Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (59 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (59 af 99)

Udviklingsteorier

 

En af sin tids mest betydningsfulde jurahistorikere var tyskeren Paul Koschaker med retssammenligning som speciale; det præger f.eks. hans "Rechtsvergleichende Studien zur Gesetzgebung Hammurabis, König von Babylon" (Leipzig 1917). Hans grundteser blev siden almindeligt anvendt: "At to kulturer på samme trin står over for samme problemer, som de løser på samme måde; - at retten har sin oprindelse i konfliktløsningen; - og at denne begyndte som mægling og voldgift, før den udviklede sig til domstolsbehandling". Hævn- og såkaldt "ære"-tradition var altid bremsen for udvikling.

Hovedlinjen er klar: I kollektive kulturer var status og ikke rettigheder afgørende, og kollektivt ansvar dominerede på bekostning af individuelt ansvar, hvortil hævn - endda ofte udført som pligt af modparten - mod en enkelt persons gerning, ofte kunne ramme hele familien eller landsbyen. På trinet efter findes der alle slags overgangsformer med slægtsfejder, der i stedet kunne ende med forsoningsbøder - og via andre faser nå frem til et mere demokratiseret samfund, der tager udgangspunkt i individet.

Denne logiske struktur er som forskningsmodel og paradigme trods alt en model; både før og nu viser de forskellige lovsamlingers blandede indhold af på én gang ældre og yngre former sig ikke at passe automatisk i alle trin eller forløb. Iblandt ses en bølgetendens i udviklingen.

Men en del forskere mener således om Moselovenes rituelle og verdslige regler - stort set hhv. kategoriske og kasuistiske love - at disse to lovkategorier afspejler forskellige trin i tilblivelseshistorien for lovene, samt at forskellige Moselove derfor ikke kan behandles som værende samtidige, men er resultat af en historisk proces. Men det behøver ikke nødvendigvis være sket helt sådan. At der i Moselovens grundlag desuden indgår en gammel religion, kan også vanskeliggøre forskningens indsigt.

Igen må det tages i betragtning, at denne opdeling i disse to lovkategorier allerede var foretaget langt tilbage i traditionen, hvor israelitterne/jøderne skelnede og fordelte til hver sin kategori - som allerede nævnt forholdet til guden og forholdet til mennesker - hhv. den ene og den anden af "Moselovens to tavler". Hermed udtrykkes en meget gammel opfattelse af samtidighed angående udstedelsen af disse love.

Der anes herfra en vis indflydelse på også en mere verdslig tankegang senere under romerkirken, og som udformedes - under en politisk magtkamp - af kirkefaderen Augustin (354-430 e.Kr.) på basis af "Lukas-evangeliet". Nemlig læren om "de to sværd", dvs. den kirkelige og den verdslige magt, der begge var "underlagt Guds vilje".

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth