Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (61 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (61 af 99)

Gengældelseslove

- 'talion-princippet'

 

At der i Moseloven findes en evt. ældre eller såkaldt "primitiv" del, som nogle forskere helst vil henføre til et "ørkennomadestadium", fastlåser synet på disse love. Her har disse forskere også anvendt Moselovens tilsyneladende rigoristiske bestemmelse om liv-for-liv-kompensation (i tilfælde af, at der var forvoldt en dødelig ulykke), nemlig:

- "...øje for øje og tand for tand...", i "2. Mosebog" (21,23).

Men den umiddelbart efterfølgende bibeltekst modificerer sætningen - og i det hele skimtes en oprindelig hensigt om at komme så nær som mulig en fuld erstatning og samtidig undgå de i de gamle kulturer undertiden vidt udstrakte former for blodhævn; dvs. slægtsfejdesystemet og hele familiers vendetta'er i generationer.

Sidstnævnte forhold er ud fra den gamle og udbredte opfattelse af, at krænkelse af individet er en krænkelse af hele gruppen, og at hævnen hører familien til. Først sent opnås fuld adskillelse mellem strafferet som samfundets reaktion og individuelt ansvar/skyld. - De regulære stammekriges uendelige gengældelsesaktioner kunne i princippet ses i 1980-1990erne og frem, gentaget ved krigstilstande i Mellemøsten, f.eks. i Libanon, Israel, Irak og på Balkan, hvor regeringsministre dagligt som en selvfølge kræver grusom hævn til fordel for deres tilhængere.

Ukendt for mange bibeloversættere var, at "øje for øje..." skal forstås i anden betydning, og ikke som en absurd straf, hvor der skulle undgældes med skadevolderens øje (der selvfølgelig ingen værdi havde for den skadelidte). Men den hebraiske betydning heraf er - en af alle indforstået talemåde - at ved et ødelagt øje (som eksempel) skal der ansvarligt ydes kompensation for et øjes værdi: et øje ydes erstatning med et øjes værdi.

I mellemøstlig praksis - f.eks. findes den pågældende tekst også allerede i Hammurapi-lovene - udgjorde "øje for øje" på et tidspunkt i virkeligheden et kulturelt fremskridt, nemlig et talionprincip, dvs. "kontrolleret hævnret". Det var en fastlæggelse og taksering, hvorved "hævnen" afgrænsedes, så den i det mindste ikke oversteg krænkelsen - og samtidig var afgørelsen uafhængig af den skadevoldende eller kriminelles sociale og økonomiske status.

Og i forhold til tidligere love i Mellemøsten findes i Moseloven det fremskridt, at den har langt flere af de love, der skelner mellem uoverlagt hændelse og bevidst overlagt handling.

Problemer om erstatning udgør en vigtig del af Moses' love - idet der alment i disse er tænkt på offerets byrde. Dette giver perspektiv over for flere tendenser i nutidig lovgivning i den vestlige verden, der - retshistorisk set - fremfor at udtrykke avanceret udvikling også kan anses som udtryk for samfundets afmagt; for her kan det forekomme, at der lægges overvægt af koncentration i "hjælpsomt" at minimalisere konsekvenserne for forbryderen, så det let overskygger, at ærlige mennesker også har rettigheder og har krav på beskyttelse. Dette er noget helt andet end "samfundets hævn" - disse forhold ses ofte forvekslet (som ofte der ligeledes sker forveksling mellem ansvar og skyld).

I de seneste århundreder er dette Moses-bud om "øje for øje" jævnligt totalt misforstået i den historiske opfattelse. Herved ses det hos ikke-jøder tolket som en primitiv ekstra straf egentlig blot for uagtsomhed.

Hele 1.400 år efter Moses hævdede Jesus Moselovens bestandighed. Men også sin ret til tolkning. På den ene side lod han en kvinde, der søgte hjælp, afvise i første omgang, blot fordi hun ikke var jøde. Ligeledes udtrykte han en "talion-holdning": At den, der griber til sværd, skal omkomme ved sværd. - Men på den anden side ses han samtidig at have gået hårdt mod farisæerne, fordi de ikke viste dybere forståelse i deres tolkning af Moseloven. Alligevel havde de dog en blødere fortolkning end saddukæerne, der kendes for endog at afstå fra at tage Moses' mundtlige, modificerende lovtradition (jf. flg. afsnit) i anvendelse.

Også mundtlige love fra Moses er gyldige

Moselovens bogstav har næppe oprindeligt været fulgt rigoristisk. Dette sandsynliggøres også ved, at der ikke findes noget tegn eller eksempel på, at virkeligt hårde straffe er blevet udøvet bogstaveligt.

Dette fordi de barbariske straffe således i skriftlig fremstilling især ser ud til at være ment som afskrækkelse for at understrege alvoren ved visse overtrædelser - en indforstået "dramatisk" fremstilling helt i stil netop med ikke ualmindelig fremgangsmåde i Mellemøsten.

For fortolkningen af Moseloven skulle nemlig i praksis altid modificeres og perfektioneres gennem den omtalte mundtlige lovtradition.

Desuden ville flere andre af Moses' love, som skelner mellem uagtsomhed og fuldt overlæg blive konsulteret her.

Alt dette har sin baggrund i, at i halakhah, 'Moselovens tradition', er Moses personificeret som "den store lærer", som instruerede Israel om Torah, Loven. Dette inkluderede som nævnt ikke blot love og påbud i Mosebøgerne, men også den tilhørende mundtlige Torah, som ifølge traditionen var overleveret fra Moses til Joshua og videre efter tur til efterfølgere blandt ledere og ledende præster frem til rabbinerne.

De ældste af disse tilhørende, uddybende forordninger hævdes at følge én ubrudt tradition. Og alle, der studerede Torah, kunne i princippet betragtes som Moses' "disciple".

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth