Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (31 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (31 af 99)

Magisk krigsførelse

med brug af en stegepande

 

Bibelens "2. Kongernes Bog" og "Esajas" fortæller om assyrerkongen, der udøvede magi mod Jerusalem. "Ezekiels Bog" (21,21) fortæller lignende om en babylonierkonge, som desuden tog varsler:

- "...kongen af Babel står ved skillevejen, hvor to veje udgår fra, for at tage varsler - han kaster pilene, han spørger gudestatuerne (te'rafim), han læser i leveren...".

Her er der tale om at udføre belomantia, en gammel praksis for at påvirke skæbnen ved f.eks. at indridse magiske formler eller navne i pilespidser og skyde pilene op i retning mod himlens midte (jf. en gammel europæisk magihandling, at "skyde en (magisk) hvid pind" efter noget) - og derefter aflæse svaret eller graden af påvirkning ud af den retning og måde, som pilene stod eller lå på efter faldet.

Reglen var almindeligvis, at det betød fred, hvis de faldt med spidsen opad; det kunne hemmeligt påvirkes, hvis pilene i forvejen var gjort tungere i den anden ende. Endvidere havde kongen, ifølge teksten, stillet sig på en Y-vej eller korsvej for at tage varsler af pilene, foruden at han havde adspurgt "husguderne" og læst i en fårelever.

Ifølge beretningen i "2. Kongernes Bog" (19,32) og "Esajas" (37,33) vil assyrierkongen angribe Jerusalem - men det afværges, så:

- "...han vil ikke skyde pile, eller stille et skjold over for byen, eller bygge en ringvold omkring den...".

Her synes der samtidig tale om, at et angreb med magi afværges, hvilket vil fremgå af lignende omtaler i Bibelen, f.eks. i "Ezekiels Bog" 4,1-3 (fremdrages i det følgende). I dette lys ses betydningen således:

- Den anlagte ring var manifestering af et gammelt symbol, ekliptika eller Dyrekredsen omkring himlens Paradis, og ligeledes kendt som Solens "plovfure" himlen rundt. Foruden at dette at slå ring om noget opfattedes som at få magt over det.

Til sådanne formål brugtes ofte Dyrekredsen, i sig selv en magisk cirkel, f.eks. tilføjet cirkulære magiske stavelses- og talkæder. Skjoldet var i mange kulturer - bl.a. hos grækere og indere - symbol på himmelhvælvingen med Dyrekredsen. Der er ordspil på hebraisk (ma)gén, 'skjold', 'beskytte', og gan eden, 'Edens (Paradis)have'.

Ved at opstille himmeltegnene, stjernebillederne - skjoldet - imod byen, der i forvejen sammenlignedes ved himlen, skulle byen og dens forsvar "opløses", når der således anvendtes en ligedannet modmagi ud fra traditionens ide: at "lige ophæver/opløser lige".

Ved den anden nævnte lejlighed, i "Ezekiels Bog" (4,1-3), blev der - som når der ved voodoo stikkes nåle i en dukke udført som model af en person - anvendt en model af byen Jerusalem. Her ses en lignende foranstaltning, en besværgelse brugt af babylonierkongen inden han begyndte sin ekspedition mod Jerusalem, som profeten Ezekiel anklager for at have forbrudt sig. Ezekiel udsiger selv en fordømmelse over byen. Dertil beordrer Jahweh ham at udføre magi:

- "...Tag dig en mursten og læg den foran dig, og tegn i den et billede af en by, nemlig Jerusalem. Du skal lave en belejringsvold med en ringgrav omkring den... Tag dig en jernpande og stil den op ...mellem dig og byen. Og ret dit ansigt imod den (byen), at den skal være under belejring, ved at du belejrer den... Læg dig på din venstre side... i antallet dage for Israels misgerninger... Jeg vil gøre deres misgerningers år til antallet af dage... en dag for et år...".

Altså indridser han en tegning af byen og/eller navnet "Jerusalem" på en mursten, og bygger en (model-)ringgrav omkring. Derpå "belejrer" han modelbyen ved at se intenst på den i en række dage, hvis bestemte antal er fra Moses' formel i "4. Mosebog" (14,34), en i oldtiden velkendt astrologisk kode: "et år sættes lig en dag". I mangel af et skjold at "konfrontere" byen med bruger han en machbat (mhbt), hebraisk for 'stegepande'!

Der findes manuskripter fra det gamle Byzans (Konstantinopel) så sent som i 1400-tallet e.Kr., hvor byzantinske astrologer fortsat erklærede at vide, hvordan en by således kan besværges. Nemlig når "byens horoskop" indikerer et til formålet egnet øjeblik - ved da i bymidten på torvet at nedgrave en mursten med byens navn og en magisk formular indridset. Eller i stedet at indridse byens horoskop og "påtegne" besværgelser på horoskopets "ascendant" (horisont-akse).

Rabbinerskrifterne oplyser, at den tidligere faraorådgiver, magikeren Balaam (Bileam), allerede som ganske ung i etiopierkongens tjeneste udøvede magi: Bl.a. udført som i voodoo, rettet mod en modelhær af voks for på denne måde at ramme en fjendtlig hær. Lignende ses omtalt om den sidste rent egyptiske farao Nactanebos' virke, ca. 350 f.Kr.

Kendskab til en hærs størrelse var vigtigt her: Magi kunne ikke let udøves mod ukendte og ukonkrete mål. At man simpelthen var bange for fjendens udøvelse af magi, var derfor også en vigtig grund til helst at undgå at holde folketælling (af mænd i våbenfør alder, 20-50 år) - et ubestemt antal ville gøre sigtet diffust for fjendens magikere.

Oldtidens inskriptioner og tekster, især fra Egypten og Babylon samt i Bibelen, er fyldt med beretninger om magikere anvendt til krigsførelse samt ved indbyrdes krige (jf. også Moses-seriens bind 3, kap. 12).

Babylonierne var kendt for at have troldmænd, barum, i spidsen for deres hære for at besværge fjenden - og efter samme princip ses Balaam i tjeneste hos moabitterkongen, ifølge "4. Mosebog". Kongen ville ved tre lejligheder betale Balaam for at stå foran moabitternes hær og ved hjælp af ofringer udøve uheldbringende magi imod Moses' fremtrængende israelitiske folkehær. Det mislykkedes, og denne troldmand måtte flere gange drage bort uden betaling fra den misfornøjede konge.

Autenticiteten bestyrkes af et arkæologisk fund (i 1943) i Gezer (nu i Israels National Museum), et brev fra 1400-tallet f.Kr. - Moses' og Balaams tid. Det er en lertavle med kileskrift, der omtaler okser i det magiske antal af 7 til ofring for en militær ekspedition. Bibelen omtaler tilsvarende handling og antal: Balaam ofrede 7 okser og 7 væddere for at få stærk magisk kraft i sin forbandelse imod israelitternes krigere.

Den fremgangsmåde Bibelen omtaler kort efter udvandringens start, da Moses rakte sine arme og staven mod himlen for at "give israelitterne fremgang" under en kamp, kan opfattes som et regulært led i magisk krigsførelse (som også Ramses II benyttede, jf. kap. 4). Da efterfølgeren Joshua under invasionen med succes angreb byen Ai, blev han af Jahweh instrueret ("Joshua" 8,18-26) til en magisk besværgende handling, hvori indgik, at han rakte et kastespyd ud, som en bandstråle, imod denne by:

- "...Og Joshua trak ikke sin hånd tilbage, hvormed han havde udstrakt kastespyddet, før han havde viet alle indbyggerne i Ai til udslettelse...".

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth