Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (9 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (9 af 99)

Den evige dronningemoder-strid

 

Det kunne muligvis have været den unge Moses' største fejltrin, at han ikke tidligt ved faraohoffet tog sine forholdsregler over for en yngre halvbror; alene dette ville være tilstrækkeligt for, at Moses af sine omgivelser kunne betragtes som svag samt urealistisk af dømmekraft. Hvis en konge eller kronprins foretog sig noget, der signalerede eller blot kunne misopfattes som svaghed - også selv om vedkommende ikke var svag i virkeligheden - kunne det være nok til at sætte respekten på spil og generere ideer hos andre om paladsrevolution.

Prinser var, uden at kunne ændre på ret meget, ofte kun fanger og redskaber for et system eller særlige grupperinger af magtsyge præster og embedsmænd, der på grund af ikke-kongelige byrd næppe selv kunne opnå kongemagt, men i stedet kunne få magt ved at rydde banen for den prins, de havde satset på og derfor skubbede frem foran sig.

Men det handlede ikke bare om magt. Der var også en rodfæstet religiøs ide bag kongemagten og kongens "power". Og dertil kom, at en personligt svag konge kunne opfattes som direkte svækkelse af hele landet.

Det var også ud fra disse perspektiver, at man prioriterede at få kronprinser gift allerede i et barneægteskab, så en del arvestridigheder kunne undgås; samt fra fødslen at få udvalgt en kronprins - ofte ud fra ideer om kongeligt blods "tykkelse" eller førstefødsels-kriteriet.

Alligevel kunne en udvalgt prins ikke være sikker - han skulle helst vogtes af bodyguards. Ofte skulle betroede mundskænke afprøve mad og drikke, så den udvalgte prins ikke blev offer for et giftattentat.

Der opstod oftest hele partier inden for hof og administration i indbyrdes stridigheder. En i verdenshistorien altid særlig problematisk medspiller i disse intrigeforhold var kongens harem, der igen var opdelt i flere partier. Den vigtigste person her var altid dronningemoderen: den kvinde, hvis søn var udset til kronprins og kongens efterfølger.

Dronningemoderen havde højeste status efter kongen. Alle betydningsfulde dronninger og konkubiner konkurrerede om denne status. Sådan var det i flere tusinde år i Egypten, Babylon, Persien og Kina og senere hos de græske hoffer, hos osmanske sultaner og f.eks. hos inkaerne.

Det synes også her at være dronningemoder-magtkampe, Hatshepsut var ude i, da hendes gemals søn (den senere Tuthmosis III) med haremskvinden Iset blev fortrukket frem for Hatshepsuts favorit Moses.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth