Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (42 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (42 af 99)

11. KAPITEL

Moses som astronom:

- Den stjernekyndige bag Jobs Bog?

 

Moses og egyptisk himmelgeografi

Overleveringer om Moses' indretning af kalenderen og hans oplæring i stjernekundskab, hvad enten det var med astrologi eller ej, viser hans nære tilknytning til faraos hof og dermed landets administration.

Oldtidsforfattere 1.000-1.500 år efter Moses, f.eks. historikeren Artapanos, oplyser parallelt med informationer i rabbinerskrifterne, at da Moses som yngre var Faraos Datters søn ved det egyptiske hof, blev han indsat som landets administrator og faraos stedfortræder (vesir). - Disse kilder omtaler specifikt, at det var ham, der fastlagde Egyptens inddeling i 36 "nomer", dvs. administrationsdistrikter.

Dette har været afvist - idet antallet af disse nomer i Øvre og Nedre Egypten kendes som 22 og 18, i alt 40. Undersøgelser af navne og beliggenhed afslører, at to nomer i syd og to i nord hver blev yderligere delt i to, hvorfor antallet på 36 var det korrekte grundtal. Jf. analyse i John A. Wilson's "Buto and Hierakonpolis in the Geography of Egypt", i Journal of Near Eastern Studies (vol. 14, 1955, s. 209-236).

Det der ser ud til at være sket er, at Moses søgte at genindføre den oprindelige opdeling, der i det Gamle Rige var på netop 36 nomer - med 20 i syd og 16 i nord (først senere udvidet til hhv. 22 og 18 (siden 20)).

Rabbinerskrifterne omtaler også, at Moses og hans opfindelser bl.a. blev modarbejdet af hans stedfar, farao "Chenephras" (Tuthmosis II), og af grupper hos præsteskabet. Derfor kan projektet senere være blevet delvis omlagt, idet selve antallet af nomer, der nu kendes af historikerne, gennem tiderne har svinget endda fra 38 op til 44. Oftest var det 42, et for egypterne mytologisk betydningsfuldt antal.

Men det omtalte antal 36 viser sig som en astronomisk inddelingsmåde. I mange oldtidskulturer var templer, kultiske anlæg, pyramider og hele byer bygget med orientering efter stjernerne eller verdenshjørnerne.

Ud fra en opfattelse af de jordiske forhold som "en genspejling af de himmelske" ansås derfor den jordiske geografi for at være indrettet tilsvarende den himmelske. F.eks. havde babyloniske storbyer et modbillede på himlen - for Ninive var det stjernebilledet Karlsvognen, der her hed Niniv, dvs. 'Vildsvinet'. Fra oprindelige egyptiske dele af værket "Corpus Hermeticum" gengav kirkefaderen Augustin cirka 410 e.Kr. i sin bog "Om Guds Stad" (8,23) disse ord, der er tillagt Hermes Trismegistos:

- "...Egypten er en afbildning af himlen, eller rettere: en forvaltning og virksomhed i himlen er overført og nedsteget til Egypten...".

På Senmuts 3.500-årige stjernekort omtales planeten Jupiter i grænsen, der deler himlen i 'de to lande', t3.wj (taui): egyptisk navn for Egypten.

Forskerne Robert G. Bauval og Adrian Gilbert påpeger i deres bog "The Orion Mystery" (1994), at de dødekultiske egyptiske pyramider i Giza placeredes ved Nilen, så at de tilsvarer et (spejl)billede af Orions stjerner (relateres til de dødes gud Osiris) ved Mælkevejens "flod"; kritikere afviser, men glemmer, at spejlvendte stjernegengivelser, nemlig direkte projektion af billedet fra himlen og ned på jordoverfladen, var tradition,

Det egyptiske kalenderår bestod af 36 ti-dages uger - en opdeling i princippet ud fra de 35-36 faste punkter, med 10 dages indbyrdes afstand, på "Solens bane" (Dyrekredsens "midterspor"), ekliptika, 'formørkelseslinjen': Punkterne er de eneste steder, hvor der kan forekomme sol- og måneformørkelser. Systemet ses også i bl.a. Babylon og Kina.

I Egypten blev de 36 ti-dages uger således målt på solbanen, der her var inddelt i 36 små stjernebilleder, senere kaldet "dekaner" (græsk deka, 'ti', dvs. ti buegrader). De svarer til Solens "rejse" i ti dage. At landsdelenes antal skulle genspejle eller være i samklang med den egyptiske stjernehimmels 36 dekaner, var derfor gammel idé-praksis og tydeligvis forbillede for Moses' inddeling af Egypten i 36 nomer.

Moses' opdeling af Egypten nævnes af Eupolemos og Alexander Polyhistor; og kirkehistorikeren Eusebius af Cæsarea skrev, at:

- "...Moses inddelte Egypten i 36 nomer og tilknyttede dem hver sin forskellige guddom...".

Dette kan relatere til, at de 36 egyptiske himmelsektioner kaldtes ved gudenavne, kendt som dekan(stjerne)guder. Hver af de 12 egyptiske måneder var på 3 uger à 10 dage (hver uge tilsvarede en af de 36 dekaner).

Himlens mere kendte 12-deling som i Dyrekredsens himmelbælte og sol-årets månedstal har Moses, ifølge bl.a. Josefus, opdelt israelitterfolket ud fra: Igen, princippet med "himlens forhold genspejlet i jordiske forhold" - her ved en idealiseret administrativ inddeling af den israelitiske nation og dens landområder (jfr. næste kap.). Bemærk senere, at også græske filosoffer foreslog 12-deling af landene.

Andre udtryk for denne meget gamle ideopfattelse kendes i stadig anvendte formuleringer: "Som foroven, således også forneden" - eller "i Himlen, således også på Jorden". Ligeledes den græske by Theben genspejlede "Himmel-og-Jord"-princippet ifølge de græske digtere.

I "Johannes' Åbenbaring" er "det nye Jerusalem" som parallelby til det jordiske Jerusalem, men af "anden kvalitet" og placeret i himlen:

- I teksten (21,12-18) kan Jerusalems 12 porte opfattes ækvivalent med det gamle orientalske begreb "Sol-porte" som betegnelse for de 12 stjernebilleder i Dyrekredsen, som Solen passerer igennem på ét år. Dertil anføres, at "det nye Jerusalem"s omkreds opmåles til at være et antal af 144 alen, dvs. en underdeling på 12 af de 12 stjernetegn.

En babylonisk kongelig alen, en standard ved himmelmåling, var netop de 2,5 grader (144 x 2,5 = alle himmelcirklens 360 grader).

Plutarchs beskrivelse cirka 70 e.Kr. i sit værk "Parallelle Liv" viser tydeligt, at Alexander d. Store i 332 f.Kr. lod byen Alexandria i Egypten grundlægge efter det himmelske mønster. Under samtidig varseltagning fra fugle optegnedes byplanen, med flere himmelsymbolske hentydninger, på en makedonisk rytterkappe. Netop denne type kappe er karakteristisk ved at være rundskåren - cirkulær: perfekt til at repræsentere himlen med dens runde horisont. Himlens dække over Jorden kaldtes i flere mytologier bl.a. netop "himmelkappen".

Idet Alexandria her blev grundlagt ved den egyptiske by Canopus i den egyptisk-græske måned canopus (januar), var der ligeledes tilstræbt kosmisk samklang med Verdens-aksens nederste stjerne Canopus. Dertil hed byens hovedgader: Sol-gaden, Måne-gaden og Canopus-gaden.

Astrologisk byplanlægning var "international" tradition. Og senere, fra 800-tallet e.Kr., i Spanien hedder pilgrimsvejen fra Sydfrankrig til byen Santiago: Mælkevejen, og mange af rutens byer har stjernenavne. I islamisk Egypten blev Cairo anlagt astrologisk og opkaldt efter planeten Mars, al-Kahira.

Kinas ældre hovedstad Xenyang blev 200 f.Kr. anlagt efter stjernehimlens mønster. Og for 600 år siden lod Kinas kejser Kublai Khan - efter råd fra mange af sine næsten 5.000 astrologer, der var tilknyttet hoffet i Kinas gamle hovedstad - anlægge en ny hovedstad, Beijing (Peking), netop som en astrologisk "genspejling af himlens indretning". Dette gentager sig i Beijings indre "forbudte by": Mælkevejen er anlagt som en kanal om det centrale tempel, og foran dette står en kæmpe bronzeskulptur, en skildpadde, der også hos grækere og indere var symbol for polstjernen Vega/Lyra ved Verdens-aksens øverste pol.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth