Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (40 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (40 af 99)

Mørket før lyset

 

Bag den første påske afspejles den "egyptiske faktor", idet det ofte var almindelig praksis i Egypten ved ceremonier forbundet med visse religiøse fester, at disse begyndte om aftenen og varede til solopgang. Her - fra og med starten på udvandringen midt i årets første måned - starter også israelitternes kalender, som Moses ifølge "2. Mosebog" (12,1-20) gav instruktion for, og som fra nu af inkluderede påskefesten:

- "...(Denne måned skal være jeres nytårsmåned) ...den 14. dag i denne måned... det er påsken for Jahweh...".

Denne påskefest er videreført i den nuværende jødiske religiøse kalender. Endda selve datoen fulgte egyptisk skik, idet et særligt Horus-ceremoniel - ifølge bl.a. "Den Egyptiske Dødebog" (80,4) - altid blev afholdt ved fuldmåne midt i måneden, den 14. dag.

Overgangen fra egyptisk til israelitisk kalender ses forinden i samme bibeltekst: Heri nævnes, at efter månemånedens første 10 dage (egyptisk 10-dagesuge) valgtes offerdyr, der slagtedes ved fuldmåne 4 dage senere. Herfra sattes Moses' ny månebaserede kalender i kraft, hvorpå hans 7-dagesuge for hebræerne i nord nu gjaldt for hele udvandrerskaren.

Det vides om Kanaan - som israelitterne invaderede, og hvor de slog sig ned iblandt landets forskellige folkeslag - at kanaanæerne brugte en landbrugskalender med nytår om efteråret i forbindelse med deres høstfester ved efterårsjævndøgn.

Israelitterne begyndte også at bruge denne "høstkalender". Den tradition fortsattes, men med afbrydelser eller dobbeltdrift under jødernes eksilperiode i Babylon i 500-tallet f.Kr., hvor den babyloniske kalenders nytår var placeret ved forårsjævndøgn. Men høstkalenderen bruges stadigvæk i sin indbygning i jødernes oprindelige israelitiske kalender.

Denne ekstra kalenderændring, nu med nytår i efteråret/høsten vil svare til, at døgnet i israelitternes kalender var fastsat til at begynde ved mørkets frembrud. Ideen ses bestyrket tusinde år efter Moses' tid af de babyloniske eksiljøders spekulative ideer:

- Derved skulle starten både af året og døgnet stemme overens med Bibelens skabelsesberetning, hvor "mørket kommer før lyset". Således skulle året i jødisk kalender starte med det "mørke" efterår og vinter før

foråret - ligesom døgnet i det koncept starter med mørk nat før dagen.

Et særligt år som model for Moses' kalender?

Igen og igen optræder den ofte oversete "egyptiske faktor" i israelitternes og jødernes ældre forhistorie. Bl.a. genfindes navnet på en egyptisk måned epiphi, der som israelitisk-jødisk måned på hebraisk blev abib.

Vigtigste forskel fra egyptisk kalender er, at egyptiske månemåneder startede 1-2 dage tidligere. Nemlig når det var nymåne astronomisk set, dvs. nøjagtigt i det øjeblik hvor Månen passerede forbi Solen - ifølge bl.a. den amerikanske egyptolog Richard A. Parker's værk "The Calendars of Ancient Egypt" (Chicago 1950).

Da Månen er usynlig ca. 1,4 dag før og 1,4 dag efter en sådan passage, vil kalenderfastsættelsen kræve en udviklet astronomisk tradition - som netop hos egypterne - dvs. med opbevarede referencer, observationsoptegnelser, tabeller, matematisk kunnen etc. I ørkenen synes dette for kompliceret, og hos israelitterne indførtes der en anden model. I hvert fald i denne model var det den første dag i en månemåned, når nymånens første smalle stribe lige akkurat blev synlig.

Med fastsættelse af udvandrings-året til 1455 f.Kr. viser der sig interessante perspektiver, idet udvandringsåret var det første år for den israelitiske kalender. Det kan beregnes, at i dette særlige år 1455 f.Kr., efter at fuldmånen kulminerede i selve forårsjævndøgnet, optrådte næsten hver eneste af årets 12 nymåner i synlig konjunktion ("sammentræf") med efter tur 12-13 velkendte og tydelige fiksstjerner - som tydelige fikspunkter - i, eller tæt ved, Dyrekredsens himmelområde.

Månens omløbscyklus af 29,5-dages perioder fra nymåne til nymåne samstemmer ikke med solårets normallængde på cirka 365,25 dage (= 12 månemåneder plus cirka 11 dage). Derfor vil nymånen, "førstedagsmånen", med en beregnelig regelmæssighed optræde år for år med kortere eller længere afstand fra disse cirka 12 fiksstjerner. Nymånerne vil således kun sjældent i årenes løb optræde præcis ved de pågældende fiksstjerne-positioner på himlen.

Beregningerne af disse udsving af nymånens afstand til de bestemte fiksstjerner kunne være vanskelige at udføre tilstrækkeligt nøjagtigt under ørkenvandringens primitive forhold, hvis månemånedernes førstedage skulle fastlægges for et givet år.

Men med 1455 f.Kr. som startåret for Moses' kalender, hvor disse fiksstjerner angav nymånernes position året rundt i netop det år, vidste israelitterne under deres 40-årige ophold i ørkenen altid, hvor på himlen nymånerne var forekommet i dette første år. De kunne derudfra med relativt simple tommelfingerregler regne sig frem til, hvor kommende nymåner - og dermed hvornår starten på kommende måneder - ville indfinde sig.

Dette kunne indikere, at udvandrings-året, i højere grad end senere antaget, har været et specielt helligt år netop også på grund af dets sandsynlige funktion som den religiøse kalenders udgangspunkt. Det forhold er ikke hidtil blevet udforsket, at det pågældende år kunne have tjent som model og sammenligningsbasis for en "ideel årsinddeling" i nymåneperioder markeret ved de 12-13 vedtagne fiksstjernepositioner.

Jf. at den islamiske hellige kalenders begyndelse ligeledes blev fastsat til at starte: ikke ved dagen for Mohammeds udvandring fra Mekka i 622, men otte dage efter. På den dag var der solformørkelse, dvs. et til alle tider beregneligt astronomisk udgangspunkt. Den baggrund er ikke bemærket hidtil - men var dog et ikke ukendt princip for tidsregning:

- F.eks. starter Moses' kalender i punktet: fuldmånen i selve jævndøgnet, altså påsken 1455 f.Kr. Ligeledes starter Ptolemæus' astronomiske dateringer fra et punkt: en solformørkelse i Babylon i 756 f.Kr.

Rabbi Abrabanel angav i 1400-tallet fra nu forsvundne meget gamle jødiske kilder, at Moses fødtes tre år efter den store planetkonjunktion i Fiskenes stjernegruppe: Den største konjunktion ved/på disse stjerner inden for et årtusinde indtraf påviseligt i 1537 f.Kr., og uanset at Abrabanel reelt er optaget af kun de største planeter, der mødes i særlige cykler, tyder meget på (uddybet flere steder i bogserien), at det var mindet om netop denne store konjunktion, der er overleveret gennem traditionen.

Josefus angiver, at udvandringen fra Egypten skete i Moses' 80. år (1455 f.Kr.). Bibelen angiver tilmed, at det skete 480 år før bygning af Salomons tempel, som historikere ofte daterer fra ca. 975 f.Kr.

Dette viser igen tilbage til, at årstallet er 1455 f.Kr. og bestyrker tidspunktet for det mosaiske kalendersystems ibrugtagning - og for exodus.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth