Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (50 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (50 af 99)

Religion og forholdet til kosmos

 

"1. Mosebog"s beretning om, at "Adam gav dyrene navne i Paradis i himlen", har kunnet bruges som forsvar for stjernelæren, fordi dyr, træer, floder m.v. også var stjernebilleder på himlen, idet "himmelcirklen"s stjernebilleder netop hovedsagelig har dyrenavne og er synonym med Dyrekredsen. Paradiset(s have), det hebraiske Gan Eden betyder (jf. kap. 8) 'en (indhegnet) have', dvs. et beskyttet sted, og muligvis forbundet med gnn (gann), 'at beskytte', der indgår i magén, 'et skjold'.

Oldtidskrigernes ofte netop runde eller ovale skjolde, og også skildpaddens skjold, brugtes som symbol på himmelhvælvingen, især i mytesproget (jf. bl.a. Achilleus' astromytologisk udsmykkede skjold i Iliaden). Således kunne der opfattes ordspil på Edens have, den runde himmelhvælving og et beskyttende skjold.

I oldtiden opfattedes dette at kende noget ved navn, eller endda at give det navn - som at medføre en vis magt eller herredømme over det pågældende. Derfor hævdede lærde i tidligere tider, at Moses med indledningen af "1. Mosebog" også lod forstå: at når Adam navngav stjernerne (dyrene på himlen), beherskede han - som "den første astrolog" - dermed deres hemmeligheder.

Bibelens, rabbinernes og oldtidsforfatternes omtale af Moses' stjernekundskab i bibelteksterne såvel som i den ældre historie bør underkastes videre undersøgelse. For at opnå større overblik på det område må nutidig forskning seriøst inddrage eksistensen af dette flertusindårige historiske forhold og sætte sig ind i dets idelære, der er gennemgående bag oldtidens tænkemåde.

Astronomien blev allerede af babylonierne betragtet som "kundskabernes moder" - et semitisk begreb, der indebærer, at det er det største af sin art. Kepler betragtede senere på lignende vis astronomien som "videnskabernes moder" her således at forstå, at astronomien var "mor" til især matematikken, geometrien og grene af filosofien.

I Europa hørte astrologien længe med til studierne for at blive læge, jurist eller teolog - fordi astrologi betragtedes som et vigtigt område i disse uddannelsers obligatoriske fag: - klassisk filosofi. (Flere amerikanske universiteter ses i 1970erne at have taget astrologistudiet op igen, men under andre former og ikke direkte som filosofisk system).

Der kan gennem historien iagttages en vekselvirkning eller "samklang" mellem religionsudvikling og udvikling i opfattelsen af verdensrummet. Angående en sådan samklang mellem opfattelsen af himmelrum og religion og de dertil tilknyttede etiske begreber, kan der bl.a. henvises til videnskabshistorikeren Thomas H. Kuhns værk, "The Copernican Revolution, Planetary Astronomy in the Development of Western Thought". Kuhn viser en astronomisk baggrund, der er af ubetinget vigtighed også for forståelsen af den vestlige kulturrevolution, der herved blev indledt - ikke i et vakuum, men under en efterhånden radikal nødvendighed for udskiftning af de igennem lang tid fastlåste dogmer om verdens sammenhæng.

Desuden er forholdet blevet præcist og sigende udtrykt af filosoffen Immanuel Kant. Han døde i 1804, og da han blev begravet 28. februar, blev der ud fra hans ønske opsat en indskrift med et par af de mest berømte sætninger fra et af hans værker med titlen, "Kritik af den praktiske fornuft" fra 1788. I dette værk fremdrager han et nyt fundament for etik i den filosofiske kategorilære (en grundlæggende rettesnor, han kaldte "det kategoriske imperativ").

Kants ord om den omtalte sammenhæng lyder i indskriften således:

- "...To ting fylder sindet med atter ny og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og mere vedholdende tænkningen beskæftiger sig med dem: Stjernehimlen over mig og den moralske lov i mig...".

Netop disse punkter kunne allerede ses komme til udtryk hos Moses. Og dér var det let for oldtidsforfattere at anerkende - ligesom allerede i de ældste jødiske traditioner - overleveringerne om lovgiveren og religionsstifteren Moses som både en betydelig stjernekyndig og filosof, således forenet i samme person.

Oldtidens intense optagethed af astrologi er en realitet, der ved passende indblik i denne ældre historiske verdensanskuelsesform, vil kunne klarificere flere mindre forståelige forhold i bibelteksterne.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Der findes intet i de gamle tekster, hverken i rabbinerskrifterne, Bibelen eller andre steder, der omtaler en hyrdestav i forbindelse med Moses. Derimod omtales hans stav som magisk og astronomisk instrument.
  • Traditionen om Moses som stjernekyndig holdes stadig i hævd af nutidens samaritanere.
  • Der eksisterer et større antal underliggende astrologiske motiver i Mosebøgerne, om end kun sjældent genkendt af forskningen hidtil, f.eks. opdelingen i 12 stammer, faraos drøm, Josefs drøm, ypperstepræstens udstyrs symbolik m.v. Motiverne genfindes i jødisk tradition i kabbala.

_________________________________

 

 

Profeten-som-ukendt-geni-12-Ove-von-Spaeth

Egyptisk amulet med bl.a. stjernebilledfigurer (f.eks. den opretstående flodhest med en krokodille på ryggen).

 

Planche 02 - Profeten-som-ukendt-geni

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth