Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (49 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (49 af 99)

Kirkens forkætring af traditionen

om Moses' astrologi

 

Skønt overleveringerne gennem tiderne har gengivet "Moses som den store astrolog", betegner dette en side af ham, som senere hen ikke fandt genklang i den kristne kirke. Moses' love indeholder et strengt forbud - i "5. Mosebog" (17,3) - mod at:

- "...tilbede Solen, Månen og hele himlens hær (stjernerne), hvilket jeg ikke har påbudt...".

Den omtalte "stjernetilbedelse" er fra tid til anden under kirkens senere holdning blevet forvekslet med astrologien, der intet har med "tilbedelse" af planet- og stjerneguddomme at gøre, men som inden for den senere kristne kirkes lære ofte alligevel fejlagtig fordømt næsten som afguderi.

Allerede Moselovens forbud angiver døden som strengeste straf for afguderi - dog fordredes mere end ét vidnes udsagn, mindst to eller tre vidner.

I den græsk-jødiske verden synes en sammenblanding ikke at være almindelig. I ruiner fra jødiske synagoger, bl.a. Beth-Alpha synagogen nær Galilæa, fra de første århundreder e.Kr., findes mosaikgulve med zodiakens stjernetegnsymboler og solguden i sin vogn.

At jødiske teologer, de skriftkloge, ikke mentes at være dygtige til astrologi, udtrykker Jesus - i "Matthæus" (16,2-4) - således:

"...tidernes tegn på himlen kan I ikke tyde...".

Uanset Jesu tilhængere evt. så det som symbol på dommedags komme, ses altså benyttet en rent astrologisk terminologi, der var alment kendt.

I "2. Kongernes Bog" (20,9-12), "2. Krønikebog" (32,31) og "Esajas Bog" (38,8) omtales en hændelse hos den jødiske kong Ezekias (Hizkija, Hezekiah), nemlig et solfænomen, der aflæses på et solurs trin-skala; (en solformørkelse, nu dateret til 11. jan. 689 f.Kr. ca. kl. 11.30).

Jødiske astrologer var senere tilknyttet europæiske kongers og fyrsters råd. Jødiske (og arabiske) astrologers matematiske ekspertise blev anvendt ved opbygningen af Europas første observatorium og navigationsskole, det tidligere omtalte prins Henrique o Navigador ('Henrik Søfareren') Instituttet i Portugal i 1400-tallet. Ligeledes rådgav de portugiseren Magellan, både navigatorisk og astrologisk, ved dennes forberedelse til historiens første verdensomsejling i 1519-1521.

Disse jøder rådede Spaniens kong Ferdinand og kirken til at støtte Columbus' projekt, der førte til Amerikas opdagelse 1492. Rabbi Abrabanel - der på den tid videregav informationer fra gamle jødiske overleveringer med astronomisk datering af Moses' fødsel - har i Portugal og Spanien deltaget blandt sådanne jødiske lærde rådgivere.

En lang række af overleverede beretninger viser som omtalt, at Moses både på sin egen tid og i eftertiden blev anset for at være en meget betydelig astrolog - som ingen anden bibelsk person. Og alligevel blev dette senere noget af et problem under forskellige pavers forbud mod astrologi, skønt flere af de pågældende paver selv dyrkede denne kunst åbenlyst. Dog forelæstes astrologi ved europæiske universiteter - hvoraf mange universiteter (men ikke det næstældste universitet, Padua) endda var underlagt den katolske kirke.

En gren af det astrologiske gebet har haft et langvarigt og særpræget forløb - fra den episode hvor Moses i ørkenen for de syges helbredelse påbød, at de skulle betragte en kobberslange ophængt på en pæl. Dette motiv genfindes på himlen som stjernebillede (blandt dets mere kendte nutidige navne er Sobeskys kors), såvel som det er et helbredelsessymbol kaldet Æskulap-staven. (Se også kap. 9).

Dette emblem blev senere tilknyttet "lægekunstens fader" Hippokrates, der i sporet af egyptisk tradition erklærede, at "en læge uden kundskaber i astrologi havde ingen ret til at kalde sig læge". I enkelte vesteuropæiske lande var det så langt frem som til året 1832, at man ikke kunne blive læge uden at have lært om astrologi. Tidligt havde ikke mindst den græske verdens stoiske filosoffer viderebefordret astrologi.

At studiet stort set ophørte i 1832, hænger også sammen med, at den katolske kirke, der fik en mere nutidsvidenskabelig indstilling netop i det år ved fremkomsten af afgørende astronomiske målinger, endelig opgav sin dogmatiske ide om, at Jorden var centrum i universet.

Ved oldkirkens teologers såvel som ved de oldkristne sekters senere paralleliseringer mellem det Gamle og Nye Testamente spillede det en rolle, at ovennævnte anvisning fra Moses også kunne betyde, at de syge blandt israelitterne i ørkenen kunne blive helbredt ved at betragte selve det stjernebillede, der forestillede slangen på staven, idet det udgør et udsnit at et større stjernebillede Ophiochus, 'Slangebæreren', der senere i græsk astromytologi kaldtes Jason.

Bl.a. ifølge Josefus er "Jason" identisk med det hebraiske navn Joshua og på græsk Jesus. Dette kunne senere i mysteriekulters stjernelære fortolkes symbolsk: Ved at betragte "Jesus i himlen" kunne de pågældende blive helbredt/befriet.

Mosebøgerne omtaler Joshua ben Nun, dvs. 'af Fisken', og hans våbenbror Kaleb, dvs. 'Hund' (Sirius), for begge er også stjernenavne. Senere bibelske navne - for to højtstående jøder ved det persiske hof - Esther og Mordecai, er (øst)semitisk for hhv. 'stjernen Sirius' og 'planeten Jupiter'.

Jesu fødsel omtales at være forudsagt og bekræftet af "de tre vismænd", der havde set hans stjerne i øst". Og Paulus fortæller ("2. korintherbrev" 12,2) om at opfare til "den 3. himmel": Udtrykket tilhører det astrologiske-kosmologiske koncept med himmellegemers og fiksstjerners himle. Trods sådanne bibelske forhold opretholdt kirken sin modstand mod astrologi. Astrologiens tilhængere inden for kirken fremførte gang på gang som argument mod kirkens forbud mod astrologi, at "selveste Moses" blandt det første i Bibelen - allerede i starten af skabelsesberetningen - skrev, at stjernerne blev:

- "...sat på deres steder på himlen for at tjene som tegn(!) og afmærke årstiderne og afmærke dage og år...".

Dette skete på skabelsens 4. dag, onsdagen, der også er blevet kaldt "astrologernes dag". Men imod alt dette teologiseredes der af kirken, som anførte, at "her finder astrologien ingen plads til sine orakler, for Gud havde sat stjernerne på himlen kun for at være lysgivere og intet andet, kun til brug som 'lamper' og for kalenderen".

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth