Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (56 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (56 af 99)

14. KAPITEL

Moses som lovgiver:

- Omstridt som ophavsmand

 

Mytologisk ritual ved præsentationen af Moseloven

Moseloven omtales at være blevet præsenteret første gang som skrevet på to tavler. Men kunne teksten ikke være på den ene, eller hvorfor var der ikke f.eks. tre tavler? Som så meget andet i forbindelse med Moses har også "Moselovens to tavler" en delvis egyptisk baggrund. Og som flere gange påpeget har der i forskningen været lagt for lidt vægt på netop "den egyptiske faktor".

I den egyptiske mytologi berettes, at gudinden Isis på vandet genfandt en ark med den døde Osiris, der skulle genfødes. Da arken strandede, omsluttedes den af rødderne af et helligt træ (jf. mytologiens Verdenstræet/Verdens-aksen eller Verdenssøjlen på himlen med "stjernebilledet" Arken/Skibet i roden). Træet/søjlen bestod i virkeligheden af to, nemlig Kundskabens Træ og Livets Træ, med den enes krone som den andens rod og omvendt - tilsammen var det Verdenstræet. Ifølge myten fandt Isis kundskabens to tavler fæstnet til træet. Jf. at "kende Kundskabens Træs frugt" - og her at kunne "skelne mellem godt og ondt".

Verdens-aksen, i denne form af de to træer/søjler i forlængelse af hinanden - også kendt som Mælkevejen tværs over himlen - blev, på Moses' tid for 3.400 år siden, passeret af Solen hvert år i forsommeren (første uge i maj iflg. nutidig vestlig kalenderstil).

Ifølge rabbinerskrifterne blev "Moselovens to tavler" givet 6. dag i den hebraiske kalenders månemåned sivan; hvilket omregnet (inklusive skudmåneder) til udvandringsåret 1455 f.Kr. svarer til begyndelsen af maj - og er dermed i fuld overensstemmelse med egyptisk mytologisk tradition (helligdagen for Isis' aspekt som himmelko Hathor, i beg. af maj).

Til minde om lovgivningen på denne dag indstiftedes hos israelitterne den fest, der ved denne dato siden fejredes cirka 7 uger (7 x 7 dage) efter den første påske (der faldt ved forårsjævndøgn). Men den pågældende dag - der senere hos de kristne i forbindelse med "helligåndens komme" blev kendt som pinsen - har siden haft en lidt varierende placering i kalenderen, alt efter på hvilken dato om foråret påsken falder. Dette fordi jødisk påske er afhængig af, hvornår første fuldmåne indtræffer efter forårsjævndøgn, mens den kristne påske desuden skal falde på en søndag - dvs. endnu mere variabelt.

Kun med egyptisk baggrund som hos Moses - opdraget og uddannet ved faraos hof - ville der lægges vægt på at få lovgivningen, der var en hellig handling, placeret i præcis overensstemmelse med egyptisk religiøse traditioner på dagen, der samtidig var religiøs festdag for himmelkoen Hathor. Mens en hebræer/israelit, der her lige var frigjort fra egyptisk herredømme, næppe ville have haft grund til at tillægge det betydning.

Ifølge rabbinerskrifterne blev Moses som spæd sat ud i den lille sivflettede ark på Nilen i en forsommermåned på samme dato, som da han senere præsenterede Moseloven for første gang. Med andre ord, der viser sig en symbolsk sammenhæng med, at han befandt sig i en ark på samme dato, som han senere gav de to tavler med Moseloven, der derefter opbevaredes i Pagtens Ark. Der var yderligere sammenhæng med nævnte egyptiske ritual, hvor netop en sejlende ark (med Osiris, der genopstod som Horusbarnet) befandt sig ved eller ligefrem indgik i Verdenstræet, på hvilket kundskabens to tavler var fæstnet.

Således med god grund adskiller omstændigheder ved præsentationen af lovgivningen sig ikke videre fra, hvad der foregik hos datidens andre folkeslag. For at lovgivningen kunne blive respekteret, skulle rammerne ikke være for fremmedartede. Men det er i flere dele af Moselovenes indhold og ånd, at forskelle fra andre love viser sig.

En række forhold i Moses' værker omtaltes siden hen at have givet inspiration til de græske filosoffer og forfattere - heriblandt endda Platon; dette er dog omdiskuteret. Dog, en tidlig udgave af lignende ideer for den styreform, der senere skulle udvikle sig til de græske demokratier, genkendes i Moses' love (se næste kap.). I Platons værker, især "Staten", omtales flere specifikke forordninger og ideer, som genkendes direkte i Moses' lovgivning tusinde år tidligere: specielt i Platons værker "Timaios" og "Kritias" optræder også omtalte ide bag den egyptiske forestilling om lovens tekst anbragt på en søjle midt i helligdommen.

Også denne søjle, som Platon omtaler, var splittet ud i to dele i dens øverste ende - og genkendes som en karakteristisk og vidt udbredt version af Verdenssøjlen/træet, som er to træer eller også har det foroven to udbredte arme/grene, der støtter himmelhvælvingen. Platon omtaler, at der blev ofret dyr ved søjlen, og at søjlen var gylden; noget lignende kan oprindeligt have fundet sted i forbindelse med Moses' første præsentation af sin lovgivning netop på "Verdens-akse-dagen". Temaet med det gyldne samt ofring af dyret går igen her: ifølge Bibelen skete præsentationen af Moseloven, da Guldkalven blev hugget i stykker - som ved en ofring.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth