Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (2 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (2 af 99)

1. D E L

 

Profeten-som-ukendt-geni-02-Ove-von-Spaeth

Sinai-bjerget, der i al tradition forbindes med Moses og den brændende tornebusk, samt Guldkalven og fremlæggelsen af hans lovgivning. Illstr. fra Carsten Niebuhr ekspeditionen besøg i 1761/176 - viser også St. Catharina-klosteret fra 400-tallet.

 

 

1. KAPITEL

Moses' status - revurderet

Moses skulle henrettes - forlyder det i rabbinerskrifternes omtale af det dramatiske komplot mod ham ved hoffet i Egypten for snart 3.500 år siden. Der berettes detaljeret om forløbet af henrettelsen, der ved en beskyttende omstændighed endte med, at en anden, udklædt til nøjagtig at se ud som Moses, blev henrettet i Moses' sted. Dette afgørende vendepunkt i Moses' liv er omtalt i de forudgående bind, men der fandtes hertil yderligere nogle særlige konsekvenser:

- Værst for Moses var tabet af hans status som egyptisk tronkandidat, en position han ifølge rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne var fuldt anerkendt til. Var Moses ikke blevet udsat for alt dette, men forblevet som hidtil i Egypten, hvor han var opdraget som Søn af Faraos Datter, vil det også af de fremlagte forhold i denne bog være klart, at han da var blevet en af Egyptens mest begavede og dygtige faraoner.

Men efter det pågældende attentat på Moses opløstes de fleste af hans spor i Egypten eller fremtrådte som uigenkendelige for eftertiden.

Moses havde demonstreret rige evner under sin kronprinseuddannelse, der som vanligt indebar at skulle bestyre mægtige embeder som hærfører, guvernør, bygmester m.v. Men dette var for at tjene Egypten - det land som israelitterne senere opfattede som "slaveriets land" - at han havde udført mange af disse bedrifter. Ikke mindst derfor ses disse sider ikke omtalt i større udstrækning i Bibelen, idet dens beretninger i senere tider mere kan synes udvalgt til egne national-religiøse formål.

Ud fra mange bibelske eksterne overleveringer fremstår et billede af Moses som en alsidig, talentfuld personlighed af sjældent stort volumen - vidtspændende fra religionsstifter og lovgiver til filosof, astronom og opfinder - et "multibegavet geni". Disse mindre kendte roller er ikke, hvad der normalt bliver tillagt en folkehelt eller religionsstifter og lovgiver, og netop ikke-myteagtige træk vil snarere kunne bestyrke, at de pågældende kilder kan indeholde en velfunderet grad af sandsynlighed.

Som landflygtig kandidat til den egyptiske trone søgte Moses i en stor del af sit liv at få genetableret sin adkomst til tronen - til sidst bl.a. ved hjælp af hebræiske bosættere i Egypten, men definitivt forgæves. Sluttelig har han af omstændighederne været presset til at udnytte sine mange og specielle evner til det yderste. Flere resultater fra dette dramatiske forløb for mere end tretusinde år siden var så værdifulde og tidløse, at verden endnu nyder godt af dem. Det er nu blevet muligt at få et bedre overblik over nogle af de indflydelsesrige forhold i den proces, hvor grunden til denne udvikling blev lagt.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth