3. D E L
Moses var berømt for sin stjernekundskab - og senere i jødisk tradition i rabbinerskrifterne og f.eks. hos Philo fortsættes interessen. Mosaik med zodiak - endog med Helios’ solvogn i midte - i den mellemøstlige Beth Alpha synagoge, 500-tallet e.Kr.
19. KAPITEL
De glemte sider af Moses' eftermæle
Den skjulte fornægtelse af Moses
Det mere samlede billede viser Moses med et mægtigt og facetteret volumen. I verdenshistorien kender vi f.eks. Mohammed bl.a. som profet, politisk-militær leder, og religionsstifter; eller Mao ze Dong, der - uanset mange forhold han med rette kan kritiseres for - anførte hundredetusinder i deres mangeårige "lange march" i Kina, og gjorde de slaveagtige, fattige mennesker nationalt bevidste til at overtage deres eget "forjættede land“; eller et multigeni som kunstneren Leonardo da Vinci, der samtidig udførte avancerede tekniske opfindelser.
Hvis Bibelens og rabbinerskrifternes udsagn om Moses ikke var reelle overleveringer, men blot en tildigtet heltedyrkelse, ville disse gamle tekster have handlet ikke mindst om helterollen. Men dette er ikke tilfældet - tværtimod overleveres fra oldtiden en lang række "neutrale" og civilisatoriske detaljer, såvel som omtale af uheroiske nederlag, hvilket næppe nogen ville opfinde for at glorificere en stor leder.
Moses udfylder ikke det romantiserede patriarkbillede, som han under senere tiders religionsopfattelse er blevet anbragt i. Men det fremgår allerede fra Bibelens omtale, at Moses har været en mangesidig begavelse. Vi kan repetere fra oldtidens omtale om ham: På én gang en religionsstifter, profet, lovgiver, folkeleder, organisator, general, ideolog, historiker, skribent og digter; foruden hans kundskaber som konstruktør, arkitekt, astronom og kalendermester m.m.
Dertil kommer alt det øvrige, som rabbinerskrifter og oldtidsforfattere også beretter om. Nemlig områder - ligeledes fremlagt her - som spænder fra præsteligt lederskab og storpolitisk diplomati til at være filosof, opfinder af alfabetet og konstruktør inden for bl.a. ingeniørkunst og hydraulik.
Visse forhold som f.eks. "heltestatus" kan naturligvis ikke måles reelt. At Moses har alle klassiske kendetegn for berømte helte eller mytefigurer, søgtes demonstreret af den engelske forsker Lord Reglan i værket "The Hero. A Study in Tradition Myth and Drama" (London 1934).
Heri vises i alt 22 særlige punkter, som mytehelte over hele verden havde tilfælles - f.eks.: Heltens mor af kongelig herkomst, usædvanlige forhold ved undfangelsen, udførelse af bedrifter i andre lande, død under mærkelige omstændigheder etc. Altså det udtalte klassiske mønster.
Klassiske sagnkonger og -helte som Oedipus, Theseus, Romulus og kong Arthur opfylder hver ca. 19-21 punkter. (Det kan beregnes, at den sydamerikanske oprørsleder Che Guevara, død 1967, mindst vil kunne opfylde 14 punkter). Ud fra bibelteksternes indhold opfylder Moses - ved denne uofficielle test med alene mytiske elementer - flest punkter af alle. Det kan vel i nogen grad forklare, hvordan Mosesskikkelsen også uden for Bibelen i den almene erindring er blevet hjulpet til overlevelse, måske mere ved mytiske træk end realhistoriske data, der synes fortrængte.
På den anden side findes der i Bibelen, rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne netop ikke nogen tekst med en fremstilling af Moses som supermand, episk helt, guddommelig eller udødelig.
Derimod fremstilles han åbent som et ikke-fejlfrit menneske og omtales for sin problematiske divergens mellem mildhed og et fasthåndet lederskab - og ligeledes mellem at være guddommeligt favoriseret og udstyret med almen menneskelig (ir)rationalitet.
Alt dette kan vise tekstgrundlaget som en straight fremlagt beretning om et stort menneske, der virkelig har eksisteret. Eventuelle anakronistiske tilføjelser om Moses af senere fabrikat ophæver naturligvis ikke betydningen af den "originale kerne" i Bibelens Moses-beretning.
Dette er fjernt fra et eftermæle om en folkekær helt som f.eks. kong David med en popularitet også baseret på krigsheroisme: "Saul slog tusinde, men David slog titusinde". - Eller som Tuthmosis III, der i sine biografiske inskriptioner lod sig forherlige ved omtale af sine mange togter og de mange fjender, han havde dræbt. Derimod fremstår Moses tydeligt som en ekstraordinær person beundret for sine religiøse lige såvel som intelligente bedrifter ved sit lederskab for israelitternes oprør og udvandring fra Egypten.
|