Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (75 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (75 af 99)

16. KAPITEL

Moses som alfabetets opfinder:

- Genopdaget i myte og virkelighed

 

(De flg. kap. om alfabetet er desuden en basis for bind 3's kap. 4-5 og appendiks; samt bind 4's kap. 8)

De ti bud skrevet med verdens ældste alfabet?

En række samstemmende forhold peger på en åbenlys forbindelse med Moses' lovtavlers inskription og en fremkomst, samme tid og sted, af verdens ældste kendte alfabet. Hertil findes vægtige indikationer for, at Moses selv var forbundet med alfabetets opfindelse. (I det flg. bruges fortsat en high-datering relateret til fikspunktet: Tuthmosis III's død 1455 f.Kr.).

Mindre end få måneder efter starten på israelitternes udvandring fra Egypten i foråret 1455 f.Kr. præsenterede Moses Lovens tavler for dette folk. Ifølge Bibelen havde han umiddelbart forinden været væk i 40 dage fra israelitternes lejr. Denne lejr var placeret ved foden af et bjerg, dengang kaldt for Horeb eller Sinai-bjerget, og som ud fra de fleste ældre og stærke traditioner identificeres med det bjerg, som araberne stadig kalder Djebel Musa, dvs. 'Moses' bjerg', midt inde på Sinaihalvøens sydlige del. Sinai var altid et overvejende egyptisk domineret distrikt.

Mindre end 75 km fra dette bjerg - ved Serabit el-Khadim (Sarabit al-Khadim) på Sinai-halvøens vestside - findes ruinerne af et lille egyptisk tempel i et område med mineskakter. I dronning Hatshepsuts regeringstid (1509-1487 f.Kr.) samt i enkelte perioder under tidligere faraoner blev minerne brugt til brydning af malakit, kobbermalm og turkiser.

Både her og i de nærliggende regnflodsdale Wadi Magharah og Wadi Nashb findes, foruden egyptiske hieroglyf-inskriptioner, også en gruppe indskrifter med en særlig skrift: verdens ældste alfabet.

Uanset hvor på Sinai Moses dengang har præsenteret Lovens tavler, var afstandene ikke større, end at det var muligt at lade stenhuggere fra Serabit el-Khadims tempel og miner udføre tavlerne med tekst på.

I traditionen og videre i senere afbildninger af lovgivningen ses stentavlerne med Lovens indskrift ofte gengivet med bueformet overkant. Herved er de mage til de indhuggede indramninger på mange af stedets hieroglyfiske såvel som alfabetiske inskriptioner. Disse findes nær det lille tempel, på fritstående steler og på små figurer samt på relieffer i væggene inde i mineskakterne. Denne indramningsstil var i forvejen kendt fra mange egyptiske relieffer og steler.

Indtil alfabetets fremkomst kendtes der kun skriftsystemer, hvis enkelte tegn var udformet som billeder og symboler, der i princippet kunne læses som en rebus. Men det dengang så revolutionerende alfabetskriftsystem fra Sinai består kun af lydtegn, "enkeltlydstegn" dvs. bogstaver, og er den første skrift bygget på lydmetoden alene.

Det er dette snart 3.500-årige Sinai-alfabets (lyd)bogstaver, der ligger til grund for de fleste andre alfabeter siden hen: hebraiske, fønikiske, græske, latinske, arabiske og russiske alfabeter samt runealfabeter.

Det anvendte sprog til disse usædvanlige inskriptioner, foran og inde i Sinais mineskakter, er en semitisk sprogform ældre end oldhebraisk og betegnes: proto-semitisk ("urkanaanæisk").

Foruden skriften på Lovens tavler må dette alfabet have været anvendt til Bibelens ældste dele, Torah, dvs. Mosebøgerne, der var skrevet på et ældre hebræisk sprog, idet egyptiske hieroglyfskrifttegn i princippet ikke kunne bruges til andre sprog, men kun anvendes til egyptisk.

Kanaanæerne er dokumenteret blandt de første, der tog dette alfabet i brug. Her kunne israelitterne/hebræernes tidligste anvendelse have influeret, og i deres eget tilfælde har opfindelsen været let at indføre, idet de i starten ikke selv havde skrift eller historiske dokumenter.

Dette verdens ældste alfabet er dateret til omkring 1500-tallet f.Kr. (dateringen vil uddybes i det følgende), dvs. at det netop er fra Hatshepsuts tid - og er således samtidigt med Moses.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth