O V E R S I G T (2)
Det første alfabet
- en egyptisk form til semitisk sprog
1. - Bogstavformernes forbillede: Sinai-alfabetets grafiske former er direkte overført fra egyptiske billedskrifttegn, hieroglyfferne. Faktisk er forbillederne til samtlige tegn i alfabetet lånt hos egypterne (bl.a. ifølge Alan Gardiner og Kurt Sethe; samt semitologen Romain F. Butin, Catholic University, Washington).
2. - Bogstavernes antal: Sinai-alfabetets cirka 24 "lydbogstaver" tilsvarer i antal præcis det egyptiske hieroglyfsystems cirka 24 én-konsonanttegn.
3. - Lydbogstavernes princip/"navne": Netop den konsekvente udnyttelse af de egyptiske enkeltlydstegn, én-konsonanttegnene, var ideen i dette verdens ældste alfabet. Disse egyptiske tegn blev ved overførelsen givet en "tilsvarende" semitisk lydværdi. De fik også et semitisk navn, der havde relation til lyden - dette er det "akrofoniske" princip. Således var hvert bogstav et billede af en genstand, hvis navn begyndte med dette bogstavs lyd:
- - F.eks. for bogstavet/lyden b afbildes 'et hus' - på hebraisk bayt; eller for bogstavet/lyden l 'en hyrdestav' - på hebraisk lamed - osv. Disse akrofoniske bogstavnavne blev konstrueret således, fordi ingen semitiske ord indledtes med en vokal (evt. med en enkelt undtagelse afhængig af den grammatiske status). Men hele pincippet er også i dette tilfælde lånt fra egypterne, der, allerede under det Gamle Rige (2575-2150 f.Kr.), blev bevidste om det akrofoniske princip, da de i hieroglyfsystemet tog en yderligere praksis i brug, en "ekstra rebusmetode", enigmatic writing, baseret på forkortelser. Især udvikledes dette under det Nye Rige (1585-1070 f.Kr.). Og ved Sinai-alfabetets opfindelse var den akrofoniske værdi for flere af disse bogstaver allerede velkendt i Egypten.
4. - Konsonantskrift: Det egyptiske skriftsystems fravær af vokaltegn blev direkte indført i det semitisksprogede Sinai-alfabet, skønt vokalløshed var unødvendigt ved skrivning af semitiske sprog.
- - Selv om vokaler ifølge disse sprogs specielle struktur ofte kan undværes i skrift, var det dog mindre tilfredsstillende, hvorfor hebraisk (og arabisk) skrift senere måtte tilføje vokalmarkeringer (lånt i nestorianske kristnes syriske skrift med græske tonemærker, "noder"). Men Sinai-alfabetet med dets fravær af vokaler - skønt der i forvejen kendtes et semitisk (babylonisk) skriftsystem med vokaltegn - er udviklet af en opfinder, der ikke havde frigjort sig fra det egyptiske konsonant- (og "semivokal"-)skriftsystem.
5. - Skriveretning: Sinai-alfabetets inskriptioner har to fremherskende skriveretninger ligesom de egyptiske inskriptioner, nemlig især i lodrette rækker til venstre for hinanden - eller i vandrette linjer skrevet fra højre til venstre; bl.a. gjalt dette altid egypternes mindre formelle "håndskrift"udgaver (hieratisk og demotisk). Hieroglyffer skrevet fra venstre til højre kan dog også findes i Egypten og på Sinai.
- - Og fra Sinai-alfabetet videreførtes i semitiske alfabeter retningen højre til venstre: Sinai-alfabetet viser med denne uhensigtsmæssige retning for højrehåndens skrivebevægelser også her - skønt der i forvejen kendtes et semitisk (babylonisk) system med velfungerende retning fra venstre til højre - at være udviklet af en opfinder, der ikke havde frigjort sig fra egyptisk skriftsystem.
6. - Ordmellemrum: Sinai-inskriptionerne anvender ikke ordmellemrum - tegnene blev blot skrevet fortløbende uden hensyn til ordene, der fortsatte ud i ét; f.eks. modsat babylonisk skrift der kan have små lodrette streger til at skille hvert ord fra det næste. Sinai-skriftens udløbere, såsom fønikisk og hebraisk, indførte senere ordadskillelser, men skriften på Sinai var konstrueret af en opfinder, der var vant til fra det egyptiske system, at det var uproblematisk at læse uden ordmellemrum.
(7) - Tekstens situation: Af Sinai-inskriptionernes semitisk skrevne indhold fremgår, at selve indholdet i de kultiske forhold, som flere af dem omhandler, (også) er kendt fra egyptisk praksis.
*
Alle disse egyptiske karakteristika i alfabetet vil uden undtagelse gøre det klart og yderligere bestyrke, at det er opfundet af en flersproget lærd inden for egyptisk kultur.
_________________________________
RESUMÉ:
- Sinai-alfabetet er ikke en selvstændig semitisk opfindelse eller system, men er 1) udsprunget direkte af den egyptiske billedskrift i de grafiske former og i opstilling, samt 2) i en samarbejdning mellem princippet ved de egyptiske enstavelsestegn, 3) lydmæssigt ved opbygning ud fra oldsemitisk sprog, og 4) rækkefølge fra babylonisk.
- Alfabetet er en enkeltmandsopfindelse frembragt på én gang uden forudgående udvikling, og hvor opfinderen først og fremmest havde en egyptisk baggrund (ligesom Moses) fremfor en semitisk.
- Også af Platons gengivelse af en græsk-egyptisk overlevering om alfabetets oprindelse fremgår, at det var en enkeltmands-opfindelse fra Egypten, og at der ikke har været noget behov for at indføre alfabetet i dette land. Det ville kræve en større omvæltning at gennemføre her, hvilket ligeledes gælder andre gamle kulturer (f.eks. Babylon) med billedtegnskrift, men netop ikke hos de i starten skriftløse israelitter.
- Det er en afgjort kendsgerning, at Sinai-alfabetet fremherskende er bygget af egyptiske elementer og egyptisk struktur, nu brugt til semitisk sprog.
_________________________________
Af Sinai-alfabetet udvikledes to hovedretninger: - de græske og semitiske alfabeter.
Planche 03 - Profeten-som-ukendt-geni
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover
|