Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (86 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (86 af 99)

Det glemte grundlag for

alfabetets rækkefølge

 

I Babylon i førnævnte periode 1800-900 f.Kr. blev skriverskolernes tegnlister - de såkaldte "Syllabar A"-lister - vidt udbredt, og disse lister indeholdt det omtalte reducerede antal af cirka 200 simple tegn for ord/stavelser, opstillet i en bestemt rækkefølge grupperet efter opbygning eller emne.

Ifølge den amerikanske semitolog Daniel D. Luckenbill's afhandling "Babylonian Contributions to the Phoenician Alphabet", i American Journal of Semitic Languages (vol. 36, 1919), findes mange af alfabetets velkendte a-b-c-bogstavrækkefølge allerede i rækkefølgen af disse babyloniske "skole-ordlisters" skrifttegn! Hvert af de tegn præsenterer et bestemt ord, der samtidig er tegnets navn.

Her genfindes i "skole-ordlisterne" en tredjedel af navnene på alfabetets bogstaver - her som babyloniske ord alpu (‘okse’), bitu (‘hus’) ... etc. (som kendes senere i Sinai-alfabetet i betydningen "a", "b"... etc.). Disse navne var opstillet ind imellem de øvrige babyloniske ordtegn, men altid indordnet i selve denne "rigtige" alfabetiske rækkefølge!

Og i alfabetet - modsat de egyptiske hieroglyffer, der er uden bestemt rækkefølge - udgør opstillingen af alle dets bogstaver en fast rækkefølge: F.eks. kendes de indledende hebraiske bogstaver alef (‘okse’), beth (‘hus’)... etc. tilsvarende i det græske alfabet (men uden ordbetydning) som alfa, beta... etc., hvilke to første bogstaver selve vort "alfa-bet" er opkaldt efter.

I de mange ofte noget skadede Sinai-inskriptioner er det dog lykkedes at udlede cirka 14 sådanne ord eller navne - alef, bayth... etc. Det viser allerede i det her anvendte proto-sinaitiske sprog et kendskab til disse udtryk, der siden hen blev bogstavnavne i denne gamle form.

Også i Egypten i de kongelige skrivestuer - især i Tell el-Amarna i de følgende generationer efter Moses' tid - er der fundet de omtalte "skole-ordlister" til brug for udenrigskorrespondancen.

Og da Moses oplærtes i babylonisk sprog og skrift af indkaldte lærere fra Babylon, har han uundgåeligt kendt til den omfattende forenkling af det babyloniske skriftsystem og hermed "skole-ordlister", der som nævnt allerede fremstilledes fra 1800 f.Kr. De indeholdt altså elementer af omtalte opstilling, der direkte kan genfindes inden for alfabetets faste bogstavrækkefølge.

Luckenbills opdagelse blev glemt eller overset af forskningen. Forskere har siden brugt mange afhandlinger i forsøg på en "endegyldig løsning", som ofte handler om, at alfabetet er opfundet i Ugarit i Syrien, idet der her er fundet et arkæologisk potteskår inskriberet med særlige kileskrift-lydtegn i samme rækkefølge som alfabetet.

Alfabetets bogstaver anvendt som tal

Men også i dette syriske område anvendtes de babyloniske "skole-ordlister", hvorfor forbilledet for Ugarit-tegnenes rækkefølge og deres kileskriftformer allerede til dels fandtes i den babyloniske kileskrift. Så begge forhold viser Ugarit-kileskriftens "alfabet" som ikke at være en selvstændig opfindelse.

Ud over de vigtige forenklinger i skriftprincippet, som opfindelsen af alfabetet medførte, var der skabt endnu en rationalisering, idet alfabetet også blev brugt som tal, hvor a betød 1, mens b var 2, og c var 3... etc., dvs. i realiteten blev bogstaverne brugt som cifre.

Dette system, der stadig findes i hebraisk skriftsprog, fandtes ligeledes tidligt hos grækerne (mens de senere romere brugte andre af bogstaverne som tal, "romertallene“), indtil de arabisk-indiske specielle ciffertegn indførtes i europæisk skrift fra 1300-tallet e.Kr. Også ud fra den baggrund forblev fra starten alfabetrækkefølgen a, b, c... etc. i princippet lige så fast som talrækken 1, 2, 3... etc.

I Bibelen er alle talord stavet fuldt ud - reciteringsanvendeligt - men ofte i ikke-bibelske sammenhænge blev alfabetets bogstaver direkte brugt til tal. Også dette var et stort fremskridt i forhold til alle tidligere skriftsystemer, idet disse tal var komplicerede sammensætninger af tal- og mængdetegn (og ses i enkelttilfælde blandet med alfabetet).

Sinai-alfabetets rækkefølge findes i Ugarit-skriften, som - men i virkeligheden unødvendigt - må have overtaget rækkefølgen. For Ugarit-skriften havde særlige tegn for tal ligesom i babylonisk skrift, og var da ikke bundet til at lade samtlige skrifttegn følge samme bestemte rækkefølge som ved brugen af bogstaver som tal. For netop sidstnævnte praksis har medvirket til fastholdelse af rækkefølge i Sinai-alfabetet og dettes "efterkommere", de fønikiske, hebraiske m.v. alfabeter.

Men at "den egyptiske faktor" her er uomgængelig, viser sig med al tydelighed i en række konkrete forhold - jf. de 6 punkters oversigt opstillet i et tillæg nedenfor nærværende kapitel. I udforskningen af Sinai-alfabetet har arkæologi, egyptologi og semitologi ikke arbejdet uhindret sammen. Ingen har været bekendt med alle disse punkter på én gang, og disse i sig selv er sjældent hidtil blevet tilbundsgående undersøgt, men ofte overset.

Det nærmeste "resultat" fra forskningen indtil nu er den påstand, at alfabetet er opfundet på basis af en billedtegnsskrift eventuelt under "indirekte" egyptisk indflydelse, men at det skete i Syrien-Palæstina. Ydermere er der sket en negligering af udsagnene fra oldtidens historikere samt af de egyptisk-græske og jødiske overleveringer, der peger på Moses som alfabetets opfinder.

Moses' alfabetopfindelse - den første og eneste - indebar en social revolution på tværs af kulturer og grænser. Den kendsgerning, at ingen billedtegnskrift i løbet af sin historie - f.eks. hieroglyffer i 3.500 år, kinesiske tegn i 5.000 år - har forvandlet sig til bogstavskrift, er ubestridelig: Hverken egyptere, babyloniere, hittitter eller kinesere og japanere opnåede for alvor at passere ud over stavelsesstadiet.

Der kræves en opfinder samt en speciel situation, hvor opfindelsen uhindret kunne tages i brug af et folk; og den nye skrift kunne netop etableres bredt i praksis og dermed overleve i konkurrencen med de allerede eksisterende skrifttraditioner og systemer.

For først hos Moses opfyldtes begge disse betingelser til at kunne fremstille denne verdensudstrækkende ide, som nu ethvert barn hurtigt kan lære at anvende, men som ingen havde realiseret indtil da.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth