|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) |
|||
|
|||
Cyklus-koden omtales i Bibelen
Vedrørende den af Moses indførte 7-dages uge forlød det i hans forordning i lovgivningen, at arbejdet skulle hvile på ugens 7. dag, sabbaten. Det var parallelt til det i Bibelen udtrykte "hvilende princip" på den 7. skabelsesdag. Ud fra en tilsvarende parallel skulle landarbejdet hvile med hver dyrket mark liggende brak hvert 7. år, sabbat-året. I alt dette indgår, at der var tale om nogle dengang meget udbredte ideer om universets cykliske forhold: - I Moses' system med sabbatåret lægges der endnu en cyklus udenpå, idet hvert 7. sabbatår, dvs. det 49.-50. år, skulle være et særligt sabbatår kaldet jubilæum eller jubelåret. Begrebet en 7-års cyklus blev efterhånden også brugt til at betegne "et spand af år" (ligesom der i nutiden f.eks. bruges "et 10-år", decennium); således brugtes 7-års begrebet i form af "års-uger" af Daniel i sine profetier. Ud fra oldtidens astrologiske ideer om just sådanne cykliske forhold med universets "cykler inden i hinanden" bekendtgjorde Moses en formel, i "4. Mosebog" (14,34), hvor "én dag svarer til ét år". Dette forhold ses også senere i Bibelen ved profeten Ezekiels besværgelse af Jerusalem, i "Ezekiels Bog" (4,6). Det følger en parallelitet: - Ethvert sted på Jorden vil i løbet af Jordens éndags-rotationscyklus om sin egen akse passere forbi alle stjernebillederne himlen rundt, men vil også passere de selvsamme stjernebilleder én gang i løbet af Jordens 1-års cyklus om Solen; det gælder uanset, om verdensbilledet opfattes at have Jorden eller Solen som centrum. Ligesom princippet i Moses' astronomiske cyklusformel: "én dag svarer til ét år", fik israelitterne - på grund af deres opstand i 40 dage – deres straf udmålt til de senere så berømte 40 års ophold i ørkenen. Tallet 40 er også som et magisk cyklustal, idet de 40 dage eller 40 år genspejler 40-ugers perioden for oversvømmelse i Noahs ark-beretningen. Perioden kan ses som parallel til den 40-ugers cyklus (ca. 9 måneder), hvor et foster er omgivet af vand under kvindens graviditet. Dette magiske 40-cyklustal har ligeledes kunnet opfattes indbygget i Moses' livsforløb. Rabbinerskrifterne angiver, at Moses var 40 år, da han flygtede til Sinai. Bibelen oplyser, at han var 80 år (2 x 40) og 120 år (3 x 40) hhv. ved udvandringens start og ved sin død. Men det kunne være senere tillempning - det var fristende at afrunde tallene. Hvorimod historikeren Josefus stadig for 2.000 år siden præcist angiver, at Moses var "...i sit 80. år...", dvs. 79 år ved udvandringen (jf. bind 3, s. 151-153). Ligeledes optræder en talsymmetri, idet Moses var 3 gange på Sinai-bjerget i forbindelse med en af sit livs hovedbedrifter, nemlig ved præsentationen af Lovens tavler. Og hvert af de 3 ophold på bjerget varede 40 dage, hvorefter de 3 cyklusser af 40 dage parallelt kunne matche hans livs 3 cyklusser af (ca.) 40 år. Omtalte bibelske kode "én dag/ét år" blev fortsat anvendt, når astronomer praktiserede astrologisk direktionsteknik - dvs. prognose ud fra forudberegnelige cykliske forløb. Det var velkendt hos araberne, og senere hos bl.a. Tycho Brahe og Johannes Kepler. Sådanne "forstørrede tids-parallelcyklusser" var alment brugt i Europa indtil for få hundrede år siden. I mange århundreder tog bønder - med koden "én dag/én måned" - meteorologivarsler af julens 12 helligdage for at få indikationer for vejret i årets 12 måneder. Rabbinerskrifternes og oldtidsforfatternes udsagn om Moses som astronom og astrolog kan i konkret sammenhæng vise sig rimeligt plausible i forhold til indtryk alene fra kildernes brudstykker. Historikere og teologer kan fortsætte diskussionen om Moses' historiske tilstedeværelse - men det står fast, at rent teknisk-historisk er der intet i vejen for, at Moses kunne have foretaget sig det astronomiske arbejde, han i detaljer (også i de flg. kap.) omtales for.
_________________________________ RESUMÉ:
_________________________________
Kong Ezekias brugte Ahaz’ solur (2. Kongebog 20,9-11). Model: Ahaz’ solur. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |