Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (76 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (76 af 99)

Moses anerkendt i oldtiden

som alfabetets opfinder

 

Den græsk-jødiske filosof Aristobulos af Panea (150 f.Kr.) var lærer for Egyptens kong Ptolemæus VI og desuden leder af Alexandrias bibliotek - dengang verdens største bogsamling. Og ud fra sin adgang til gammel viden om Egyptens historie hævdede han konkret, at:

- "...Moses er alfabetets fader!....".

Tilsvarende anfører den græsk-jødiske historiker Artapanos (cirka 100 f.Kr.) i sit værk "Om Jøderne", at:

- "...Moses var den første vise mand, og han lærte alfabetet fra sig ikke alene til jøderne, men også til fønikierne og grækerne...".

Denne sammenhæng hævdes allerede af den græsk-jødiske historiker, grammatiker og makkabæernes ambassadør i Rom, Eupolemos (160 f.Kr.).

Senere har kirkens første historiker, Eusebius af Cæsarea (300 e.Kr.) i sit værk "Evangelica Præparatio" (9,26) kommenteret værket "Om Kongerne i Judæa" af Eupolemos, der heri også fremstillede Moses som alfabetets opfinder. Eusebius gengiver det således:

- "...Moses var den første vise mand. Han lærte først bogstaverne til jøderne (israelitterne). Fønikierne modtog dem fra jøderne - og grækerne fra fønikierne. Også lovene for jøderne blev først skrevet af Moses...".

Kendskabet til, eller ideen om, at alfabetet har sin oprindelse hos Moses, var vidt udbredt i oldtiden, og omtales også senere hos mange lærde; f.eks. i 500-tallet e.Kr. af den græske geograf Kosmas Indikopleustes, der på selve Sinai (i Skt. Catharina-klosteret), og ud fra den tids nu forsvundne viden, skrev om alfabetets forbindelse til Moses. Både den samtidige kirkefader Isidor af Sevilla samt senere i middelalderen teologen og filosoffen Agrippa af Nettesheim forbinder alfabetet med Moses.

Ligeledes i Quranen omtales alfabetet i forbindelse med Moses - bl.a. i dens Sura 2:

- "...tænk på, at vi (Allah) gav Moses skriften og åbenbaring...".

Og videre i Sura 7 siges der:

- "...og fra jøderne fulgte disses efterkommere og arvede skriften... - Og er således ikke den hellige teksts pagt sluttet med dem (jøderne)?...".

Allerede i selve Bibelen omtales, at Jahweh skriver på Lovens tavler, men da de mange øvrige love derefter skal opstilles, pålægges det - i "2. Mosebog" (34,27) - derefter Moses at udføre dette, nemlig:

- "...skriv disse ord op...".

Hermed vil det også netop fremgå, at Moses skriver selv.

Det er stadig Mosebøgerne og rabbinerskrifterne, der mest direkte angiver, at Moses gik i gang med at skrive Loven og dermed de ældste bibeltekster, dvs. kernen i De fem Mosebøger. Dette forehavende kan, som det vil blive klart, kun være foregået ved hjælp af alfabetet. Det bestyrkes desuden af, at Moses i den jødiske tradition fremstilles som 'skriveren', safra, par excellence.

Reminiscenser af den oprindelige sammenhæng ses i Mosebøgerne i de nedenfor i oversigtens pkt. f anførte bibelsteder omhandlende Moses' forfatterskab. Her fik Moses til opgave at nedskrive Jahwehs ord - hvilke ikke identificeres nærmere, måske med undtagelse af omtalen i "5. Mosebog".

Og i hele 20 ud af 27 kapitler i "3. Mosebog" fortælles, at teksten er Jahwehs ord talt til Moses, som skulle meddele dem til folket. Dette sker også i "4. Mosebog" i mere end 50 tilfælde. Der findes i "2. og 5. Mosebog" yderligere ni henholdsvis otte tilsvarende steder.

Desuden er der mange passager i resten af Bibelen, der henviser til Moses som forfatteren - det ses f.eks. i "Joshuas Bog", "Dommerbøgerne" og "Malakias Bog". Også personer som David, Daniel, Ezra, og Nehemias refererer alle til Moses som forfatteren.

Denne tradition er også stærk hos jøderne i det Nye Testamente, hvor Jesus såvel som Markus, Lukas og Johannes ligeledes refererer til Moses som "Pentateuchen"s (Mosebøgernes) forfatter.

Også i direkte tale anerkender Jesus, at Moses er forfatteren, ifølge "Markus" (10,3-4 og 12,36) og "Johannes" (5,46-47). Desuden anerkendte også saddukæerne dette, igen ifølge "Markus" (12,18-19).

Det fremgår ydermere, at allerede umiddelbart efter den israelitiske invasion i Kanaan kunne mange israelitter læse og skrive, dvs. ved hjælp af alfabetet: Bl.a. hvor Bibelen i "Deboras Sang" konkret oplyser - jf. "Dommernes Bog" (5,14) - at stammelederne bar en særlig stav, en læse- og skrivekyndigs stav. Den var tegn på deres magt eller rang bl.a. ved - skriftlig - mønstring af krigere; men udtrykket for denne skrivekyndige henvisning er udeladt i nogle bibeloversættelser.

Også senere, endda i ikke-jødiske kredse (flere oldtidsforfattere), findes der uafhængigt overleveret viden om Moses og hans opfindelse, men der vises ikke deraf nogen særlig forherligelse af israelitternes profet. Det fremstår som nøgtern viden, når forfattere i forskellige lande til forskellige tider samstemmende anså Moses som alfabetets opfinder.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth