Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (83 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (83 af 99)

17. KAPITEL

Moses som alfabetets opfinder:

- Præget af sin egyptiske baggrund

 

Moses og skriftens guddom Thoth

Hos de gamle grækere fandtes overleveringer om, at opfindelsen af alfabetet var et enkeltmandsværk, samt at denne opfindelse var gjort i Egypten. Bag overleveringernes udtryk skimtes en oprindelig viden med indikationer for, at Moses stod bag opfindelsen af alfabetet:

- Platon (427-347 f.Kr.) skriver i sit værk "Phaidros" (Stephanus udgaven, 274c), at hans lærer Sokrates (469-399 f.Kr.) fortalte, at der i Egypten var en gud ved navn Thoth, som kaldtes for opfinderen af astronomi, alfabetet, talsystemet, geometri og regning. Thoth præsenterede sine opfindelser for farao Thamus, som anerkendte dem alle med undtagelse af alfabetet - her fik han totalt afslag.

Ud fra de faraoners navne, som kan komme i betragtning, synes Platons beskrivelse korrekt, idet der vil være tale om at indkredse faraoner med navnet Tuthmosis, hvilket i græsk-egyptisk gengivelse (uden nutidig tilføjelse af tal) er Tuthmes eller Tuthmeosis - dvs. en græsk variation af det navn som Platon gengav på græsk som Thamous (Thamus). Disse faraonavne findes kun i 18. dynasti, og den periode passer med, at det første alfabet - Sinai-alfabetet - er dateret nær op til 1500 f.Kr., altså under Hatshepsut og Tuthmosis III og IV vel snarere end deres fædrene forgængere, Tuthmosis I og II.

Da det hos Platon tydeligt oplyses, at den pågældende farao herskede over hele Egypten og boede i Øvre Egypten i dens største by Theben, der ligeledes omtales historisk korrekt som guden Amons hovedsæde, kan der kun være tale om, at opfindelsen af alfabetet netop skete i første halvdel af det 18. dynasti inden det tidspunkt omkring 1487 f.Kr., hvor Tuthmosis III flyttede administrationen til Memphis, hvor den forblev de fleste år af hans regeringstid. Også af disse forhold vil det bestyrkes, at alfabetet er opfundet netop på Moses' tid.

Dette at kong Thamus (Tuthmosis) kunne afslå opfindelsen, som Thoth ville overrække ham, viser at Thoth i den episode ikke var en "gud", men snarere en person, der blev sammenlignet med guden på grund af sine egenskaber. Det var en ikke ukendt fremgangsmåde hos egypterne, f.eks. for den geniale Imhotep, 2625-2545 f.Kr., senere ophøjet til en gudeskikkelse. Overrækkelsen vil da være foregået under et af de evindelige mysteriespil, hvor vigtige beslutninger skulle konfirmeres af guderne, og hvor de højtstående medvirkende var klædt ud og navngivet til deres roller som guder.

Når guden Thoth i overleveringer forbindes - korrekt - med skrift, astronomi og højere visdom, er det nøjagtigt, hvad rabbinerskrifter og oldtidsforfattere også giver udtryk for om Moses. En senere ofte forekommende symbolsk identifikation mellem Thoth og Moses er yderligere overleveret via tidligere nævnte Artapanos, der hævdede:

- "...de egyptiske præster ærede Moses som en gud og kaldte ham Hermes (grækernes udgave af Thoth), fordi han kunne behandle de hellige bogstaver (hieroglyfferne)...".

Når bibelteksten, "2. Mosebog" (31,18), anfører om Lovens tavler, at de:

- "...var skrevet med Guds finger..."

- er dette direkte fra en ren egyptisk udtryksmåde, der ofte kendes i versionen deba en Dhuty, ‘(skriftguden) Thoths finger'.

Grækerne forbandt ofte den egyptiske gud Thoth med en gudeagtig stor personlighed, som de også kaldte "Hermes Trismegistos, den ypperste egyptiske vismand og skriftens opfinder".

Traditionen om Thoth/Hermes Trismegistos' identifikation eller lighed med Moses kom siden til at spille en større rolle i den gnostisk-kristne lære og levede endnu så sent som 1500-tallet e.Kr., dvs. 3.000 år efter Moses. Eksempelvis findes i katedralen i Siena - på den plads hvor man ville have forventet Moses blandt de 12 patriarkbilleder - et billede fra 1488 (e.Kr.), der forestiller Hermes Trismegistos med påskriften "Moses' samtidige" og som præcis ligesom Moses overrækker loven til folket. I renæssancen mentes Hermes Trismegistos at have levet ved 1500 f.Kr., i lighed med med Moses.

Thoth såvel som Hermes Trismegistos var lægekunstens beskytter, hvilket af oldtidens og senere renæssancens skribenter også tilsvarende blev forbundet med Moses, bl.a. på grund af Bibelens episode om "helbredelsen i ørkenen" under udvandringen. Endda ved Moses' død synes denne Thoth/Hermes-identifikation at optræde, idet han ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne døde og blev gravsat ved netop Nebo-bjerget (18 km øst for Jordanfloden): Nebo var det østsemitiske (babyloniske) navn for skriftens gud Thoth/Hermes.

Platon oplyste, at farao Thamus (Tuthmosis) som argument mod at godtage alfabetopfindelsen indvendte, at:

- "...ved brugen af denne nye opfindelse vil glemsomhed blive den sjælelige følge...“.

Bag dette må foreligge den reelle afvisning, som grækerne har kendt fra den egyptiske overlevering. Men Platon og Sokrates kunne bruge denne fortællings ramme til at give deres egen belærende moral-ide om, at: - Den, der støtter sig meget til det nedskrevne, kan få et overfladisk forhold til tilværelsen "uden sand erkendelse, en skinviden uden visdom". Det synes at sigte til alfabetet, idet hieroglyffer kræver mere "aktiv" medvirken fra læseren. Overleveringen klassificeres som værende en myte. I oldtiden blev beretninger i denne form ofte taget seriøst og fik herved en vigtig kommunikationsfunktion, især for de mennesker der var uden skriftkundskab.

En baggrund for afslaget har været, at det egyptiske præsteskab næsten havde monopol på uddannelse i at læse og skrive de hukommelses- og kombinationsmæssigt krævende hieroglyffer. Præsterne kunne få deres magt svækket, hvis der indførtes et nyt skriftsystem, som alle og enhver kunne lære på kort tid.

Ifølge Sokrates og Platon havde alfabetets opfinder således haft adgang til at forelægge sin opfindelse for farao, sådan som Moses, der - ifølge Bibelen, rabbinerskrifterne m.fl. - var blevet opdraget som prins ved faraohoffet, netop ville have mulighed for. Afvisningen af alfabetopfindelsen er endda sandsynlig på den baggrund, at egypterne næppe kunne se nogen fordel i at ændre på deres gennem snart flere tusinde år indarbejdede hieroglyftradition.

Hvorimod senere hos israelitterne, som var et skriftløst, nyt folk, var den nye alfabetopfindelse lige til at indføre umiddelbart.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth