Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (20 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (20 af 99)

Magi indgik almindeligt i krigsførelse

 

I Bibelens beretninger om Moses som leder og strateg for israelitterne - når de under deres langstrakte udvandringstid skulle beskyttes eller offensivt føres i kamp - findes også magiudøvelse mod fjendens magikere. Dette var almindeligt i datidens krigsførelse, men også som skrækpropaganda. Bibelen fortæller ligeledes om den professionelle troldmand Balaam, lejet af israelitternes fjender, moabitterne, der med datidens skik havde anbragt ham i spidsen af hæren.

Ligesom også egyptere og babyloniere anvendte troldmænd i deres krigsførelse, kunne israelitterne ifølge Moses' love ikke iværksætte militære operationer uden tilstedeværelse af ypperstepræsten, der bar på hellige magiske remedier - den såkaldte "Urim" - til varseltagning. (Om magi til Moses' krigsførelse, se nærv. kap. 8). Senere omtaler Bibelen lignende præsteprofeter, der deltog i kong Davids militære operationer.

Ved en episode - i "2. Mosebog" (17,8-14) - under amalekitternes angreb, kæmpede Moses' næstkommanderende Joshua som anfører for kampstyrkerne, mens Moses overvågede slaget fra en høj nærved og udførte en kultisk akt. Også de metoder var nærmest obligatoriske ved krigsførelse. I den pgl. episode udøvede Moses en særlig ritus ved at række sine arme og staven i vejret og "trække hellig kraft" fra oven - fra den højeste/"eneste" tilladte gud - som støtte til hæren.

Samtidig med at han blev træt og sænkede armene, tabte israelitterne terræn, men de vandt igen, når armene atter blev rakt op og støttet af ypperstepræsten Ahron og hjælperen Hur. Dette var egyptisk skik, jf. senere da Ramses II var trængt i slaget om Qadesh, men fik med denne praksis vendt slaget til endelig sejr - han rakte ikke armene op for krigsguden Montu, men den højeste gud Amon.

På den omtalte høj havde Moses ladet opstille et alter, han kaldte Jahweh-nis'si, hebraisk for 'Guds tegn' eller 'Guds banner/flag'. Den "krigsmagi" var så berømt, at den efterlignedes flere gange: Stedets navngivning, brug af ypperstepræst/ærkebiskop, oprakte arme, Guds flag etc. - ses ved den danske kong Valdemar Sejrs erobring af Estland i 1219. Med nøjagtig bibelsk baggrund, nu glemt af historikere.

- Her var danskerne ved at tabe, hver gang danskernes ærkebiskop (af Lund), Anders Sunesøn, udmattet lod armene synke. Ifølge overleveringen kom sejren, da armene blev understøttet, og "Guds tegn eller banner" som et kors fra det høje blev udsendt - og siden hen blev Danmarks nationalflag, Dannebrog med sit korssymbol. Det dalede ned som sendt fra himlen som opildnende syn for de danske tropper. Det skete ved byen Tallinn, der her blev opkaldt i samklang med Moses' episode i Jahweh-nis'si, nemlig Lindan-nisse (estisk lin, 'by', og (t)dan, 'dansker'). Den danske konge havde fået korstoget organiseret af tempelridderordenen, der også selv deltog, og som havde megen af sin mysteriebetonede viden fra ældgamle kilder og traditioner i Egypten, Palæstina og Syrien.

Ifølge Eusebius vandt kejser Konstantin d. Store i 312 e.Kr. et afgørende slag ved at se "et kors på Solen": "Guds tegn" på himlen (nu kendt som en meteor, genfundet og dateret). Jf. også den "krigsmagi", da Sveriges kong Erik d. Hellige, i 1157 vandt et slag i Finland, da "et gyldent kors var på den blå himmel" - symbolet blev det blå og gule svenske flag.

Hvad Moses angår, omtaler Bibelen hans taktiske aktioner ved de første faser af israelitternes udvandring. Genkendelig i bibeltekstens "ildsøjle og røg/skysøjle" er netop den i datiden udbredte krigspraksis med signalbål og røgslør - her for at vildlede den egyptiske hær.

Et andet klogt træk var, at Moses lod sin kommende efterfølger Joshua være spion, der under rekognoscering ved selvsyn kunne få kendskab til Kanaan-landet, som skulle invaderes.

For at opnå den strategisk fordelagtigste position til også at udforske dette land udefra lod Moses og hans stab israelitterne lejre sig ved bjerget Nebo, fra hvis top der kan observeres ekstremt langt ind i Kanaan.

Om israelitternes udmarch fra Egypten bruger Bibelen hebraiske udtryk som ellers er for regulære soldater i krig. Omtalen af Moses' indretning af israelitternes lejr ved Sinai er direkte egyptisk militær facon - typen genkendes også fra Ramses II's afbilding af en egyptisk krigslejr.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • I datidens omtale af Moses som general genkendes rester af en oprindelig Moses-beretning, hvori det fremgår, at Moses var egyptisk prins af kongeblod og skulle være farao. At Moses var anfører for tropper i kamp, var netop normalt for faraoprinsers uddannelse.
  • I episoden med ibiser og storke er rabbinerskrifternes geografiske angivelser korrekte for den gamle etiopiske hovedstads beliggenhed "på en halvø" (også iflg. Josefus: "næsten en ø") blandt utallige søer, vandløb og udgreninger af floden; samt at ibiser, og storke på træk, i stort omfang holder til i disse områder af Etiopien.
  • "Eksotisk" krigsstrategi med medvirken af dyr er ikke fantasifulde fortællinger, men var velkendt praksis i oldtidens krigssituationer.

_________________________________

 

Profeten-som-ukendt-geni-07-Ove-von-Spaeth

Fouragering i ørkenen.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth