Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (62 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (62 af 99)

Lovtradition med overlevelsesevne

 

Moseloven kan desuden betragtes ud fra en opdeling, der i nutidigt sprog kaldes civillove og kriminallove. Den skelnen kan være en givende indfaldsvinkel for udforskningen af flere af disse loves mulige påvirkning fra de øvrige lokale folks lovtraditioner; det mener bl.a. en britisk teologiforsker med tidligere praksis som advokat og juridisk doktor, Anthony Philips, i sit værk "Ancient Israel's Criminal Law" (Oxford 1970).

På en række områder var datidens love netop ikke særlig forskellige fra land til land - af gode grunde, da livsbetingelserne og de fleste øvrige forhold var temmelig ens i meget lange tider i de non-teknologiske samfund overalt i den gamle verden. Mens de individuelle forskelle kan findes på bestemte punkter inden for svingninger i disse nationers materielle og åndelige livsforhold.

De nyskabelser, som Moses indførte ved sin lovgivning, har især kunnet gennemføres uden datidens ellers så traditionstyngede forhold - der ellers let kunne spærre for radikale forbedringer - fordi han med ét slag kunne indføre et lovkompleks hos et (nyt) folk: - Det var en ny nation, som intet lovkompleks havde i forvejen.

Den originale Torah fra Moses - hans oprindelige love - blev ofte ikke overholdt, undertiden ignoreret eller hånet. Det kunne vanskeligt være anderledes, og flere af disse love har som nævnt primitive reminiscenser i lighed med forhold i samtidens folkeslags love, bl.a. at straffe med stening. Men i en række andre forhold har Moselovens etiske krav sandsynligt også virket fremmedgørende på den tids israelitter - og gennem lang tid været svære at få gjort forståelige og indarbejdede.

Men hvad enten Moses' lovkompleks var et produkt af hans administrative talent; - eller at det talent eventuelt var suppleret af hans 70 udvalgte, lærde israelitter og/eller af en viderebygning på flere gode træk fra egyptisk, sumerisk, babylonisk, kanaanæisk og hittittisk lov; - eller at det, hos de troende, ansås for Jahwehs love med Moses som talerør; - eller at det også til dels var Ezras senere udgave af overleveringen; - så var denne lovgivning og dens bevarelse under alle omstændigheder en bemærkelsesværdig bedrift hos et dengang så relativt fåtalligt folk.

Var Moses som lovgiver blot en myte?

Skønt Bibelen giver det indtryk, at lovene via Moses kom fra Jahweh, omtaler den samtidig, at 70 udvalgte blandt de ældste israelitter har medvirket. Men kollektivt vil normalt næppe mange i en gruppe af den størrelse være indbyrdes personligt enige i en sådan grad, at der skabes et så originalt og holdningsmæssigt helstøbt værk. Derfor må deres evt. bidragende funktion mere have været af rådgivende art.

For Moseloven fremtræder - skønt i flere forhold sandsynligt inspireret af samtidens love i Egypten og Babylon - i sin kerne tydeligt som et enmandsværk med en homogenitet: Bl.a. nogle af disse loves åbne humane betoning, der næppe kunne etableres i Moseloven så gennemført, hvis denne - som flere forskere mener - blot var sammenstykket af flere forskellige skriftkloge præster i skiftende tidsaldre.

Der fremstår også det forhold, at loven ikke bestemmer, at den verdslige lovudøvelse skal foregå centralt. I tilfælde af at Israels senere konger opførte sig centralstyrende "despotiske", var de følgelig sjældnere i aktion med brug af denne side af loven. Igen ses heri markeret lovens ælde: 1) dens civile udøvelse var decentraliseret, og 2) loven var især på de aktuelle punkter som skræddersyet til israelitternes dommerstyre (i funktion i nationens første 3-4 århundreder).

Der synes udført en meget tidlig fiksering i skrift af Moselovens forordninger for kult- og retsskik. Det er et faktum, at mange ord og grammatiske konstruktioner i flere dele af Mosebøgernes lovgivning eventuelt kunne blive forstået i en lidt ændret form i senere jødisk tradition, hvor man var fremmed for flere af de arkaiske udtryk. Igen en understregning af en tidlig datering af kernen i Moseloven.

Det er ikke let at vide med sikkerhed, hvor mange af denne samling love og forordninger, der normalt alle tilskrives Moses, også virkelig kan stamme direkte fra ham; eller hvilke enkelte dele som evt. er blevet tilføjet siden hen - senest i 500- og 400-tallet f.Kr. - under jødernes eksil i Babylon, og af præsten Ezra efter jødernes hjemkomst. Men det rokker ikke indicierne for, at israelitterne har haft en stor leder, der også var så stor en lovgiver, at hans love respekteredes gennem 1.400 år i selve Israel/Judæa/Palæstina.

Netop Moses' fremlægning af det bemærkelsesværdige og tidligt traditionsskabende lovprojekt er i sig selv tilstrækkeligt til at flytte både ham og hans ry bort fra myteteorierne og tilbage til sin plads i historien.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth