Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (28 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (28 af 99)

Skabelse og kosmologi

 

Ved skabelsen i "1. Mosebog" er der tale om, at universet har en begyndelse. Ikke alle moderne astrofysikere vil hævde dette - nogle mener, at universet har eksisteret altid. En buddhist f.eks., der søger at anskue verden eksternt, udefra, vil give dem ret. For evigheden har selvsagt ingen begyndelse, men internt findes faktoren eller dimensionen tid (udtrykt via fænomenernes rækkefølge), der er et produkt af det fysiske univers og viser tilbage til, at dette univers har en begyndelse eller skabelse.

Og når "1. Mosebog" om skabelsen beretter, at Sol, Måne og stjerner skabtes efter Jordens tilblivelse, skal det sidste ikke forstås bogstaveligt som planeten Jorden, men fremkomst universelt af et fysisk eksistensplan.

Både hos indere og egyptere - og hos Moses - er "ånd" virksom bag skabelsen. De 7 tidssektioner i "verden blev skabt på 7 dage" kunne forstås ved Bibelens udtryk, "en dag for Herren er tusinde år for mennesket" (Salme 90;4, skrevet af Moses iflg. alle traditioner). Bemærk her, at det hebraiske ord for 'tusind' elef, også kunne betyde antal og summer, der var langt større - titusinder, millioner etc. Jf. "skabergudens dage", et indisk begreb, hvor "Brahmas dag" er 4,3 milliarder år. Cyklustallet "7" er typisk i babylonisk ideverden og kendes ligeledes hos inderne.

Moses har altid i al tradition, både den jødiske og i oldkirken, foruden i den katolske og ortodokse kirkes tradition, været forfatteren til både de oprindelige dele af de 5 Mosebøger og til centrale dele af af Bibelens "Jobs Bog". Først i senere nordeuropæisk teologiopfattelse er Moses fortrængt herfra - uden forklaring. "Jobs Bog" er omdiskuteret på grund af senere transformationer i stil, der måske er tegn på indgreb af forskellig alder. Netop i ældre dele af "Jobs Bog" (26,7) omtales en (se nærv. kap. 11, og bind 4's kap. 10) på den tid avanceret kosmologi:

- "...(Gud) udspænder nord over det tomme og hænger Jorden på intet...".

En 2.000-årig indisk astronomisk lærebog, "Surya Siddhanta" af den hinduistiske astronomiforfatter Aryabhatta, præsenterer en viden og tradition, hvori der omtales, at Jorden roterer om sin egen akse - dvs. bygger korrekt på, at Jorden er en sfære, en kugle i æteren. I det gamle indiske værk er "foroven" og "forneden" netop relative begreber.

I ovennævnte Job-citats originale tekst er ordet 'intet' gengivet på hebraisk som beli mah, der bogstaveligt betyder: 'ikke noget (som helst)' - og i øvrigt kun forekommer denne eneste gang i Bibelen.

Det i Job-citatet anvendte udtryk 'nord' - er på hebraisk: tsafon. Men havde det været "norden", skulle der have stået ha-tsafon, med foranstillet bestemt artikel, som altså slet ikke findes her. Eller hvis nord havde været nævnt i forvejen i Job-kapitlet, kunne denne kontekst måske afgøre, at udtrykket ved gentagelsen så evt. kunne oversættes som "norden". Men nord er heller ikke nævnt i forvejen.

Når der her kan stå "norden" i f.eks. danske bibler, er det de pågældende ofte kirketraditionelt orienterede oversætteres version. Den er mindre velegnet, når der med eksakthed skal søges at opklare noget af det, der er gået tabt fra de oprindelige religiøse, esoteriske og kultiske forhold.

Den viden, der her indeholdes i denne cirka 3.400 år gamle tekstdel fra Moses' forfatterskab med billedet af Jorden omgivet af "det tomme", tangerer viden om astronomiske forhold, et kendskab der ligeledes ses hos babyloniere og de senere græske filosoffer, men flere gange synes at være gået tabt i længere perioder hos almenheden.

I helheden kan et overblik svækkes, idet de filosofiske emner hos Moses ikke er skarpt udskilt fra (hans) religion og mysteriekultiske begreber, hvilket i sig selv vil kræve en indgående behandling (se også bind 4).

En betydelig del af strukturen i normer og verdensopfattelse i nutidige kulturers virkelighed, som en stor del af klodens folk lever i, er blevet båret af religioner, der i deres oprindelse er udsprunget af en åndelig impuls udtrykt hos bl.a. Moses, Buddha, Jesus og Mohammed. En særlig viden på et skjult trin

Jøderne havde en stort set færdigredigeret Bibel i 300-tallet f.Kr. Fraktioner blandt farisæerne ønskede senere (ca. 100 e.Kr.) i skabelsesberetningen at fjerne (eller dog undgå oplæsning i synagogen af)nogle dele, de anså som religiøst filosofiske ligesom i den version, der brugtes hos egyptiske gnostikere. Ønsket blev ikke gennemført. Og i de tekster om Moses' lære, der af de pågældende jødiske "forvaltere" måtte accepteres i Bibelen, er der ikke præsenteret generelt en fremlæggelse af universelle erkendelser, f.eks. som i de indiske "Upanishader" eller hos græske filosoffer.

En væsentlig årsag hertil synes at være en overordnet overbygning til en åndelig elite - en øverste mysteriekult for indviede, hvilken vides at have eksisteret hos alle andre store religioner - men som hos jødiske præster blev fjernet udadtil eller undertrykt. Netop her synes der at findes et af anstødspunkterne for Jesus i hans opgør mod dele af det jødiske præsteskab og dets religiøse eller kultiske selvbestaltede "vidensmonopol".

Indsigt i åndelige dimensioner, og med en udbygget lære om døden og "efterlivet", samt kombinationen med eksistensfilosofisk erkendelse - synes ikke mere i konkret form at findes i det, der nu kendes som jødernes "samleværk" af tekster, der ikke mindst er til nationalreligiøst brug: Bibelen. Der er nogle undtagelser, bl.a. i "Jobs Bog". Presset fra åndelige behov ses undertiden i stedet kanaliseret som en religiøs lidenskab, der bl.a. demonstreres visse steder i Bibelens profetskrifter.

Eksistensfilosofiske træk ligger latent bag Moses' værk, i hans religion i dennes også individuelle sigte - bl.a. i forbindelse med Jahwehs navn med dets, på hebraisk, flerdobbelt rummelige udtryk:

- "...Jeg vil være den, som jeg vil/bestemmer at være...".

I religionerne var det almindeligt at anse guder for at tage bolig i gudestatuer og -billeder. På visse tider har det kunnet udvikle sig til underkastelse af et - i sig selv tomt - symbol. Det kunne nu ændres ved Moses' forbud mod billeddyrkelse, hvor guddommen Jahweh skulle dyrkes uden billeder. Det viste sig tilmed at være bevarende for religionen, idet det reelt er sværere at fjerne en ikke-afbildet gud.

En del af Moses' love er i vore øjne mindst lige så grusomme som hos andre folk på den tid. Dog, et særligt træk ved hans filosofiske holdning ses ved et for den tid udtalt humanistisk perspektiv i de af hans love, der handler om menneskers overlevelse - bl.a. sociallove, asylret, slavers frigivelse - og overlevelse for dyr og planter, dvs. love for dyrebeskyttelse og miljøbeskyttelse (jf. nærv. kap. 13 og 15).

Elementer heri - tæt på Schopenhauers udtryk for en grundlæggende dynamik, "viljen til livet" - har støttet israelitternes efterkommere, jøderne, hos hvem overlevelse blev et udtalt nøglebegreb. Vigtigheden heraf i "5. Mosebog" (30,19), kan Moses med dette vitale påbud ikke mindst have ladet udtrykke som kontrast til den for den tids israelitter stadig velkendte egyptiske religions nærmest livslange forbrug af overdimensionerede forberedelser til døden og indretning af begravelsesrum.

- "...over for livet og døden... skal du vælge livet, for at du kan blive i live...".

Yderligere er perspektivet, at skønt dette er en selvfølgelig nødvendighed for alle mennesker, at det næsten kan synes banalt at nævne det, så gør det en særlig forskel, at det bliver specifikt fastlagt i en lovtekst. Det er blevet anvendt til at modificere og for på forhånd at kunne modspille evt. tendenser til at tolke andre love nidkært og livsfjendligt.

Opfordringen eller påbuddet er netop i en lovmanifesteret form velfungerende som et særligt "værdi-aktiv" - også over for dette, at bl.a. nogle de af religiøse regler dengang (og stadigvæk i traditionen) kunne, hvis de fulgtes tvangsmæssigt bogstaveligt (fundamentalistisk), i en hel del situationer være hæmmende for livsførelsen.

Også derfor var det af betydning, at dette påbud blev konkret og udtrykkeligt nedfældet - og det korresponderer med et andet af Moses' påbud (kap. 13), hvor Mosesloven indeholder den afgørelse, at Loven ikke må misbruges mod mennesker. I praksis går det går ud på, at visse regler kan brydes, hvis der står et menneskeliv på spil.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Moses' lovgivning var beregnet for en religiøst styret nation. Til at udstede gode love for områderne religion og regentskab, og at give det en sammenhæng, krævedes netop en kombination af statsmand og filosof.
  • Angående Moses som "den store filosof" foreligger der en lang række ældre kilders overleveringer, især optegnet under hellenismen.
  • Philo fremhævede ved Moses' udgave af skabelsen en i erkendelseslæren ikke tidligere set ide, at "noget" - nogle særlige elementer - overhovedet "eksisterede" før skabelsen.
  • Moses' gav forbud mod billeddyrkelse, idet guddommen Jahweh skulle dyrkes uden billeder. Det kunne tilmed være bevarende for religionen, idet det reelt ville være sværere at fjerne en ikke-afbildet gud.

_________________________________

 

 

Profeten-som-ukendt-geni-09-Ove-von-Spaeth

Idéen om Jorden som en kugle kendtes tidligt - også hos Moses og især de senere græske filosoffer. En mønt fra Athen, 500-tallet f.Kr. viser Pythagoras med Jorden som sfære.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth