Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (69 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (69 af 99)

Også kongen under Moseloven

 

De af Moses' love, som er straffelove, var baserede på at være konsekvente - en person skulle på forhånd vide, hvad en overtrædelse ville koste. Strafudmålingen kunne derved generelt være mere uafhængig af skiftende stemninger hos de dømmende.

Således kunne en hersker ikke i princippet afstraffe tilfældigt efter sine luner. Han måtte bøje sig for disse love, som han ikke selv havde udstedt, men allerede fandtes før han tiltrådte embedet. Netop her er det, at Moses' love - modsat f.eks. de babyloniske love - er enestående med dette, at selv kongen var undergivet Moseloven. Igen, det var idealet (og herefter vil nogle af Moses handlinger som leder fremstå som lovbrud).

I europæisk historie kendes dette element egentlig først så sent som i 1215 ved Englands indførelse af Magna Carta, et frihedsdokument til at hindre vold og vilkårlighed fra magthaverne, og som blev udgangspunkt for senere tiders udvikling af forfatningsopfattelse. Når loven er sat i værk, binder den også magthaveren.

Moses' oprindelige, egyptiske kongelige status, som konkret omtales i de ældste rabbinerskrifter, viste sig også ved - ligesom i f.eks. Hammurapis tilfælde - at kun en konge kunne være "gudens talerør" og kun herved give love. Fra starten kunne Moseloven kun på den måde forventes respekteret tilstrækkeligt, når den således ansås for givet ved guddommelig inspiration.

Men der er en bemærkelsesværdig forskel i tilblivelseshistorien om Hammurapis og Moses' love! Ved Hammurapis love er det i teksten fremstillet, som det er kongen, der fremlægger dem som sin visdom og er henvendt - ikke til folket - men til guddommen, der så giver loven autoritet. Mens Bibelen lader forstå, at Moses fik lovene fra Jahweh og fremlagde dem direkte for folket.

At Moses' love herved kunne opfattes som kommende fra Jahweh fremfor at være "den enkelte konges lov", vil sandsynligt have medvirket til, at Moseloven blev en hellig institution uden for Moses' æra. Det anerkendtes gennem årtusinder, at Moses' love var indrettet på at fungere netop også uden for hans egen tid.

Begge forhold må som nævnt have medvirket til, at Moseloven blev trofast bevaret særdeles længe efter f.eks. Hammurapis lov. Denne, der også skulle eksistere "til evig tid", formodes til sidst kun at være i brug som idealbillede (vel også i nogen grad for Moses); ingen fund viser, at den i sin eftertid, helt til 1100-tallet f.Kr., anvendtes direkte i praksis.

At også kongen var involveret således, at Moselovens egen magt stod over ham, var i realiteten et første større skridt i demokratiudviklingen i forsøget på at undgå despotiske magthaveres tyranni. En fortsættelse kom meget sent:

- Aristoteles og også magtfilosoffen Machiavelli opererer med former for magtens tredeling - senere specielt kendt fra den franske filosof Montesquieu (inspireret af Englands styre) i 1748 - angående at opdele og derpå holde en skarp adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Montesquieus form indgik i det ideologiske grundlag for både den amerikanske forfatning og derefter den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.

Et problem med Moseloven, sat over for moderne tiders parlamentariske brug af denne excellente tredeling, er, at den lovgivende magt her er usynlig, statisk, ikke-debatterende og uimodtagelig for input til brug for en tidssvarende udvikling, Loven er givet én gang for alle - i gudsopfattelsen var gud ikke demokrat.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth