, der undslap fra Egypten samtidig med Moses' flugt. (Jf. nærv. bogseries bind 3's kapitler 4, 5 og 6).

Kort sagt var der tale om en gruppe sandsynlige Moses-tilhængere, omfattende både egyptere og fremmede i Egypten. Disse personer, de fleste med egyptiske navne med senere græsk endelse: Kadmos, Danaos, Kekrops samt Kadmos' søster Europa, hendes søn Minos og andre fra Egyptens intelligentsia, omtales alle at have bragt alfabetopfindelsen med sig ud af landet.

Baggrunden for masseflugten - bl.a. ifølge oldtidens historikere Hekataios af Abdera og Diodorus Siculus - var en fortsættelse af en magtkamp, som også flere oldtidsberetninger hævder fandt sted, og her at egypterkongen havde taget magten fra sin bror (nemlig Moses; jf. bind 2)

Yderligere oplyser denne Hekataios, at Danaos' udskibningshavn var Pelusium - ved nuværende Port Said. Dette samstemmer direkte med, at denne by tæt ved Goshen-området var en af de nederegyptiske fæstningsbyer, som Moses havde besat under sit oprør - ifølge Manetho. Tilsvarende er flere sådanne fæstningsbyer også kendt i Bibelen i forbindelse med afslutningen af hebræernes bosættelse i Egypten på Moses' tid.

I de pågældende beretninger om Danaos angives, at egypterkongen - der tydeligt nu kan identificeres som Tuthmosis III - sendte et skib ud for at forfølge Danaos. Men faraonens skibsbesætning blev udslettet efter ankomsten til Argos i de græske områder, hvor Danaos havde slået sig ned - i øvrigt kun få snese kilometer fra både Kadmos i Theben og Kekrops i Athen, hvilket også vil pege på en samlet flugt, med et ensartet mønster, inden for en kortere periode.

Samme Hekataios hævdede ikke alene, at Kadmos sammen med Danaos bragte alfabetet til grækerne via Fønikien og grundlagde den nye græske by Theben (også benævnt Kadmeia, opkaldt efter ham), men også at han oprindelig kom fra den egyptiske by (på græsk kaldet) Theben, der var hans fødeby. Igen ses - ligesom i Platons beretning - Egyptens Theben (Karnak) som det oprindelige geografiske udgangspunkt for udbredelsen af alfabetopfindelsen.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth