Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (80 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (80 af 99)

Inskriptioner med

Moses' forbundsfællers navne?

 

Navnet Moses i Sinai-skriften måtte, som det fremgik, helst ikke kunne tydes som netop 'Moses'. Derfor er det besynderligt, at det anerkendes, at der i inskriptioner med Sinai-alfabetet både her på Sinai og i Gezer er fundet og tydet andre bibelske navne:

- Martin Sprengling oplyser i sin før citerede afhandlings side 18, at en bestemt inskription (No. 356) rummer - med en fortsat anerkendt og ikke-betvivlet tydning - det regulære personnavn "Hur" - og lyder:

- "...Jeg er Hur, søn af..., elsket af Ba'lith...".

Gudinden Hathor blev i Sinai-templet også dyrket under det semitiske navn Balith. Teksten kan eventuelt have noget at gøre med Moses (og nogle af hans oprørsfæller), der - før udvandringen og religionsindstiftelsen på Sinai-bjerget - gemte sig her hos Jethro. Det fremgår af Bibelen, at Moses havde en befalingsmand, Hur, der sammen med Joshua hjalp ham under ørkenvandringen i et slag mod amalekitterne.

I denne pågældende indskrift står der også ben, dvs. 'søn (af)'. Men uheldigvis er faderens navn brækket af - ligesom det også "tilsvarende" mangler i "2. Mosebog". I den periode, 1500-1400 tallet f.Kr. - og allerede forinden hyksostiden - var Har (Hur) et kendt egyptisk navn, og ifølge Albright, i "Biblical Archaeologist" (vol. 36, 1973, s. 55) blev det til Hur på hebraisk (parallelt med f.eks. at landet Kash blev til Kush).

Moses lod også sin fælle Kaleb spionere sammen med Joshua inde i kanaanæernes land - og af "1. Krønikebog" (2,19) fremgår, at Hur var søn af Kaleb (ibn Kalb), der også kom i familie med Juda-stammen, og som ifølge andre bibeltekster oprindelig stammede fra qainitterne. Disse holdt især også til på Sinai - og ydermere, ifølge Bibelen, var der her en midianithøvding, som også hed Hur.

Den amerikanske semitolog Frank Moore Cross oplyser i sin artikel "The Origin and Early Evolution of the Alphabet", i Eretz-Israel (vol. 8, 1967, s. 10), at et potteskår fra cirka 1400 f.Kr. - fundet af arkæologer i Gezer i Palæstinas sydlige del - er med anvendelse af "Sinai-skriften" inskriberet med det omtalte navn klb: det er den kendte skrivemåde (og altid skrevet med konsonanter) for navnet Kaleb. Bibelens Kaleb fik, med hele sin klan, efter invasionen i Kanaan/Palæstina tildelt jordområder netop her i landets sydlige del.

I en anden af Sinai-inskriptionerne (No. 360) tydede Albright i sin afhandling i Journal of the Palestine Oriental Society (vol. 15, 1935, s. 334-340) - om end forsigtigt - endda det bibelske navn B-Mnshm. Han foreslår, at der muligvis er forsvundet et "n", hvorved en vokaliseret form af udtrykket kan være Banu(i)-Manshshem, 'Manasseh-stammen' (ordret 'børn af Manasseh', det vanlige udtryk). Igen skyder Albright på Hubert Grimmes (og også Robert Eislers) tydninger og kalder dem:

- "...alt for fanciful til at være af nogen værdi...".

Og han skynder sig at indføje - men stadig uunderbygget - at ved hans egen oversættelse, "Manasseh-stammen", er det:

- "...naturligvis ikke den israelitiske stamme!..."

- dvs. den fra Bibelen kendte stamme. Det måtte åbenbart ikke være for konkret, ingen bibelsk forbindelse kunne accepteres.

I øvrigt oplyser Alan H. Gardiner i sin tidligere omtalte afhandling fra 1962, "Once Again...", at der her - ved Serabit - er fundet en lille obelisk fra Amenhotep III's tid (1400 f.Kr.). Det var hermed tæt op til eller endda under israelitternes invasionsperiode i Kanaan.

Denne genstand har billeder af tre semitter med deres navne påført: den ene hed Keni - og han kunne uden videre være en person fra den klan, kenitterne, der på Sinai slog sig sammen med israelitterne og som nævnt fik tildelt et område i sydligste Judæa. Dette ifølge Bibelen, og om end Gardiner ikke behandler dette, viser det, at den tids personnavne, kendt fra de ældste bibeltekster, virkelig har eksisteret på Sinai.

Ved Sinais miner omkring templet i Serabit el-Khadim findes en inskription på en af de små sfinxskulpturer (No. 345) med en tekst, der både er på egyptisk og semitisk. Mellem sfinxens poter findes et Horusnavn for en farao, og som prædikatet til dette navn står der:

- "...elsket af Hathor, turkisens gudinde...".

Men Horusnavnet - et obligatorisk, men individuelt kroningsnavn - tilhører ikke nogen kendt farao fra Egyptens 18. dynasti.

Denne gåde forsøgte Kurt Sethe, omkring 1925, at løse ved at datere den pågældende som en af de obskure konger i 13. eller 14. dynasti, men siden hen er alfabetopfindelsen dateret mere præcist til cirka 1500 f.Kr. i 18. dynasti. Den semitiske inskription er en reelt ordret oversættelse af den egyptiske. Løsningen kunne derfor ligge i følgende:

- Hvilken 18. dynasti-farao nåede ikke at blive kendt? samt tog ophold på Sinai og havde behov for at få sin navnededikation oversat til - ja, og endog selv kunne anvende - semitisk sprog og alfabetet? Hvilken anden end den ifølge rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne faraoudnævnte Søn af Faraos Datter: Moses? Han var ifølge disse rabbinerskrifter blevet kronet på forhånd, en vanlig politisk forholdsregel, men nåede ikke at overtage tronen; konspirationen mod ham arrangerede et frame up med "uagtsomt manddrab" - også kendt fra Bibelens Moses-beretning - hvilket tvang ham til flugt og eksil, bl.a. her på Sinai.

Ejendommeligt nok har en stor del af forskningen i sit hovedsigte prioriteret en semit som opfinderen, skønt alfabetet, som påvist, skabtes fra egyptiske forlæg. Men opfindelsen har krævet, at opfinderen foretog bevidst analyse af det protokanaanæiske/oldhebraiske sprog for at udskille eller "definere/isolere" dets basale konsonant-fonemer og tilvejebringe et tegn for hver af alfabetets cirka 24 lyde:

Netop en udenforstående - med ikke-semitisk baggrund som Moses - kunne gøre det, sandsynligt med bedre overblik og opmærksomhed.

Et sådant træk ses i princippet som genkendeligt ved senere lejligheder, idet det f.eks. var en germaner, biskop Wulfila, og en græker, abbed Kyrillos, der omkonstruerede alfabeter til fremmede folkeslag, hhv. gotherne i Slovenien-Kroatien (visigotisk alfabet) og bulgarerne (kyrillisk alfabet til slaviske sprogs særlige lyde). En græsk munk, Methodios (Kyrillos' bror), konstruerede et alfabet for tjekkerne; og Mesrop et for tarmenierne. Engelske missionærer skabte for over hundrede år siden specielle alfabeter for Nordamerikas forskelligt sprogede indianere.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth