Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (30 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (30 af 99)

Gøglertricks - og forbud mod magi

 

Senere anvendte Israels konger magikere, bl.a. åbenlyst af kong Manasseh med officiel brug af deres service - ifølge "2. Krønikebog" (33,6). Dette fordømmes i Bibelen. Mens profeten Esajas, uden at ænse dette, omtales ifølge "Esajas' Bog" (3,2-3) at være berømmet som en "spåmand", "den dygtige magiker" og "ekspert i magiske kunster" helt på samme plan som "en stormand, vældig kriger, dommer og profet".

Også dæmonuddrivelse kunne betragtes som magi - men senere indeholder en betydelig del af evangelierne omtale af den Moselov-tro Jesus for sin virksomhed med at uddrive dæmoner. Endnu frem til 1969 var det ofte sådan, at et barn ikke blev døbt i den katolske kirke, førend det havde fået uddrevet eventuelle dæmoner; før dette skete, kom barnet ikke ind i kirkebygningen, foran hvilken præsten da stod og manede:

- "...du onde ånd, vig bort fra dette barn...".

I flere tilfælde omtaler "Apostlenes Gerninger" også Paulus for dæmonuddrivelse. Og på den anden side fik Paulus overtalt (19,19) mange borgere i Efesos til at opgive at praktisere magi, så at:

- "...en del af dem, der havde øvet magi, samlede deres bøger (om magi) sammen og brændte dem for alles øjne. Og de sammenregnede, hvad de kostede... de var halvtreds tusinde sølvstykker værd...".

Ligeledes i "Johannes' Åbenbaring", hvor magikere flere gange omtales negativt for at rangere på niveau med "løgnere" og "mordere".

De magiformer, som Moses udførte, kan lignes både med simple tricks til massesuggestion og "superpower"-demonstrationer. De havde det tilfælles at kunne skabe mærkbar effekt på omgivelserne. Ifølge Bibelen kunne Moses fremvise sin arm som skiftevis spedalsk og rask. Den kunst kendes hos arabiske markedsgøglere, som bruger lysfølsom hudsmørelse, der bl.a. indeholder en bestemt jordart, der kan findes i Sinai-området. Præparatet kan, efter at armen har været gemt i mørke inde i dragten, ved lyspåvirkning få huden til at krakkelere som hos en spedalsk - og få normalt udseende igen, når den fjernes fra lyset.

Det kan synes ejendommeligt, når Bibelen beretter, at den mægtige gud beordrer den store leder Moses til at optræde med tricks, der kunne være sådanne taskenspillerkunster. Men i oldtiden var ophøjet religiøsitet og simple tryllekunstnerfiduser en ikke ukendt blanding.

Oldtidens magikere mente normalt selv at måtte være nødt til at overholde en slags fagligt moralkodeks, ifølge hvilket der ikke unødigt skulle gøres brug af hvad man anså for en slags ekstraordinære naturkræfter, hvis det pågældende trick med samme virkning da i stedet kunne udføres med mere simple kendte midler inklusive illusion.

Endnu i dag kan en missionær eller rejsende opleve, at indianernes medicinmænd i deres egen religions tjeneste udfører illusionsnumre med forsvinding, bugtaleri og fingerfærdige tryllekunster, og at de samtidig også kan frembringe, ifølge referaterne, mindre let forklarlige åndelige oplevelser og begrebet mirakler. Dette vil ikke være forringet af, at flere af de øvrige fænomener måske tolkes - ved forskellige forklaringsmodeller - som udslag af fremkaldt massehypnose eller anden kollektiv hallucination. Ideen bag kan bl.a. være at få nogen til at danne sig et billede, dvs. på et eller andet plan en form for konkretisering, som de pågældende kan forholde sig til og også evt. "flytte rundt på" og have kontrol med visualiseringsmæssigt.

Magikernes illusionskunst kendes som f.eks. det indiske rebtrick, hvor de tilstedeværende synes at se magikeren kravle op mod himlen ad rebet eller bønnestagen - mens fotografier heraf viser, at intet skete.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth