Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

A
”A” er det første bogstav i alfabetet overalt i verden – bortset fra nogle få undtagelser som det mongolske, det japanske, det tibetanske, det etiopiske, m.fl. ”A” er et bogstav med stor og mystisk magt og ”magisk kraft” i de lande, der bruger det, og hvor bogstavets numeriske værdi er én. Det er Aleph hos hebræerne, og det symboliseres af oksen eller tyren. Det er Alpha hos grækerne – det første og den ene. Det er Az hos slavonierne (Slavonien er en geografisk og historisk region i det østlige Kroatien − ikke at forveksle med Slovenien), og Az symboliserer stedordet ”jeg” (med henvisning til Bibelens ”Jeg er, det jeg er”). Alephs ophøjede betydning bliver endnu mere markant hos de kristne kabbalister, når de lærer, at bogstavet symboliserer enheden i treenigheden, fordi det er sammensat af to Yods − den ene er opretstående, og den anden har en skrå bjælke eller neksus (forbindelsesled), og dermed dannes der et ”A”. Andreaskorset er esoterisk set forbundet med dette princip. Aleph eller Ahih stammer fra sanskrit. (Se også Bibelen).

Aahla
(Egyptisk). Aahla betyder ”fredens sfære”. Aahla er en af de indre regioner, der også kaldes Amenti – dvs. indre eksistens- eller bevidsthedsplaner, som svarer til mentalplanet eller Manas i åndsvidenskaben. Aahla på sanskrit stammer fra ”jna”, der betyder ”at vide”, og dermed mener man en speciel viden om beherskelse over den indre natur. I buddhismen er det en af fem eller seks transcendentale kræfter til at opnå metafysiske evner og ultimativt at nå Buddha-tilstanden. (Se også Aanroo, Amenti, Kausalplanet og Manas).

Aam
(Egyptisk). Aam stammer sandsynligvis fra ”am”, der betyder ”at spise” eller ”fortære”. Begrebet stammer fra navnet på guden Tem, der repræsenterer en af solgudens skikkelser – især i byen Annu (Heliopolis). Et vers fra Dødebogen associerer Aam med solguden Ra: ”Jeg er Ra, Aam er jeg, jeg fortærede min arving”. H.P. Blavatsky tilføjer, at det er et billede på guddommelige funktioner, som skifter fra en form til en anden eller på sammenhængen mellem de guddommelige kræfter. Aam er den elektro-positive kraft, der fortærer alle andre, som dengang Saturn slugte sit afkom. (Se også Dødebog).

Aanroo
(Egyptisk). Aanroo, Aanru, Aanre, Aarru eller mere fuldstændigt Sekhet-Aanre, der betyder ”stråmarkerne”. Aanroo er en betegnelse for Amentis anden afdeling – ”den himmelske verden”. Det er den første region i efterlivet (Iwenmutef), hvor den afdøde befinder sig på de indre bevidsthedsplaner, hvor man ankommer som en Khu. Den anden afdeling af Amentis himmelske verden inden for Aanroo er omkranset af en jernmur. På markerne vokser der hvede, og man ser de afdøde, der er i gang med at indsamle aksene til ”Evighedens Herre”. Nogle strå er tre, andre fem, og de længste er syv ”cubits” høje. De afdøde, der er i stand til at høste hvede, som er vokset til de sidste to længder, fik adgang til lyksaligheden (som i åndsvidenskaben kaldes Devachan). De afdøde, der kun kan høste hvede, som er tre alen høj, får adgang til lavere regioner (Kama-Loka). Hos egypterne er hveden symbol på karmaloven, og måleenheden cubits henviser til de syv, fem og tre menneskelige principper. Hinsides Aanroo i Iwenmutef er der syv haller med vogtere, der er forbundet med Kama-Loka og det er kun de afdøde, der kender navnene på vogterne af de syv haller, der får adgang til Iwenmutef for evigt – dvs. de mennesker, der er passeret gennem de syv rodracer i hver runde – ellers må de hvile på de lavere marker, der repræsenterer de syv successive lokaer eller regioner. (Se også Amenti og Aahla).

Aanru
Se Aanroo.

Aarea
(Tahitiansk). Aarea betyder ”rød jord”, og iflg. tahitianske legender, blev de første mennesker skabt af den røde jord. Det svarer til den røde jord, som det hebraiske adamiske mennesket blev skabt af.

Aaron
(Hebræisk). Aaron var Moses’ ældste bror og Guds profet. Det fremgår af både den hebraiske bibel og Koranen. Aaron var den første indviede blandt de jøder, der senere blev til et hierarki af indviede. Aarons navn betyder ”den illuminerede” eller ”den oplyste”. Han stod for stammens præstelige funktioner, og han var israelitterne første ypperstepræst. Mens Moses modtog sin uddannelse ved det egyptiske hof og under sit eksil blandt midianitterne, blev Aron og hans søster Miriam sammen med deres slægtninge i Egyptens østlige grænseområde. Her blev Aaron kendt for sine talegaver og overbevisende taler. Man har forsøgt at finde ud af, hvornår Aaron levede, og der er gættet på mange årstal mellem ca. 1600-1200 f.Kr. Den Jødiske Encyklopædi har to forslag til begivenhederne omkring Arons død. Den ene, der betragtes som den vigtigste, er en detaljeret forklaring om, at efter begivenhederne ved Meriba, besteg Aron Sinai-bjerget (Mt. Hor) sammen med sønnen Eleazar og Moses. Her tog Moses præsteklædningen fra Aron og gavn den til Eleazar. Aron døde på toppen af bjerget, og folket sørgede over ham i 30 dage. Den anden beretning findes i 5. Mosebog, hvor Moses oplyser, at Aron døde på Moserah og blev begravet der. Aaron nævnes også i Det Nye Testamente.

Ab
(Egyptisk). Ab var de gamle egypteres betegnelse for hjertet, og hjertet var identisk med bevidstheden, mens menneskets formside blev kaldt Sekhem. Det fysiske legeme kaldte egypterne for Khat. Æterlegemet kaldte de Khaibit, som ofte oversættes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de Ka – en betegnelse, der mange gange oversættes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgænger”. Sjælen kaldte de Ba, og fra nutidens åndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i højere og lavere Manas. Ba er tænkeevnens bevidsthedsplan, og sjælen repræsenterer højere tænkning eller abstrakt tænkning, mens den lavere tænkning kommer til udtryk som konkret tænkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det åndelige legeme – Sahu, der kan fortolkes som højere Manas eller sjælen, og intelligensen, lavere Manas eller den konkrete tænkning, kaldte man Khu. For de gamle egyptere var ord levende væsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte Ren. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”. Ordet Ab findes også på hebraisk. Ab stammer fra ”abab”, der betyder ”at blomstre” eller ”at bære frugt”. Det er oprindeligt et babylonisk ord for ”fader”, ”grundlægger”, ”stamfader” – og afledt heraf er det blevet til ”lærer” eller ”rådgiver”. På hebraisk er Ab en betegnelse for den 11. måned i den hebraiske kalender − den 5. af de hellige måneder, der begynder i juli.

Ab Hati
(Egyptisk). Ab Hati er dyresjælen, hjertet eller følelserne i de gamle egypteres opfattelse af det syvfoldige menneske.

Ab-e-Hayat
(Persisk). Ab-e-Hayat eller Ab-e-Zendegi stammer fra ”Ab”, der betyder ”vand”, renhed”, ”klarhed” og ”velsignelse”. Ab-e-Hayat er udødelighedens kilde, som angiveligt gav evig ungdom og evigt liv til den, der drak af den. Nogle persiske legender siger, at Alexander den Store søgte efter kilden men forgæves. Det siges også, at profeten Khezr fandt den, og det var grunden til, at han blev udødelig. Iflg. åndsvidenskaben repræsenterer Ab-e-Hayat den universelle sjæl og urstoffet. Det svarer til det ”vand”, der omtales i Mosebog 1:2. De gamle iranere mente, at Mithra var det første, der blev skabt, og Mithra var en refleksion af væren – dvs. lysets essens i livets vand. Skabelsen var en syntese af de to, som man kaldte Mehrab. Mehrab blev senere muslimernes hellige sted for tilbedelse i moskeerne. Det er interessant, at de samme bogstaver bruges i ordene Abraham (ABRHM), Bahram (BHRAM) og Brahma (BRHMA). Livets vand kaldes også Ab-e-Bagha (udødelighedens vand), Ab-e-Heyvan (livets vand) og Ab-e-Khezr (Khezrs vand).

Ab-e-Zendegi
Se Ab-e-Hayat.

Ab-Soo
(Kaldæisk). Ab-Soo eller Absu, (babylonisk) Apsu, (sumerisk) Abzu, er en betegnelse for ”rummet”. Ab-Soo betyder stedet hvor ”Ab” eller ”Faderen” opholder sig eller ”kilden til visdommens vande”. Viden om sidstnævnte er skjult i det usynlige rum eller i de akashiske optegnelser. Guder og mennesker udgik fra Ab-Soo (rummet) og Tiamat (urstoffet), og de blev formet af ler fra Abzu i den sumeriske version, og af blodet fra Kingu, søn og Tiamats anden ægtefælle, i Enuma Elish. Urdybet er Eas (visdommens) bolig. Visdommen redder menneskeheden fra at blive knust i Ab-Soo, og dermed bliver Ab-Soo omdannet til stillestående vand. Den babyloniske skaber er Marduk, og hans mod i kampen med Tiamats (stoffets) enorme kræfter var årsag til, at guderne udstyrede ham med magt til at kontrollere stoffet og fuldføre skabelsen af Himlen og Jorden. (Se også Ab og Akasha).

Ababel
(Arabisk). Ababel stammer fra det hebraiske ”ab”, der betyder ”fader”. Ababel er ”fadertræet” eller det mystiske ”livstræ” i Koranen, der lader nye grene og blade vokse frem efter hver genfødsel af ”Kerkes” eller ”Phoenix”, og det sker 7 gange 7 eller 49 gange. Det symboliserer de 49 Manuer i de syv runder, og menneskehedens syv gange syv cyklusser i hver runde på hver planet. (Se også Dharma-savarni, Kerkes, Manu, Phoenix og Rodmanu).

Abacus
(Græsk/Latin). Abacus stammer fra det græske ”abax”, der betyder ”plade” og det hebraiske ”abaq”, der betyder ”støv”. Udtrykket stammer fra dengang man strøede sand på et bord eller en plade, som blev brugt til skrivning eller til at tegne geometriske figurer osv. Det var et tegnebræt, en regnetavle eller en kugleramme, der blev brugt i regneundervisning som hjælpemiddel ved regning. Oprindeligt brugte man et bord med tællesten, men senere lavede man en ramme med kugler, der kunne forskydes på vandrette stænger – en kugleramme. I arkitektur er Abacus den øverste stendækplade på en søjlekapitæl, der understøtter indfatningen, men Abacus er også den mystiske stav, der blev båret af tempelherrernes stormester.

Abaddon
(Hebræisk). Abaddon stammer fra ”abad”, der betyder ”at omkomme”, ”at være afskåret” eller ”ødelæggelse”. Det stammer fra det græske Abaton, der er identisk med ”afgrunden”. I Det Gamle Testamente er det et navn for et underjordisk dødsrige – ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted. Iflg. rabbinerne er det betegnelsen for det dybeste rum i Helvede. Abaddon er sandsynligvis afledt fra navnet på den græske gud Apollon, solguden, der hver nat steg ned i underverdenen, og derfor blev han også betragtet som ”afgrundens ånd”. Mytologien er identisk med den egyptiske Apep-slange, der både var solgud og underverdens gud. Abaddon, Apollyon, Hades og Orcus er alle betegnelser for underverdenen. Iflg. åndsvidenskaben svarer det til Kama-Loka eller den laveste region på astralplanet. (Se også Hades, Helvede og Kama-Loka).

Abatur
(Gnostisk). Abatur eller Abathur stammer fra det hebræiske ”ab”, der betyder ”fader”. Abatur i Nazarenes og Bardesanian system er ”Antiquus Altus”, ”Universets Fader”, Demiurgos, Verdensarkitekten eller ”3. Logos”. Nazarene var lærer og profet. Han blev født i Betlehem og prædikede sin lære i Nazareth. Hans liv og prædikener skabte grundlag for kristendommen ca. 4 f.Kr.-29 e.Kr.). I Codex Nazaraeus åbner Abatur en port, han går hen til det mørke vand (kaos), og ser ned i det. I det mørke vand ser han sit eget spejlbillede, og ud af afspejlingen formes der en søn, som bliver Logos eller Demiurgos, der kaldes Ptahil eller Fetahil. Når Ptahil får afsluttet sit arbejde, vil han igen stige op til sin Fader. Mysterieskikkelsen Abatur kaldes nogle gange ”det tredje liv” i betydningen 3. Logos, fordi han er en af tre i den trefoldige Gud i Nazarenes system, hvor Gud består af tre Logoi. Det er i overensstemmelse med ”den gamle af dage” i kabbalaen, Narayana hos hinduerne og Helligånden i kristendommen. Som den, der vejer sjælene efter døden, kan Abatur sidestilles med visdomsguden Tehuti (Thoth), der var vejemester i den egyptiske dødebog. (Se også Codex Nazaraeus, Demiurgos, Logos og Narayana).

Abba
(Kaldæisk). Abba stammer fra det hebraiske ”ab” og det syriske ”abba” eller ”abbo”, der betyder ”far”, ”oprindelse”, ”kilde”, og som er oversat til græsk i Markusevangeliet (14,36), som ”Abba”. Udtrykket ”Abba Fader” er blevet en betegnelse, der bruges til påkaldelse af den første person i Treenigheden. I koptiske og syriske kirker er Abba (Fader eller mester) en titel på biskoppernes overhoved. I kabbala er Abba det oprindelige princip, der symboliseres af Kether (kronen). (Se også Kabbala og Kether).

Abba Amona
(Hebraisk). Abba Amona betyder ”Far-Mor”. Det er de esoteriske navne på de to højere Sephiroth - Chokmah og Binah i den øverste triade – toppen, der er Sephira eller Kether. Fra den øverste triade udgår ”træets” nederste syvfoldighed. (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).

Abd
(Arabisk). Abd er et muslimsk udtryk for evigheden, som har en begyndelse, men ingen ende, i modsætning til Azl, som er udtryk for evigheden uden begyndelse.

Abdal
(Arabisk). Abdal betyder bogstaveligt ”stedfortræder”. Abdal er et muslimsk udtryk, som kan sammenlignes med yogi. Abdal er en rangorden, der består af 40 helgener, men i sufismen er der tale om en større gruppe på 356 helgener, som kun er kendt og udpeget af Allah. Det er i kraft af deres aktiviteter, at verden fortsætter med at eksistere. Udtrykket er i tidens løb kommet til at omfatte et større hierarki af helgener med forskellig rang og anseelse. Abdal er flertalsformen af Badal eller snarere Badeel, som betyder "de, der afløser”, ”de, der fungerer som en delvis erstatning for profeterne” eller ”venner af Allah”. Abdal er derfor en gruppe af sande og rettroende. De tjener Allah i deres levetid, og når de dør, bliver de straks erstattet af en anden, som er udvalgt af Allah. Udvælgelsen sker fra en større gruppe, der angiveligt kan være på 500 Akhyar, dvs. de semi-guddommelige helgener.

Abdi
(Arabisk). Abdi er muslimernes fire bogstaver, der betegner Allah. Abdi stammer fra det arabiske ord “abd al”, ”abd el” og ”abd ul”. Navnet kan oversættes med ”tjener” eller ”slave” med henvisning til religiøs underkastelse til Allah. Men Abdi bruges desuden ofte som et af navnene på Allah i Islam, og andre gange bruges betegnelserne uafhængigt af hinanden.

Abel
(Hebraisk). Abel eller Hebel stammer fra roden ”abal”, der betyder ”at trække vejret”, ”blæse”, ”nytteløs” og ”forbigående”. Abel er ”åndedræt”, ”tåge”, ”dis”, og i forlængelse heraf ”tomhed”, ”frugtesløshed”, ”forfængelighed” o.l. Abel er Adams og Evas anden søn. Abel var fårehyrde, og det var ham, der blev dræbt af sin bror Kain (1. Mosebog). Iflg. H.P. Blavatsky repræsenterede Kain og Abel den 3. rodrace eller ”hermafrodittens todeling”, som skabte den 4. rodrace – Seth-Enos. Abel eller Hebel er den feminine pendant til den maskuline Kain, og Adam er den kollektive betegnelse for både mand og kvinde. Abel er ”den første naturlige kvinde som udgyder det jomfruelige blod i forbindelse med adskillelsen af kønnene. Mordet symboliserer blodudgydelse, men ikke drab”. Abel er derfor en generel betegnelse for kvindekønnet, og Kain for menneskeheden, da de to køn begyndte at blive adskilt i 3. rodrace, men kønnene var endnu ikke helt adskilt, før den androgyne menneskehed blev til den nuværende menneskehed, hvor kønnene er klart adskilte. Et lignende ord – Hebel – der betyder ”smerte ved fødslen”, har iflg. nogle forskere relation til Abel. (Se også Kain).

Abestillingen
Se Hanumanasana.

Abhamsi
(Sanskrit). Abhamsi er betegnelsen for ”fire typer af skabninger” − guder, dæmoner, pitrier og mennesker. Orientalister forbinder navnet med ”vand”, men den esoteriske filosofi forbinder symbolikken med Akasha – dvs. det æteriske − ”rummets vand” eller ”skød”, fordi de ”fire (lavere) typer af skabninger”, og de tre højere typer af åndelige skabninger er født på ”rummets” syv planer.

Abhasvara
(Sanskrit). Abhasvara stammer fra roden ”bhas”, der betyder ”at skinne”, ”oplyse”, ”strålende” eller ”skinnende”. Abhasvara er lysets og lydens devaer eller ”guder” − den højeste af de tre øverste himmelske regioner (eksistensplaner) i 2. Dhyana. (Dhyana er en abstraktion, som er hinsides Det Absolutte.) Abhasvara er en kategori af guder eller halvguder – 64 i alt − der repræsenterer en bestemt manifestationscyklus, dvs. en aktiv fase af evolutionsprocessen, der er sat i gang af Brahman ved hjælp af en viljeshandling, mens Brahman stadig er transcendent, mens han udstråler det manifesterede univers. (Se også Absolutte, Brahman og Dhyana).

Abhava
(Sanskrit). Abhava stammer fra ”bhava”, der er afledt af roden ”bhu”, der betyder ”ikke-væren”, ”ikke-eksisterende”, ”uanseelig” eller ”benægtelse” med henvisning til specifikke objekter – dvs. stof, der er uafhængig af sanserne eller abstrakt objektivitet. I Vedanta-filosofien er Abhava den første af de seks Pramanaer, der er midler til at opnå viden, og som derfor svarer til den 5. Pramana – Abhava-Pratyaksha – der er uimodtagelighed i forhold til det fysiske, men mere præcist er evnen til at opfatte subjektivt eller åndeligt. I almindeligt sprogbrug forbindes Abhava med død eller udslettelse, men kun fordi mennesker, der tænker materialistisk er overbevist om, at hvis man ikke kan se det med de fysiske sanser eksisterer det ikke. Ligesom andre filosofiske udtryk, har Abhava dobbelt betydning. Abhava betyder ikke-væren eller ikke-eksistens, når ordet forstås objektivt. Åndsvidenskabeligt er Abhava den eneste sande skabning nemlig ånden, som er ikke-eksisterende for mennesker, der ikke accepterer, at der findes højere bevidstheder og eksistensplaner. Både Bhava og Abhava – eksistens og ikke-eksistens – er Brahma. Brahman er hovedsagelig kilden eller grundlaget for alt det eksisterende, men også for det ikke-eksisterende, og fordi Bhava og Abhava eksisterer i Universet, er begge Brahman. Et subtilt og dybt filosofisk begreb er anvendelsen af Abhava til det umanifesterede – dvs. en tilstand af den kosmiske essens før manifestationen begyndte med differentieringen af de hierarkiske ordener, og dermed skabes Bhava. (Se også Pramana).

Abhaya
(Sanskrit). Abhaya er afledt af ”ikke” kombineret med ”bhaya”, der betyder ”frygte”, og ordkombinationen stammer fra roden ”bhi”, der betyder ”at frygte”, ”frygtløshed”, ”fred” og ”mental ro”. Abhaya er kort sagt ”frygtløshed”. Abhaya forbindes med ”en søn af Dharma”, eller et religiøst liv, der er præget af pligter. Som adjektiv er Abhaya (”frygtløshed”) et tilnavn, der gives til både Shiva og enhver Buddha – eller en af Dhritarashtras 100 sønner

Abhayagiri
(Sanskrit). Abhayagiri er ”Mount Fearless” i Ceylon. På stedet er der en gammel Vihara eller et kloster, hvor den berømte kinesiske rejsende Fahien 400 e.Kr. fandt en skole kaldet Abhayagiri Vasinah − ”Den hemmelige skovs skole” − med 5.000 buddhistiske præster og asketer. Den filosofiske skole blev betragtet som kættersk, da asketerne studerede doktriner om både ”de højere” og ”de lavere” legemer − eller Mahayana, Hinayana og Triyana – dvs. tre successive yogatrin, på samme måde som et bestemt broderskab stadig gør det i nærheden af Himalaya. Det var den mest mystiske af alle mysterieskoler, og den var kendt for de mange 4. indviede – Arhater – den kunne fremvise. Abhayagiri-broderskabet kaldte sig selv for disciple af Katyayana – Gautama Buddhas foretrukne chela. Traditionen fortæller, at de forlod Ceylon på grund af intolerance og forfølgelse. De slog sig ned i nærheden af Himalaya, hvor de har været lige siden. (Se også Arhat, Gautama Buddha, Mahayana, Hinayana og Triyana).

Abhichara
(Sanskrit). Abhichara eller Abhicara stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og ”car”, der betyder ”at bevæge sig”. Abhichara bruges ofte nedsættende som udtryk for at handle forkert i forhold til et andet menneske ved at charmere det, fortrylle det eller forsøge at eje det. Abhichara henviser normalt til anvendelse af charme eller magi med ondskabsfulde hensigter, som f.eks. kan forårsage sygdom eller død. Abhichara bruges bl.a. om de mesmeriske kræfter, der anvendes af magikere i Indien.

Abhidharma
(Sanskrit). Abhidharma er den metafysiske (tredje) del af Triftitaka − et filosofisk buddhistisk værk af Katyayana. Abhidharma hedder Abhidhamma eller Abhidhamma Pitaka på pali, og de udgør Pali-skrifterne i Theravada-buddhismen. Abhidharma er buddhistiske tekster fra 3. årh. f.Kr., som indeholder detaljerede skolastiske og videnskabelige omarbejdelser af det materiale, der findes i Suttaerne (Buddhas taler), men som senere er blevet udviklet som selvstændige doktriner. Abhidhamma-værkerne indeholder ikke systematiske filosofiske afhandlinger, men er resuméer eller abstrakte og systematiske oversigter. Betydningen af ordet Abhidharma er uklar, men sædvanligvis gives der to forklaringer. Abhidharma består af Abhi, der betyder ”højere” eller ”særlig” og Dharma i betydningen ”undervisning” eller ”filosofi”, og dermed bliver Abhidharma ”den højere lære”. Eller Abhi, der betyder ”om” og Dharma, der betyder ”undervisning”, og dermed betyder Abhidharma ”om undervisningen”. I Vesten er Abhidhamma generelt blevet betragtet som kernen af den buddhistiske psykologi. Abhidhamma Pitaka er den sidste af de tre Pitakas. Pitaka betyder ”kurve”. (Se også Suttaer og Theravada).

Abhidina
(Sanskrit). Abhidina stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og ”dina”, der betyder ”flyvning”. Abhidina er en Siddhi – dvs. en af Buddhas metafysiske kræfter. Abhidina var kraften til at projicere Mayavirupa (illusionslegemet) præcis derhen, hvor man ønsker det i de lavere regioner af kosmos. Det er kraften til at transcendere de begrænsninger, der findes i kosmos’ lavere firfoldighed og fuldt bevidst ”flyve” ind på Universets åndelige planer og fungere der med fuldt selvkontrol og med fuld kontrol over tiden og begivenhederne. Abhidina er en af de mest mystiske og fremmedartede i den esoterisk buddhisme, og begrebet er nært forbundet med Nirvana. (Se også Mayavirupa og Siddhi).

Abhijit
(Sanskrit). Abhijit eller Abhijita stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”ji”, der betyder ”at erobre”. Abhijit som navneord er den vigtigste stjerne i stjernebilledet Lyra. Abhijit er også et navn for Vishnu, og der er flere betydninger. Som et adjektiv – ”sejrende” – henviser ordet også til et menneske, der er født under stjernebilledet Abhijit. Det svarer til Aghijin-Muhurta, der er den 8. Muhurta eller periode, som består af 24 minutter før og 24 minutter efter middag. Det er en særlig positiv periode, og det siges, at Sankaracharya blev født på dette tidspunkt.

Abhijna
(Sanskrit). Abhijna stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”jna”, der betyder ”at vide”, ”have særlig indsigt”, ”beherske” osv. I buddhismen er Abhijna metafysisk sansning, der er en af de fem eller seks transcendentale kræfter, der erhverves, når man når buddhatilstanden. Abhijna blev erhvervet af Gautama Buddha den nat, hvor han opnåede buddhaskab eller oplysning. Abhijna er fjerde grad af Dhyana (den syvende i den esoteriske lære), der skal opnås af enhver Arhat. Generelt præsenteres faserne sådan: 1) Divyachakshus – den guddommelige synssans – den øjeblikkelige opfattelse af, hvad man ønsker at se. 2) Divyasrotra – den guddommelige høresans – øjeblikkelig forståelse af alle lyde på ethvert plan. 3) Riddhisakshatkriya – den intuitive sans – kraften til at blive synligt manifesteret med en viljeshandling. 4) Purvanivasajnana – evnen til at kende tidligere eksistenser – som også kaldes Purvanivasanu-smritijnana eller erindring om tidligere liv. 5) Parachittajnana – evnen til at aflæse andres tanker – dvs. forståelse af deres tankesind og hjerter. De indviede buddhistiske asketer i Kina arbejder med seks metafysiske evner, men i Ceylon er der kun tale om fem. Den første Abhijna er Divyachakchus – evnen til øjeblikkeligt at se, hvad man sætter viljen ind på at se. Den anden er Divyasrotra − kraften til at forstå enhver lyd – osv. Abhijna kan udvikles når man arbejder med at gøre åndelige fremskridt, men Buddha havde modstand mod ethvert forsøg på at udvikle de åndelige evner, og hvis de opstod spontant, skulle man undgå at afsløre, at man var i besiddelse af de metafysiske evner.

Abhimana
(Sanskrit). Abhimana stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”at tænke”. Abhimana betyder, at et menneske tænker på sig selv, at det er selvoptaget, at det er stolt, arrogant osv., og derfor er det indhyllet i selvbedrag. Begær kommer til udtryk i begærlighed, og begærlighed skaber længsel efter det, der tænkes på og begæres, og det skaber selvoptagethed. I Samkhya-filosofien defineres Abhimana som en ekstrem egoistisk opfattelse af sig selv, der som regel bygger på selvovervurdering. Den er udtryk for menneskets tilstand, når det drives til handling af impulser fra Kama (begær). (Se også Begær, Abhimanim, Kama og Samkhya).

Abhimanim
(Sanskrit). Abhimanim eller Abhimani stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”at tænke” eller ”reflektere”. Abhimanim er navnet på Agni (ild) − den ”ældste søn af Brahma”. Med andre ord det første element eller den første kraft (den skabende krafts begær), der skabes i Universet under udvikling. Sammen med sin kone Swaha fik Abhimanim tre sønner (tre former for ild) Pavaka, Pavamana og Suchi, og de fik femogfyrre sønner, som sammen med den oprindelige søn af Brahma og hans tre efterkommere, udgør den esoteriske læres 49 flammer. Som Brahmas ældste søn repræsenterer Abhimanin den kosmiske Logos, den første kraft, der produceres i Universet, da det blev skabt med det kosmiske, kreative begærs ild – dvs. begæret efter manifestation. Brahmas tre sønner symboliserer iflg. Vayu-Purana tre forskellige aspekter af Agni (ild). Pavaka er den elektriske ild. Pavamana er ild ved friktion. Og Suchi er solild. Hvis de tre former for ild overføres fra kosmisk til menneskeligt niveau, repræsenterer de tre former for ild henholdsvis ånd, sjæl og legeme – dvs. de tre primære aspekter med deres fire sekundære aspekter. Legenden siger, at vismanden Vasishtha har fortryllet dem, så de er nødt til at blive født igen og igen. Hver ildtype har en særskilt funktion og betydning i de fysiske og de åndelige verdener. De har i øvrigt i deres grundlæggende natur et tilsvarende forhold til en af menneskets psykiske evner, ud over de velkendte kemiske og fysiske kræfter, når de kommer i kontakt med fysisk differentieret stof. (Se også Begær, Abhimana, Kama og Samkhya).

Abhimanyu
(Sanskrit). Abhimanyu stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”at tænke”. Abhimanyu var søn af Arjuna. Han dræbte Lakshmana i det store slag på Kurukshetra i Mahabharata på sin 2. dag, men han blev selv dræbt på den 13. dag. I den esoteriske fortolkning af Bhagavad-Gita symboliserer Abhimanyu ophøjethed og gavmildhed, der er beslægtet med Dhyana (meditation). Mahabharata fortæller om Abhimanyu tidligere fødsel som Varcha, søn af Chandra, og der blev indgået en aftale med Chandra og devaerne om, at de skulle lade sønnen blive født som søn af Arjuna, for at han kunne kæmpe mod de ”onde mennesker”. Chandra indførte imidlertid en betingelse, at Abhimanyu skulle dræbes af modstandskræfterne, så han kunne vende tilbage, når han fyldte 16. år. (Se også Bhagavad-Gita, Dhyana, Mahabharata og Meditation).

Abhinivesa
(Sanskrit). Abhinivesa, Abhinna eller Abhijna er sammensat af ”abhi”, der betyder ”mod”, ”ni”, der betyder ”ned” og roden ”vis”, der betyder ”at gå ind i”. Dvs. at gå fuldstændigt ind i opgaven og målsætningen med hengivenhed, udholdenhed og vilje til at gennemføre hensigten for at nå målet. I Bhagavad-Gita oplyses det, at når Abhinivesa bruges med Manas (tankesindet) og Atman (ånden), betyder det, at man dedikerer hele sin opmærksomhed til formålet. I Samkhya-filosofien og yoga-systemerne er Abhinivesa eller vedholdenhed den sidste af de fem hindringer (Klesha). W.Q. Judge definerer det som ”inaktiv terror, der er årsag til død”. (Se også Atman, Bhagavad-Gita, Klesha, Manas og Samkhya).

Abhrayanti
(Sanskrit). Abhrayanti stammer fra ”abhra”, der betyder ”sky”. Der henvises til formning af skyer, eller at forårsage regn. Abhrayanti er en af de syv Krittikaer – Plejaderne. (Se også Krittika).

Abhutarajasa
(Sanskrit). Abhutarajasa stammer fra en kombination af ”ikke”, roden ”bhu”, der betyder ”at blive født” eller ”producere”, og ”rajas”, der betyder ”lidenskab”. Lidenskab er derfor ikke årsag til, at Abhutarajasaerne blev skabt eller født. Nogle kalder Abhutarajasaerne for en simpel gruppe Pitrier, mens andre identificerer dem med Vairaja Agnishwatta. I mange manuskripter siges det, at Vishnu blev inkarneret gennem dem. Abhutarajasa er en gruppe på 14 guder eller devaer i den 5. Manvantara, hvor den 5. Manu var Raivata. Abhutarajasaerne udgør et hierarki af guddommelige skabninger, der svarer til Kumaraerne og Manasaputraerne, der har passeret gennem de stoflige verdener i tidligere udviklingscyklusser. Efter at have løftet sig over alle former for lidenskaber og begær i de lavere sfærer, har de tre grupper af guder helt frigjort sig fra enhver form for lidenskab. Guddommene er mestre over deres egen natur. I forhold til åndsvidenskabens runder og rodracer, henviser den 5. Manvantara iflg. Puranaerne til første halvdel eller den nedadgående bue i 3. runde af den nuværende planetariske kæde, og den 5. manu – Raivata – som var rodmanu for 3. runde, stimulerede livbølgernes passage gennem hver runde på alle planeter i den planetariske kæde – dvs. fra planeten A til planeten G – som består af to Manvantaraer, og på den måde bliver den første halvdel eller den nedadgående bue i den 3. runde den 5. af Manvantaraerne. Desuden – ligesom i 3. rodrace på planeten i Jordens nuværende 4. runde – inkarnerede Manasaputraerne i den dengang relativt intellektuelt uudviklede menneskehed for at vække det selvbevidste tankesind. På den måde og på deres egne bevidsthedsplaner handlede Abhutarajasaerne. På den nedadgående bue i den 3. runde spillede de samme rolle, selv om det var på en mere diffus og mindre aktiv måde end i den tidlige del af 3. rodraces 4. runde på Jorden, hvor de menneskelige legemer udviklingsmæssigt var parate til mere intensive inkarnationer. (Se også Agnishwatta, Dharma-savarni, Kumaraer, Manasaputra, Manu, Manvantara, Pitri, Rodmanu og Rodrace).

Abhyasa
(Sanskrit). Abhyasa i hinduismen er en åndelig praksis, der udføres rytmisk og disciplineret over en lang periode. Abhyasa er blevet anbefalet af den store vismand Patanjali i Yoga Sutras og af Krishna i Bhagavad-Gita som et vigtigt middel til at kontrollere tankesindet sammen med Vairagya. I en Sutra står der: ”Både Abhyasa (åndelig praksis) og Vairagya (ikke-binding) er nødvendig for at skabe ro i bevidstheden.” Og i Patanjalis Yoga Sutras siger han: ”Åndelig praksis er den rytmiske indsats, der får tankesindet til at falde til ro”. Abhyasa er derfor evnen til at praktisere en vedholdende indsats for at opnå og fastholde en tilstand af stabil ro, og for at integrere tilstanden, skal Abhyasa udføres disciplineret og i lang tid. Fra den stabile ro fortsættes en praksis, hvor man går stadigt dybere i bestræbelsen på at få en direkte oplevelse af den evige kerne i menneskets natur. Det er vigtigt at udvikle Vairagya eller ikke-binding samtidig, for man skal lære at give slip på de mange bindinger, programmeringer, aversioner, frygt og falske identiteter, som står i vejen for erkendelsen af sjælen. (Se også Bhagavad-Gita, Discipel, Krishna, Parikamma, Patanjali, Samnyasa, Uparama, Uparati og Vairagya).

Abhyasa-yoga
(Sanskrit) Abhyasa-yoga stammer fra ”abhi”, der betyder ”mod” og roden ”at leve”, ”at eksistere”. Nogle gange kaldes abhyasa-yoga fejlagtigt abhyasana, hvor ”asana” betyder ”øvelse” eller ”stilling”. Abhyasa-yoga er gentagelse af yoga-praksis og meditation. Gentagelsen skal skabe en neutral tilstand af fuldkommen sindsro og opmærksomhed i tankesindet. Koncentration og opmærksomhed er en af yogaens otte krav, og kombineret med fysiske stillinger er det en form for hatha-yoga, men hvis abhyasa-yoga praktiseres uden raja-yogaens åndelige disciplin, er den ikke ufarlig. Hvis den mentale koncentration er rettet mod upersonlige og humanitære mål, er abhyasa-yoga til gengæld gavnlig. Krishna påpeger, at abhyasa-yoga ikke kun er nyttig til uddannelse og udvikling i ét enkelt liv, men hvis den praktiseres af hensyn til den Højeste, vil den skabe permanente impulser i sjælen, som også vil være gavnlige i fremtidige inkarnationer, og til sidst vil abhyasa-yoga føre til forening med det guddommelige. (Se også Bhakti-yoga, Hatha-yoga, Jnana-yoga, Karma-yoga, Krishna, Meditation, Raja-yoga og Yoga).

Abib
(Hebraisk). Abib stammer fra roden ”abab”, der betyder at være ”frisk”, ”grøn”, ”at blomstre” og ”bære frugt”. Abib er den første jødiske hellige måned, der begynder i marts. Et aks eller en spire (fra korn) markerer den første måned af det hebraiske hellige år, der svarer til marts-april, og den begynder ved nymåne. Hodesh ha-’Abib var ”det grønne korns måned”, som senere – efter eksilet – blev kaldt Nisan, hvor man fejrede forårsjævndøgn.

Abir
(Hebraisk). Abir eller Abbir stammer fra roden ”abar”, der betyder ”at være stærk”. Som adjektiv betyder det ”holdbar” og "styrke", og som navneord, betyder det ”beskytter” og ”helt”. Abir er beslægtet med kabbir, kabiri, kabeiroi, som generelt signalerer magt, kraft, styrke, selv om hvert ord har sin særskilte betydning. (Se også Kabiri).

Abiri
(Græsk). Abiri eller Kabiri eller Kabeiri er de ophøjede, de overjordiske, sønner af Zedec, den eneste ene. Det var en gruppe guder, som man tilbad i Fønikien. De minder om Titanerne, Korybantes, Curetes og Telchines. (Se også Kabiri og Titaner).

Abjayoni
(Sanskrit). Abjayoni er en kombination af ordene ”abja”, der betyder ”lotus, ”ap”, der betyder ”vand”, roden ”jan”, der betyder ”at blive født” eller ”skabt” og ”yoni”, der betyder ”livmoder”, ”vagina” eller ”kilde”. Abjayoni er den lotus-fødte, og betegnelsen bruges om Brahma, som sprang ud som en lotus på det tidspunkt, hvor Universet blev skabt. Lotussen voksede ud fra Vishnus navle. (Se også Brahma, Vishnu og Yoni).

Ablanathanalba
(Gnostisk). Ablanathanalba er et begreb, der ligner ”Abracadabra”. Det skulle angiveligt betyde: ”Du er en Fader for os”. Ordet Ablanathanalba er et palindrom, som siger det samme, uanset om ordet siges forfra eller bagfra, og ordet blev brugt i en amulet i Egypten. Senere blev Ablanathanalba brugt som en magisk besværgelse i det sene Romerrige, dengang gnosticismen blomstrede i de fleste store befolkningscentre som f.eks. Alexandria. (Se også Abracadabra).

Abracadabra
(Gnostisk). Abracadabra stammer muligvis fra det keltiske ”abra” eller ”abar”, der betyder ”Gud” og ”cad”, der betyder ”hellig”. Abracadabra er et symbolsk ord, der først optræder i en medicinsk afhandling på vers af Samonicus, der havde sin storhedstid under kejser Lucius Septimius Severus (1193-211 e.Kr.). Ordet blev brugt i amuletter, og indgraveret på Kameas, der så vidt man ved, er det mystiske navn på magiske firkanter. Men det er mere sandsynligt, at Abracadabra er en senere forvanskning af det hellige gnostiske udtryk Abrasax. Abrasax er en endnu tidligere forvanskning af et helligt og gammelt koptisk eller egyptisk ord. Det var en magisk formel, der betød: ”Gør mig ikke fortræd”, og ordene var henvendt til en guddom, som i hieroglyfskriften blev betegnet som ”Fader”. Formlen blev indgraveret i en amulet, der blev båret som en Tat på brystet under tøjet. Kraften i en amulet med et magisk ord ligger ikke i selve ordet, men i den skjulte videnskab, der forbinder lyde og symboler med de kræfter i naturen, som de korresponderer med. (Se også Ablanathanalba, Abrasax og Tat).

Abraham
(Hebraisk). Abraham strammer fra ”ab”, der betyder ”fader” eller ”forfader” og roden ”raham”, der betyder ”at bringe sammen” eller ”at samle”. Abraham betragtes traditionelt som grundlæggeren af det hebraiske og sydarabiske folk, hvis oprindelige navn var Abram. ”Derfor skal dit navn ikke mere være Abram, men dit navn skal være Abraham, for jeg har gjort dig til fader til mange nationer”. (1. Mosebog 17,05). Iflg. H.P. Blavatsky hører Abraham til den universelle mytologi. Det mest sandsynlige er, at han blot et af de utallige pseudonymer for Zeruan (Saturn) – kongen af den gyldne alder, der også kaldes den gamle mand (symbol på tiden). Skikkelserne er beskrevet på forskellige måder – som historiske skikkelser, som mytologiske skikkelser, og som jordiske og himmelske herskere, og de skal fortolkes astronomisk og kosmisk. (Se også Abram).

Abrahamitisk
De abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for flere religioner, der stammer fra gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam. De kaldes abrahamitiske, fordi deres traditioner stammer fra patriarken Abraham. Bahá’i, den drusiske religion og rastafarianismen (en variant af kristendommen, der blev praktiseret på Jamaica), inkluderer også Abraham. Det samme gælder mandæismen og sikhismen, som har et vist idéfællesskab eller slægtskab med den jødiske og islamiske tradition, men de regnes ikke for abrahamitiske i egentlig forstand, for de inkluderer ikke Abraham-fortællingerne. (Se også Sikhisme).

Abram
(Hebraisk). Abram er et fornavn af hebraisk oprindelse. Det betyder ”ophøjet fader”. I Bibelen var Abram det oprindelige navn på det menneske, der senere blev kendt som patriarken Abraham. (Se også Abraham).

Abraxas
(Gnostisk). Abraxas eller Abrasax er et mysterieord, der er blevet sporet så langt tilbage som til Basilides – en tidlig gnostisk religiøs lærer i Alexandria i Egypten, der underviste fra 117-138 e.Kr. Han brugte Abraxas som betegnelse for guddommelighed. Abraxas er et esoterisk udtryk, der blev brugt af gnostikerne til at angive den øverste enhed i det kosmiske hierarki eller dets manifestation i mennesket, som de kaldte Christos. Abraxas har talværdien 365, og tallet er baseret på numeriske ækvivalenter i det græske alfabet. Fordi 365 repræsenterer en cyklus eller Jordens kredsløb omkring Solen, mente man, at Abraxas på mystisk vis indeholdt det fulde antal enheder, der udgjorde et hierarki. Fra deres øverste lyskilde Abraxas, modtager enhederne livsstrømen og inspirationen til deres eksistens. På den måde er Abraxas i en vis forstand den kosmiske oversjæl eller den skabende 3. Logos. Abraxas var derfor den øverste af syv, som havde 365 dyder, der henviser til årets 365 dage eller solåret − en fuldført cyklus af guddommelig aktivitet. Abraxas ligner det hebraiske Shemhamphorasch − et helligt ord eller det udvidede navn på Gud. Abraxas er en pendant til hinduernes Abhimanim og Brahma tilsammen. Det er disse kombinerede og mystiske egenskaber, som fik en frimurerisk autoritet til at forbinde navnet på Abraxas med Abraham, selv om det var ubegrundet. Man burde have vist, at Abraxas’ 365 dyder og egenskaber betød, at guddommen havde tilknytning til Solen og Solens opdeling af året. Basilides lærte gnostikere, at den øverste Gud skabte nous (tankesindet). Abraxas blev også identificeret med det hebraiske Adonai, den egyptiske Horus og hinduistiske Prajapati.

Absoluthed
Når ”Absoluthed” anvendes om det universelle princip, benytter man et abstrakt substantiv, som er mere korrekt og logisk, end når man anvender adjektivet ”Det Absolutte” om det, som hverken har egenskaber eller begrænsninger eller kan have nogen. (Se også Absolutte.)

Absolutte
(Latin). Absolut stammer fra ”ab”, der betyder ”væk” og ”solvere”, der betyder ”at løsne” eller ”at opløse”. Absolut kan oversættes med ”befriet”, ”frigivet” og ”frikendt”. Det svarer til sanskritordet Moksha eller Mukti og buddhisternes Nirvana, og alle begreber er udtryk for opnåelse af frihed fra reinkarnation eller cyklisk begrænsning i legemer. ”Det absolutte” er filosofisk set betegnelsen for selve guddommen, ”DET”, Den Ene fundamentale virkelighed, sandhed og enhed, som er både væren og ikke-væren. I Vestens filosofi er ”Absolut” blevet brugt temmelig løst, som en betegnelse for en ubetinget eller grænseløs uendelighed. Men nogle tænkere betragter ”Det Absolutte” som diametral modsætning til og i direkte modstrid med ubegrænsethed, og det er korrekt ud fra både etymologi og abstrakt filosofi. H.P. Blavatsky bruger udtrykket i begge betydninger – nogle gange sidestillede hun det med ubegrænsethed, og på andre tidspunkter med den første årsag eller det guddommelige stof-princip. I virkeligheden er ”Absolut” et relativt begreb. Det repræsenterer filosofisk set den kosmiske oprindelse, men det er ikke identisk med det mystiske nulpunkt eller ubegrænsethed. ”Det Absolutte” eller ”Den kosmisk befriede” er ikke ”DET” (ubegrænsethed), for ubegrænsethed har ingen egenskaber. Det er hverken absolut eller ikke-absolut, bevidst eller ubevidst, fordi alle egenskaber og kvaliteter tilhører det manifesterede og derfor begrænsede skabninger og genstande. I grænseløsheden findes der utallige absolutter, som omfatter iagttageren, iagttagelsen og det iagttagede, og derfor er både stof og ånd, subjekt og objekt, selv og ikke-selv, inkluderet i processen. Fra nulpunktet udspringer et uendeligt antal kosmiske enheder eller monader. Enhver absolut er ikke kun leder af sit eget hierarki – ”Den Ene”, som alle efterfølgende differentieringer udstråler fra – men den er også en kosmisk Jivanmukta, en fri monade, der er befriet fra tiltrækning til de lavere planer. Hver monade på tærsklen til Paranirvana vender tilbage til sin uressens og bliver igen ét med ”Det absolutte” i sit eget hierarkiske system. ”Det absolutte” er derfor både udviklingens mål og kilde, den højeste guddommelighed eller ”den tavse vogter”, som udgør Universets lyse natur eller kosmiske hierarki. (Se også Absoluthed, Brahm, Jivanmukta, Moksha, Mukti, Nirvana og Parabrahman).

Absorbere
(Latin). Absorbere betyder ”at optage i sig” eller ”opsluge”. Iflg. Den Hemmelige Lære absorberes hele manifestationen, når ”den store nat” eller Mahapralaya indtræffer. Det sker når Pralaya har transformeret ikke alene materielle og psykiske legemer, men selv sjælene til deres oprindelige princip. Fortid, nutid, og selv fremtidens menneskehed og alt skabt, vil udgøre én samlet enhed. Alt i kosmos vil genindtræde i det Store Åndedræt. Det enkelte menneske vil også vende tilbage til den guddommelige kilde, hvor det vil opnå Samadhi, og det vil få adgang til den nirvaniske tilstand. (Se også Maha, Nirvana, Pralaya og Samadhi).

Abstraktion
(Latin). Abstraktion stammer fra ”abstractus”, dvs. ”at trække noget væk”. Abstraktion betyder ”den egentlige værdi”, ”fravær af tænkning” eller ”uden mening”. Iflg. åndsvidenskaben er det abstrakte udtryk for en modsætning til det konkrete. Sjælen på det højere mentalplan eller kausalplanet udtrykker abstrakt tænkning – dvs. idéer, der endnu ikke har antaget form – mens den på det lavere mentalplan udtrykker konkret tænkning – dvs. tanker, der har antaget form i mentalt stof. (Se også Tankeform).

Absu
Se Ab-Soo.

Abu Simbel
(Egyptisk). Abu Simbel eller Ibsambul ligger i den sydligste del af Øvre-Egypten eller Nedre Nubien, hvor to imponerende klippetempler, der er udført i sandsten, vender facaden mod Nilen. Begge er udført efter ordre fra Ramses II, der også kaldes Ramses den Store. Fire imponerende kolossalstatuer af den mægtige farao dominerer tempelfacaden. I templet, der er dedikeret til Ramses selv, ses smukke relieffer med kampscener, ceremonier og kultritualer. Bl.a. ses en velbevaret scene af det berømte slag ved Kadesh. Det mindre nabotempel er dedikeret til Ramses’ yndlingshustru Nefertari og gudinden Hathor. Begge templer er flyttet fra deres oprindelige placering til den nuværende højere position for at redde de fantastiske bygningsværker fra ødelæggelse i forbindelse med oversvømmelserne, der blev skabt ved bygningen af den store Aswan-dæmning.

Abydos
(Egyptisk). Abydos eller Abodu ligger nord for Luxor og syd for Asyut i Egypten. Mange templer, faraoniske grave og gravminder, som er dateret til Egyptens tidligste tider, er fundet i området. Abydos har været berømt i årtusinder, ikke mindst på grund af det store Osiris-tempel, der blev bygget af Sethos I og hans søn Ramses II. Templet er berømt for de særdeles velbevarede og usædvanligt smukke relieffer. Templet rummer en af Egyptens mange Osiris-grave, som i Abydos-templet kaldes Osirion – et mystisk underjordisk sanktuarie, som oprindeligt havde et centralt rum, hvor Nilen strømmede ind og skabte en sø, der symboliserede urhavet. Midt i søen stod en sarkofag med Osiris’ mumificerede legeme. Ved Abydos opførte de gamle egyptere årlige Osiris-spil, som var en symbolsk gengivelse af Osiris’ fødsel, liv, død og genopstandelse. I nutiden fejrer de kristne principielt det samme ved påsketid – i øvrigt på samme tidspunkt af året, hvor Osiris-dramaerne fandt sted i det gamle Egypten. Mange præster og adelsfamilier indrettede deres grave i området, fordi de ønskede at blive begravet i nærheden af Osiris.

Acervulus Cerebri
Acervulus Cerebri eller ”hjerne-sand” er mikroskopiske partikler, der er gullige, halvgennemsigtige, hårde og strålende. De findes i pinealkirtlen i menneskets hjerne, men ikke hos mennesker, der er født evnesvage, hos små børn og hos senile ældre. Fysiologer oplyser, at ”sandet” består af alkaliske phosphater, karbonater og animalsk materiale, men de forklarer ikke deres formål. Det faktum, at ”hjerne-sandet” er mineralsk og ikke har en knogleagtig karakter, er i overensstemmelse med åndsvidenskaben, der oplyser, at der engang var et aktiv, ydre tredje øje i de tidlige faser af menneskets udvikling. Fortidens gamle vismænd vidste, at efterhånden som evolutionen førte menneskeheden ned i stadig grovere stof, svandt de ”åndelige øjne” gradvis ind. De blev forkrøblede og forstenede, og trak sig dybt ind i hjernen, der var under udvikling. Pinealkirtlen er åndelighedens primære organ i menneskets hjerne på nuværende tidspunkt i udviklingen. Det mystiske ”sand” er resultatet af den mentale elektricitets arbejde med det omgivende stof. Det er baseret på den åndsvidenskabelige idé om, at hvert stofatom er en fortætning eller krystallisering af ånden eller Akasha – den universelle sjæl. (Se også Akasha).

Achaitanya
(Sanskrit). Achaitanya eller Acaitanya stammer fra ”ikke” plus roden ”cit”, der betyder ”at være bevidst om”, ”at forstå”. Achaitanya henviser til et menneske, der er blottet for intelligens, bevidsthed og manglende åndelighed. En gammel sanskrit talemåde siger: ”Achaitanyan noa vidyate, Sarvan sarvatra sarvada” – ”En skabning uden intelligens eller bevidsthed findes ikke. Alt er altid overalt”.

Achala
(Sanskrit). Achala eller Acala stammer fra ”ikke” eller ”uden” plus roden ”cal”, der betyder ”bevæges”, ”irriteret”. Achala henviser til urokkelighed og ubevægelighed. Som navneord betyder Achala ”bjerg”, ”klippe”, ”Jorden” og desuden tallet ”syv”. Som egennavn, er Achala et af Sivas navne. Achala henviser også til Bodhisattvaens ti trin eller grader, der fører til buddhatilstanden. Ordet anvendes i Bhagavad-Gita til at beskrive Selvet i modsætning til ikke-selvet: ”Han er evig, altgennemtrængende, uforanderlig og urokkelig (Achala)”. Achala var også en heroisk vognstyrer, der blev dræbt af Arjuna. (Se også Bhagavad-Gita og Bodhisattva).

Achamoth
(Gnostisk). Achamoth var navnet på ”den anden Sophia” − den lavere Sophia. Esoterisk set og i overensstemmelse med gnostikernes opfattelse, repræsenterede den ældste Sophia Helligånden (det feminine aspekt) eller Shakti af det ukendte og den guddommelige ånd, mens Sophia Achamlith er personificeringen af det kvindelige aspekt af den skabende maskuline kraft i naturen også kaldet astrallyset. (Se også Astrallyset).

Achar
(Hebraisk). Achar er guderne som Jehova – iflg. jøderne – hersker over.

Achara
(Sanskrit). Achara eller Acara stammer fra ”imod” og roden ”car”, der betyder ”fremgangsmåde”, ”forløb”, ”opførsel”. Achara henviser derfor til skik, adfærd, praksis – eksempelvis personlige og sociale (religiøse) forpligtelser, men også almindelige adfærdsregler og forskrifter. Achara bruges ofte i sammensatte ord – eksempelvis i litteratur, der beskæftiger sig med moralske forskrifter.

Acharya
(Sanskrit). Acharya eller Acarya stammer fra ”imod” og roden ”car”, der betyder ”fremgangsmåde”, ”forløb”, ”opførsel”. Acharya er en betegnelse for en åndelig lærer eller guru – eksempelvis Sankaracharya. Acharya er et navn, der som regel blev givet til indviede, og det betyder ”mester”.

Achath
(Hebraisk). Achath betyder ”den ene”, ”den første” feminine. Achad er den maskuline. Det talmudiske ord blev anvendt til Jehova. Det er værd at bemærke, at sanskritudtrykket ”ak” betyder ”en”, mens ”ekata” er ”enhed”, Brahma kaldes ”ak” eller ”eka” – ”den ene”, ”den første” − og det er herfra, det hebraiske ord er taget.

Acher
(Hebraisk). Acher stammer fra ”ahar”, der betyder ”at være bagud”, ”at tøve”, ”at følge efter”. Der hentydes til at følge efter en anden eller en fremmed. Acher er det talmudiske navn på apostlen Paulus og kabbalisterne siger, at Acher er Paulus. Talmud fortæller historien om de fire Tanaim, der kom ind i Paradisets Have – dvs., at de kom for at blive indviet. Ben Asai, som så og mistede synet − Ben Zoma, som så og mistede sin fornuft − Acher, som plyndrede Haven og svigtede, og Rabbi Akiba, som var den eneste, der lykkedes.

Acheron
(Græsk). Acheron stammer sandsynligvis fra ”achos”, der betyder ”smerte” eller ”angst”. Acheron er ”sorgens flod”, der er en af de fem floder i Hades i den græske mytologi. De andre var Cocytus – ”jammerens flod”, Styx – ”hadets flod”, Pyriphlegethon – ”den brændende flod” og Lethe – ”glemsomhedens flod”. I de senere traditioner blev en søn af Solen (Helios) og Demeter – der forsynede Titanerne med drikkevarer, når de kæmpede imod Zeus – omdannet til en flod af underverden. Floderne refererer til Universets kredsløb, og derfor havde de gamle grækere og romere bestemte mystiske ritualer med relation til sjælenes ”guddommeliggørelse” efter døden, og deres passage ind i andre sfærer. (Se også Demeter, Hades, Styx, Titaner og Zeus).

Achidrupa
(Sanskrit). Achidrupa eller Acidrupa stammer fra ”ikke” eller ”uden”, og ”cit”, der betyder ”intelligens”, samt ”rupa”, der betyder ”form” eller ”legeme”. Achidrupa er en form eller et legeme uden intelligens. Det er det modsatte af Chidrupa, der er ren intelligens og bevidsthed, som kendetegner herskeren over et hierarki. Achidrupa betegner en hvilken som helst skabning eller genstand, der endnu ikke er selvbevidst, dvs. bevidst om Chit (intelligensen) i sig selv – og dermed menes der, at den er uden Atman eller et bevidst Selv. Derfor henviser Achidrupa til stoflige planer, eller til intelligenser, der er laverestående end Chidrupa. Som de fleste af Østens filosofiske udtryk, ændres betydningen i forhold til den kontekst, tanken indgår i. (Se også Chidrupa).

Achit
(Sanskrit). Achit eller Acit stammer fra ”ikke” eller ”uden”, og roden ”cit”, der betyder ”at opfatte” eller ”forstå”. Achit hentyder derfor til totalt fravær af intelligens. Modsætningen til Achit er Chit, der betyder absolut intelligens. Achit vil sige ingen forståelse, ingen tænkeevne, og hvis ordet bruges som navneord i relation til kosmos, betyder Achit absolut fravær at intelligens i modsætning til Chit, der betyder absolut intelligens. I åndsvidenskabelig litteratur betegner Achit ofte naturens uintelligente, stoflige eller formmæssige aspekter. (Se også Chit og Sat-Chit-Ananda).

Achthna
(Sanskrit). Achthna eller Acthna er den usynlige ild i Jordens indre, som nogle gange er årsag til vulkanudbrud. Det er ”et aspekt af den store slange Vasukis liv”. Vasuki omkranser Jorden iflg. hinduistisk mytologi, og når slangen bevæger sig, kan det medføre jordskælv. Det skyldes også ”en bestemt tilstand af Jordens sjæl – en kombination af astrale og fysiske elementer, som måske har elektrisk eller magnetisk karakter”.

Achthnichi
(Sanskrit). Achthnichi er hinduernes ildguder eller ilddevaer.

Achyuta
(Sanskrit). Achyuta eller Acyuta stammer fra ”ikke” eller ”uden” og roden ”cyu”, der betyder ”at flytte frem og tilbage”, ”at falde” og ”ebbe ud”. Achyuta er det, der ikke kan ændres eller nedbrydes. Achyuta er derfor det evige og uforgængelige, som har relation til Brahman, men Achyuta bruges desuden som titel til guden Vishnu og Krishna. Modsætningen er Chyuta, der er det foranderlige og forgængelige. Achyuta refererer ikke så meget til en individualiseret guddom, som dog er sublim, fordi det er en guddom, der udgør en enhed, og derfor er begrænset. Achyuta refererer snarere til en vigtig kosmisk tilstand, der består af bevidsthed-liv-stof, og som repræsenterer målet og den endelige skæbne for alle skabninger.

Acosmism
(Græsk). Acosmism er perioden før skabelsen, hvor der ikke fandtes et Kosmos men udelukkende kaos.

Actio i Distans
(Latin). Actio i Distans betyder ”handling på afstand”. Kan kraft overføres gennem det tomme rum? Iflg. den naturvidenskabelige teori om Universet, er det en handling, der er uforklarlig, men den er alligevel nødvendig, for hvis Universet udelukkende består af stof, der er opbygget af atomer, som er adskilt fra hinanden af tomt rum, kan overførslen af kraften fra et atom til et andet kun forklares ved, at et mellemled griber ind. Men hvis mellemleddet er atomart, står man med nøjagtig samme problem. Hvis overførslen er en kontinuerlig proces, er der ingen grund til at teoretisere om det, for man antager at stof er sammenhængende. Så hvis man vælger at betragte virkeligheden som et system, der består af punkter i rummet, må man antage, at Actio i Distans er en forudsætning. Problemet med, at et legeme ikke er i stand til at handle, der hvor det ikke befinder sig, skal måske ændres til, at overalt hvor det kan handle, der vil det også befinde sig. Naturvidenskabelige teorier fører til en logisk konklusion, der støtter tanken om, at alt i Universet er forbundet med hinanden, så uanset hvad der påvirker den ene del, påvirker det også den anden. Teorierne om det fysiske rum kommer ikke ind på områder som sind, tanke og følelse. For at imødegå problemet med Actio i Distans eller ”handling på afstand”, har tidlige europæiske forskere opfundet forskellige former for æter, der kan bygge bro over den formodede forskel på den tomhed, der adskiller atom fra atom eller legeme fra legeme. Teorierne blev til sidst opgivet bortset fra teorien om lysbærende æter, som blev bevaret indtil Michelson-Morley eksperimentet, og derefter blev det også opgivet. Alligevel påstår åndsvidenskaben, at der eksisterer atomar og subatomar æter af forskellige grader af tæthed, der spænder fra fysisk til åndelig. Kollektivt betragtet er æterne forskellige planer eller intervaller i Akasha – Universets grundlæggende fundament og det stof, som den kosmiske guddom ifører sig – dvs. de forskellige Prakriti, som især omtales i Samkhya-filosofien. Enhver form for naturvidenskabelig æter er hverken Akasha eller æter i åndsvidenskabelig forstand, men udelukkende det laveste plan i den akashiske struktur eller nogle af intervallerne i det astrale lys, som i en vis forstand er det højeste princip i Jordens atmosfære. Det er en subtil æterisk energimasse, der gennemtrænger og påvirker alle former for fysisk stof. (Se også Akasha, Prakriti, Samkhya og Æter).

Ad
(Hebraisk). Ad, Adad og Hadad betyder ”Fader”. Ad på aramæisk betyder ”én”, og ”Ad-Ad” betyder ”den eneste”. På assyrisk betyder Ad “Fader”. Ad eller Adad, Hadad (semitisk) stammer fra ”Adad”, der betyder ”at være kraftfuld”, ”stærk”, ”mægtig”, ”den oprindelige”. Det svarer til sanskrit, hvor Ad betyder ”første” eller ”ur-”. I det babyloniske system er Ad eller Ad-Ad iflg. H.P. Blavatsky den første årsag, ”der er uden navn, og som kun kan erkendes i tanken, ligesom den hinduistiske Swayambhuva. Fra udgangspunktet manifesterer Ad sig som Anu eller Ana – den ene over alt og alle”. Ad eller Adad er uden egenskaber, og betragtes derfor som kilden til manifestation af Demiurgos eller Verdens Bygherre. Adad er en national beskyttende guddom for syrerne og edomitterne. Det bekræftes af fund af tavler med syrisk kileskrift, der stammer fra ca. 3000 f.Kr. I den babylonisk-assyriske gudekreds er Adad placeret i den anden guddommelige triade sammen med solguden Shamash og måneguden Sin (der altid symboliseres med en tyr), og triaden repræsenterer de livgivende naturkræfter. I den babylonske myte om syndfloden er Adad gud for storm, regn og høst, og gudens symbol er lynet, og derfor er det tilsyneladende en semitisk version af den græske gud Zeus, den romerske gud Jupiter og den nordiske gud Thor. Hans hustru er Atargatis (Astarte, Asthoreth, Ishtar), som nogle gange tager hans plads. (Se også Demiurgos og Thor).

Ad-i
(Sanskrit). Ad-i er et navn, der blev givet af ariere til ”den første talende race i menneskeheden” i fjerde runde. ”Ad” er roden til mange vigtige ord i mange gamle sprog. På sanskrit betyder Adi ”første” og ”oprindelige”. På hebraisk betyder Adon ”herre”, og Adonim er engle eller planetariske Logoi – ”Jordens første åndelige og æteriske sønner”. Sønner af Adi – sønner af den første – kaldes ofte ”ildtågens sønner”. (Se også Adi).

Adah
(Assyrisk). Adah, Ad-Ah eller Ada har hebræerne lånt fra assyrerne til navnet på deres Adah − far til Jabal (Jubal) … osv. Men Adah betyder ”den første”, ”den ene”, og tilhører dermed alle. Der er grund til at tro, at Ak-Ad, betyder ”den første fødte” eller søn of ”Ad”. Adon var den første ”Herre” i Syrien. Adah blev brugt af H.P. Blavatsky som betegnelse for menneskehedens tidligste rodrace – den første rodrace på Jorden, og – analogt hermed – den første store underrace i den nuværende 5. rodrace, som begge omtales som ”Ad-Ahs sønner”. I 1. Mosebog var Ada den første af Lamechs to koner, og hun fødte Jabal (Yabal), der betyder ”strømmende” (som vandet i en flod), og dermed var Jabal ligesom moderen Ada, afgrænset af tid og/eller rum og forgængelig. Jabal stod angiveligt for den nomadiske ariske race, der beboede et område, der strakte sig fra Sortehavet til Kashmir og endnu længere. Adah bruges af Esajas sammen med ”olam”, der betyder verden, alder eller æon, for at tilkendegive evighedens evigheder.

Adam
(Hebraisk). I kabbalaen er Adam ”den eneste fødte”. Ordet Adam betyder ”rød jord”, som Gud brugte, dengang han skabte det adamiske menneske. Det er næsten det samme som Athamas, og på græsk bliver det til Didymos – ”tvillingen” eller ”den dobbelte” – og det er i overensstemmelse med fremstillingen i 1. Mosebog af ”den første” som mand/kvinde, der var oprindelsen til menneskeheden. Kabbalaen nævner fire Adam’er. Den arketypiske Adam eller ”det himmelske menneske” (Adam-Kadmon) er prototypen for den anden Adam – ”den androgyne Adam”. Fra de to Adam’er udstråles den tredje Adam, som var før-fysisk og uvidende, men alligevel langt væk fra den guddommelige prototype Adam-Kadmon. Den fjerde Adam er ”den tredje Adam, som han var efter syndefaldet”, dvs. den fysiske Adam i Edens Have. Han repræsenterer den fysiske, kønsopdelte, seksuelle menneskehed. Med hensyn til Elohim, som skabte mennesket ”i gudernes eget billede” (Tselem), siger H.P. Blavatsky: Først blev den ukønnede rodrace skabt. Elohim betyder ”Gud” eller rettere ”guder” på hebraisk, og Elohim er den samme som Jahve. Racen var en modifikation af guderne selv – de rene åndelige eksistenser – og derfor fremstod rodracen som Adam-Solus. Det hebraiske ord ”Adam” sammen med det latinske ord ”Solus” repræsenterer 1. rodrace – den adamiske rodrace – som var en ren astral og androgyn eksistens. Derfra opstod 2. rodrace – Adam-Eva, Iod-Havah eller Jod-Heva – den Hyperboræiske rodrace, som var æterisk, passiv og androgyn. Endelig opstod den 3. rodrace – den lemuriske – som var fysisk, og hvor den lemuriske hermafrodit blev adskilt i to køn symboliseret af Kain og Abel, hvor Kain repræsenterede det maskuline aspekt og Abel det feminine. Begivenheden blev symboliseret i Bibelen med allegorier, hvor den indre Iod-Havah fysisk adskiller sig – Havah (Eva) skilles fra Iod (Adam) – og ved hjælp af ”faldet” opdeles bevidstheden i Kain (tendensen til adskillelse og ondskab – tankesindet) og Abel (tendensen til renhed og godhed – sjælen). Den uskyldige Abel døde pga. Kains ondskab, som ved hjælp af regenerering skabte Seth-Enos – atlantidernes 4. rodrace. Atlantiderne (i betydningen successive transformationer) kom til udtryk som Noah, der er identisk med Vaisvasvata Manu, som var søn af den Hyperboræiske Surya – Solen. Han var stamfader til den ariske rodrace, og både 4. og 5. rodrace (den 5. rodrace er den nuværende) er resultatet af, at Adam smagte frugten på Kundskabens Træ, for det medførte, at menneskeheden skulle opnå kundskab om dualitet – ånd og stof – selv og ikke-selv – godt og ondt. De fire Adam’er blev efterhånden glemt i processen, hvor symbolikken blev videregivet fra den ene generation til den næste, for allegorierne fik tilføjet ekstra myter, og den oprindelige betydning druknede til sidst i det store hav af populær symbolik, som man kaldte ”gudekredsen”. Men de fire Adam’er eksisterer stadig i de ældste jødiske traditioner, som Tzelem – ”Skygge-Adam” – der svarer til åndsvidenskabens Chhaya. (Se også Aarea, Abel, Adam-Adammi, Adam Illa’ah, Adam-Kadmon, Adam-Ri’shon, Chhaya, Elohim, Eva, Hyperboræisk og Rodrace).

Adam-Adammi
(Hebraisk). Adam-Adammi eller Adam-Adami stammer fra ”adam”, der betyder ”menneskeheden” og ”adami”, der betyder ”fæstning”. Iflg. H.P. Blavatsky er Adam-Adammi ”et generelt og konstrueret navn, der er lige så gammelt som selve sproget”. Adam-Adammi – ligesom Adam – var ikke et menneske, men en race. Mere specifikt var det ”den mørke race”, som var ”den første til at degenerere” i modsætning til Sarku eller ”lysets race”, som forblev ren meget længere. ”Adam-Adammi er en personificering af den dobbelte Adam, der både består af den forbilledlige Adam-Kadmon eller åndelige Adam, og den lavere Adam, den fysiske”. (Se også Adam, Adam-Illa’ah, Adam-Kadmon, Adam-Ri’shon og Eva).

Adam-Illa’ah
(Hebraisk). Adam-Illa’ah stammer fra ”adam”, der er en betegnelse for ”menneskeheden” og ”alah”, der betyder ”at bestige” eller ”stige”. Adam-Illa’ah er den overordnede Adam. I kabbalaen er det den åndelige Adam, som har en modsætning i den jordiske Adam. Adam-Illa’ah svarer til Adam-Kadmon (den himmelske Adam), det kosmiske menneske eller den kosmiske ånd. (Se også Adam, Adam-Adammi, Adam-Illa’ah, Adam Kadmon, Adam Ri’shon, Eva og Kabbala).

Adam-Kadmon
(Hebraisk). Adam-Kadmon stammer fra ”adam”, der er en betegnelse for ”menneskeheden” og ”qadam”, der betyder ”at være før” eller ”forud”. Adam-Kadmon er urmennesket – Adam-Primus. Adam-Kadmon er det arketypiske menneske eller sindbilledet på menneskeheden. Adam-Kadmon er det ”himmelske menneske” eller ”det makrokosmiske menneske”, der er uden synd i modsætning til den jordiske Adam, ”det mikrokosmiske menneske”. Kabbalisterne refererer til den 10. Sephiroth i Livets Træ. I kabbalaen er Adam Kadmon den manifesterede Logos, der svarer til åndsvidenskabens 3. Logos - den umanifesterede skabning - det første ideale menneske. I Aristotlesk forstand symboliserer Adam-Kadmon Universet in abscondito eller i begærløs tilstand. Adam-Kadmon svarer til hinduernes Purusha, og begge er et generelt udtryk, der bruges til at repræsentere enten den kosmiske Logos eller mestre, der hersker over deres respektive hierarkier. H.P. Blavatsky identificerer Adam-Kadmon med den første Manu, Svayambhuva – ”syntesen af de fjorten Manuer”. Det samme gælder den græske Prometheus og den guddommelige Pymander i Hermetica – tankens guddommelige kraft i sit mest åndelige aspekt. (Se også Adam, Adam-Adammi, Adam-Illa’ah, Adam-Ri’shon, Eva, Kabbala, Manu og Sephiroth).

Adam-Ri’shon
(Hebraisk). Adam-Ri’shon stammer fra ”adam”, der er en betegnelse for ”menneskeheden” og ”re’sh”, der betyder ”hoved”. Den første Adam – Adam-Primus – omtales i Jobs Bog: ”Er du det første menneske, der blev født, eller blev du skabt før landskabet?” H.P. Blavatsky siger, at Adam-Ri’shon er Månens ånd (dvs. Jehova i en vis forstand eller Pitrier) og hans tre sønner – Ka-yin (Kain) Habel (Abel) og Seth – repræsenterer menneskehedens tre rodracer. (Se også Adam, Adam-Adammi, Adam-Illa’ah, Adam-Kadmon, Eva, Pitri og Rodrace).

Adamisk jord
(Alkymistisk). Adamisk jord kaldes ”den ægte olie, der består af guld”, og det er ”urelementet” i alkymien. Adamisk jord er blot et enkelt trin fra skabelse af det rene homogene element. Adamisk jord betragtes derfor som ”originalt stof” i alkymien, dvs. udifferentieret stof fra planeten Jorden. Det er ”nabo til alkahest”, som er et hypotetisk universelt opløsningsmiddel, der er i stand til at opløse ethvert andet stof – herunder guld. Det er en af alkymisternes vigtigste hemmeligheder. (Se også Alkymi).

Adbhitanya
Adbhitanya er sandsynligvis en forvrængning af sanskritordet ”Adbhuta-ma” eller ”Adbhutva”, som stammer fra ”Adbhuta”, der betyder ”gådefuldt” eller ”pragtfuldt”. I Vishnu-Purana er Adbhuta navnet på guden Indra i den niende Manvantara. H.P. Blavatsky henviser til det første kontinent, som engang var beboet af Svetadwipas velsignede sønner (den hvide ø) og Adbhitanya, den første, den ene og den rene”. Et andet navn for kontinentet eller den oprindeligt beboede del af Jorden er Adivarsha. (Se også Manvantara og Puranaer).

Adbhuta Brahmana
(Sanskrit). Adbhuta-Brahmana stammer fra ”adbhuta”, der betyder ”gådefuldt” eller ”pragtfuldt” kombineret med ”Brahmana”. Brahmana beskrives i Vedaerne, og emnet er ritualer, bønner, ofringer og mantraer. Adbhuta-Brahmana er en af de otte Brahmanaer i Sama-Veda. Adbhuta Brahmana er miraklernes Brahmana, som omhandler underværker, varsler og forskellige andre mystiske fænomener. (Se også Brahmana og Veda).

Adbhuta Dharma
(Sanskrit). Adbhuta Dharma stammer fra ”adbhuta”, der betyder ”gådefuldt” eller ”pragtfuldt” kombineret med Dharma, der betyder ”lov”, ”sandhed”, ”opgave”, ”pligt”. Adbhuta Dharma er ”loven om ting, der aldrig tidligere er hørt”. Adbhuta Dharma hører til en gruppe buddhistiske værker, der omhandler mirakler eller fænomener. Adbhuta Dharma er en af de ni Angas (inddelinger af buddhistiske tekster), der beskriver mirakler og underværker.

Adept
(Latin). Adept stammer fra det latinske ”adeptus”. I åndsvidenskaben betyder adept ”oplyst” eller ”indsigtsfuld”. En adept er ”den, som har opnået” – mesterskab. En adept er en mester – et menneske, der har fuldført discipelskabet og har opnået 5. indvielse. Det er et menneske, der er blevet en mester i esoterisk filosofi og åndsvidenskab. En adept behøver ikke længere at inkarnere på de tre lavere planer (de fysiske, astrale og mentale planer), men lever og arbejder på intuitionens plan (det buddhiske plan) i 5. naturrige – det overmenneskelige rige. Adept og mester er derfor synonyme. H.P. Blavatsky brugte i begyndelsen betegnelsen temmelig frit. Hun taler nogle steder om ”indviede adepter”, og hentyder samtidig til mennesker, som endnu ikke er parate til ”indvielse”. ”Indvielse” er et ord, der både betyder indføring i de esoteriske mysterier og begyndelsen til en bevidsthedsudvidelse ved hjælp af metoder, der fører til en fuldstændig forandring af menneskets indre natur. Hun talte også om adepter på ”venstrehåndsvejen”. Det viser, at der kan være andre, som måske har stor indsigt i bestemte områder som f.eks. magi, men som følger en forkert udviklingsvej. Ordet adept blev derfor i begyndelsen brugt i en anden betydning end i den senere esoteriske litteratur. I nutiden betyder adept noget andet og mere end et menneske, der har stor indsigt i åndsvidenskab, eller som er i stand til at manipulere med metafysiske kræfter.

Adharma
(Sanskrit). Adharma består af ”ikke” og ”dharma”, der betyder ”lov”, ”sandhed”, ”opgave” og ”pligt”. Adharma er derfor ”ikke-dharma”. Adharma er det modsatte af Dharma, for Adharma er betegnelsen for et liv fyldt med laster og begær. Adharma betyder desuden både uvane, usandhed, umoral og uretfærdighed. I Bhagavad-Gita siger Krishna: ”Kære Bharata, når Dharma i verden forfalder og Adharma vokser, vender jeg tilbage”. (Se også Bhagavad-Gita og Dharma).

Adhi
(Sanskrit). Adhi betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende”. (Se også Adi).

Adhibhautika
(Sanskrit). Adhibhautika stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og ”bhuta”, der betyder ”har været”. Bhuta er afledt af roden ”bhu”, der betyder ”skal” eller ”bliver”. Ordet har relation til elementære væsener, og dermed til skabninger, der er fremkaldt af de primordiale elementer eller urelementaler. Når de har forbindelse med lidelse (Dukkha), er det en af de tre typer af modgang (Klesha), der beskrives i hinduismen som ”den lidelse, der stammer fra materielle objekter eller ydre genstande” – herunder mennesker eller dyr. Adhibhautika er derfor den anden af tre former for lidelser − ”det onde, der stammer fra ydre skabninger eller genstande”. (Se også Adi, Dukkha og Klesha).

Adhidaiva
(Sanskrit). Adhidaiva eller Adhidaivata stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og ”deva”, der kan oversættes med ”gud” eller ”engel”. Der henvises til en oprindelig guddom eller en guddommelig repræsentant, der manifesteres via skabninger eller genstande. Generelt er det et udtryk for en guddommelig skabning, dvs. Adhyatman eller den oprindelige Atman. (Se også Adi, Atman og Deva).

Adhidaivika
(Sanskrit). Adhidaivika stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og ”deva”, der kan oversættes med ”gud” eller ”engel”. Det er ”de himmelske” eller ”de lysende”, og derfor henviser Adhidaivika til devaerne, som er himmelske eller åndelige skabninger, en slags guder, som repræsenterer guddommelige påvirkninger. Når Adhidaivika kombineres med Dukkha (lidelse), bliver det en af de tre former for Klesha (lidelser) i hinduismen. Adhidaivika henviser til ”guddommelige” kilder eller naturen, som f.eks. kan skabe lidelse ved hjælp af vind, regn eller hedeslag, men ordet repræsenterer også uventede ulykker, som f.eks. huse, der styrter sammen. Adhidaivika er derfor den tredje af de tre former for lidelser – ”det onde, der har guddommelig årsager, eller som skyldes en retfærdig karmisk virkning”. (Se også Adi, Deva, Dukkha og Karma).

Adhikarin
(Sanskrit). Adhikarin er en Chela (elev), der har opnået det fulde discipelskab og er klar til 2. indvielse. (Se også Adi, Chela og Discipel).

Adhima
(Sanskrit). Iflg. Siva-Purana er Adhima det første menneske, der skabes af Shiva, som sammen med Heva er forfædre til den nuværende menneskehed. (Se også Adi og Shiva).

Adhishthana
(Sanskrit). Adhishthana eller Adhishtanam stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og roden ”stha”, der betyder ”at stå på”. Adhishthana betyder derfor ”basis”, ”fundament” eller ”et fokus” for en handling. Adhishthana bruges ofte i betydningen et princip, der indeholder andre principper – dvs. det overordnede eller aktive princip, der fungerer i Prakriti. Adhishthana bruges også for ”præcedens” eller ”en regel”, der anvendes som betegnelse for en af de ti frigørende handlinger eller adfærdsregler. Adhishnhana-Deha eller Adhishnhan-Sarira (-kroppen) er et subtilt legeme, som afdøde ifører sig efter døden. (Se også Adi og Prakriti).

Adhitthana
(Sanskrit). Adhitthana betyder viljestyrke.

Adhiyajna
(Sanskrit). Adhiyajna stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og roden ”yaj”, der betyder ”at indvie”, ”tilbyde” eller ”ofre”. Adhiyajna er et altafgørende offer eller ofre fra oven, som er synonymt med den kosmiske Logos, der er ved at komme i manifestation. Logos ”ofrer” sig selv til gavn for alle levende skabninger, for dermed gives der mulighed for, at de ventende monader kan gennemgå deres egen udvikling, for i Ham lever, ånder og er de. Hver Avatar gentager i mikrokosmos den kosmiske Logos’ offerhandling. Guddommen ofrer sig af hensyn til de hierarkier, der findes i den indre natur. Det er et offer, der fandt sted ”før verden blev skabt”, og det er kernen i de mytologiske beretninger om Kristus, Logoer eller skabende Ord, der inkarnerede som menneske. (Se også Adi, Avatar og Logos).

Adhyaropa
(Sanskrit). Adhyaropa, Aropa eller Adhyaro-Pana stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og ”a-ruh”, der betyder ”at bestige” eller ”bjerg”. Adhyaropa betyder at gennemtvinge en konklusion, der som regel er fejlagtig. I vedisk filosofi beskrives Adhyaropa som en forkert fortolkning eller en misforståelse. Tankesindets opfattelse kan være uvirkelig (Avidya eller uvidenhed) og dermed gennemtvinger man opfattelsen af, at dualitet og mangfoldighed er virkelighed, og resultatet er en mangfoldighed af forvirrende og ofte modstridende mål. (Se også Adi og Avidya).

Adhyasa
(Sanskrit). Adhyasa eller Adhyasika stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og roden ”at kaste”. Adhyasa henviser til at kaste om sig med misforståelse eller fejlagtige opfattelser. Det skal forstås som tankesindet, der fokuserer på facts, som bliver misforstået. Dermed opstår der fejlagtige holdninger og derfor forkert retning i livet. Adhyasa svarer til Adhyaropa. (Se også Adi og Adhyaropa).


Side : 1 2 3 4 5 6 7 8
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook