Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (65 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (65 af 99)

Holdbarheden og 'naturret'

 

Ideerne om et mere eviggyldigt etisk element i lovene kendes fra de ældste tider og dækkes, til en vis grad, af et også retssprogligt begreb, "naturret", baseret på forestillingen om at der eksisterer retsregler, der er i overensstemmelse med naturen, enten den naturlige orden, den menneskelige natur eller "sagens" natur. Det forekommer især i såkaldt "primitive" samfund, at det, der opfattes som identisk med det naturlige, netop er forenet med religiøse og rituelle forestillinger; og igen er "vedvarenhed" inde i billedet.

Har nogle af Moses' love og bud baggrund i naturret? Et eksempel i al enkelhed kan være at "ære sin far og mor", der i mange kulturer vil høre til den kategori. Aristoteles skelnede mellem, at hvad der var naturligt retfærdigt ikke altid var retfærdigt i lovmæssig forstand. Blandt oldtidens stoisk orienterede filosoffer opfattedes der at være en fuldt legal naturret ligedannet med ren fornuft eller logos(!) forbundet med menneskets sind. Paulus menes også at alludere til det, når han omtaler forskellige mennesker, der "af natur gør, hvad loven siger", og at lovens indhold er "skrevet i hjerterne" hos dem ("Romerbrevet" 2,14-15).

Naturret blev diskuteret og forklaret af Augustinus, Thomas af Aquinas, John Duns Scotus, William af Ockham, Hugo Grotius, Samuel Pufendorf, Thomas Hobbes (med sin lex naturalis) og John Locke - og Ludvig Holberg. Samt Montesquieu, Jean-Jacques Rousseau og ikke mindst Kant med en værdisystem-praksis forbundet med moral og fornuft.

Der var tale om definitioner, lige fra bl.a. samvittighed og til noget af et politisk program og endda religionspolitiske protesterende erklæringer. Thoreau's "civil ulydighed" søgtes af Marcuse i 1968-æraen indlemmet som naturret. USA's Constitution omtaler naturret i forbindelse med, at f.eks. "lighed" ansås som en selvindlysende rettighed.

Det er af vigtighed at kunne skelne, når en tilstedeværelse af etik blot opfattedes som noget godt i sig selv, og når samtidig det godes princip skulle forenes med det etiske. F.eks. lærte Platon - fra Sokrates ifølge manges vurdering - at "det gode" er et erkendelsesteoretisk spørgsmål; dette forhold blev også videreformet af Aristoteles. Men de subjektive islæt, fortolkningen af 'det gode', kan blive inficeret af tidsfaktoren.

Hvorimod, i visse dele af Moseloven kan det omtalte præg af et noget "grundlæggende" etisk og etisk-religiøst element i flere tilfælde tydeligt observeres at have medvirket til denne lovgivnings lange levetid.

I nyere tid har forskere - præget af især tysk favoriseret hermeneutik ("tekstanalytisk fortolkning") og påvirket af hegelianismen - atomiseret Bibelens ældste dele inklusive Moseloven og hævdet, at disse teksters dele mere eller mindre er et kunstprodukt. Disse forskerskoler er afvisende over for, at videnskab kan beskæftige sig med andet end påstande, der omhandler nogle p.t. empirisk målelige kendsgerninger eller er analytiske; hvorfor den etiske retsteori og naturretten afvises som metafysiske og emotionelle udsagn. Derved underkendes desuden at kunne fremdrage de træk af humanisme og retfærdighedssans, som Moseloven såvel som andre ældre love også bygger på.

Tilhængere af naturretten vil i princippet hævde, at der findes en objektiv og sand ret (et ideal, og egentlig beslægtet med bl.a. et oldindisk filosofisk dharma-princip og evt. Kants ide om tingenes egen sandhed) - hvilket mennesket via fornuft og samvittighed skulle kunne opfatte og rette sig efter (fremfor f.eks. ved temperament og sentimentalitet).

Hvorimod afviserne vil, sat på spidsen, anse ideer om retfærdighed og moral som "metafysiske" - og vil opnå et strengt videnskabeligt syn (f.eks. repræsenteret hos den indflydelsesrige, danske retsfilosof Alf Ross med den såkaldte retspositivisme). Dvs. med retten som et abstrakt og logisk system, der hermed er separeret fra ideer om rettigheder og pligter - samt fra moral og retfærdighed - begge med subjektivt svingende og følelsesbetonede træk: Er det f.eks. retfærdigt at tage hævn?

Også hos netop naturretten kan der spørges, om den f.eks. kan rumme hævnforhold inden for ideer om et universelt retfærdighedsbegreb.

Er Moseloven f.eks. følelsesbetonet? Og tager den hensyn til det uhyre problem at søge entydige løsninger? - Hvad er sandhed? som Pilatus spurgte (Joh.ev. 18,38) - f.eks. kan læger ikke definere tilstanden 'sundhed' positivt, men kun det, der afviger. Og tager Moseloven hensyn til, at der kan være modstrid mellem lovens ånd og lovens bogstav? - ligger den sande/præcise afgørelse i bogstavet? Og er alt tilladt, som ikke er forbudt?

Mosesloven er i traditionen ikke beregnet til at følges bogstaveligt, men til ved de konkrete tilfældes omstændigheder at fortolkes af Moses' mundtlige love (der senere nedfældedes som en del af rabbinerskrifterne). Saddukæerne, et præstearistokrati på Jesu tid, holdt på lovens bogstav og undgik mest at anvende den mundtlige lovtradition. Hvorimod de fleste grupper blandt farisæerne gik netop ind for at udvide denne brug, den såkaldte talmudiske retning.

Når f.eks. loven angiver, at en vis type overtrædelse kan medføre stening - et trusselsbillede, der tidligt var uhyggeligt normalt i Mellemøsten og nærmest umuligt at ændre totalt ved en ny lov - skal det derfor ifølge den mundtlige lov tages til udtryk for, at det angår en alvorlig forseelse, men betyder ikke, at denne dødsstraf absolut skal eksekveres. Bl.a siger den lov, at enhver domstol, der blot i løbet af 70 år idømmer ét menneske dødsstraf, må kaldes en bande mordere. Faktisk kendes ikke et eneste tilfælde af udførelse af dødsstraf ud fra Moseloven.

Men i nogle tilfælde i nutiden ses visse af Moses' religøse påbud at kunne undgås, hvis de tages helt bogstaveligt - jf. nedenfor en omtale af egentlig forbudte funktioner på sabbaten. Og at anse visse ting for tilladt, fordi det ikke bogstaveligt er forbudt, synes også at ske her - men er desuden et spørgsmål om moral.

Naturretten indeholder ideer om menneskets grundlæggende ret til frihed, hvilket spillede ind i f.eks. frimurernes principper, som de bragte med sig på deres flugt til Amerika - bort fra undertrykkelse i Europa.

Mange frimurere (der altid var kristne og velbekendte med det Gamle og Nye Testamente) var med til at udarbejde og vedtage USA's forfatning, der lægger vægt på disse naturretsidealer. Det blev netop den forfatning (og de problemer, den måtte have), der siden hen var stor inspirationskilde i udarbejdelsen af menneskerettighedskonventionen.

Allerede flere af oldtidens love omhandler, at slaver kan købes eller gøres frie, men Moseloven er den ældste kendte lov med denne frihed direkte (ofte inden for tidsfrister) og uden kompensation til ejeren.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth