Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (84 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (84 af 99)

Alfabetets princip eksisterede

før alfabetet var opfundet!

 

Det er ikke usædvanligt, at en stor opfindelse er gjort flere steder næsten samtidig, hvis "tiden var moden". Der er fundet andre skriftsystemer ligeledes kun baseret på lydmetoden (konsonanter alene): i den syriske oldtidsby Ugarit ved Tell Ras Shamra, i november 1927, og i Byblos i Libanon - begge semitisksprogede fønikiske områder.

Det var gengivelser af proto-semitisk sprog. Men disse (konsonant)skrifters teknik var med den dog mindre lette "babyloniske" kileskriftfremstilling med tegn formet ved at nedtrykke spunsler i blødt ler, der derefter blev hærdet eller hårdtbrændt.

Hvorimod Sinai-alfabetskriften, mere praktisk, kan skrives på alle skrivematerialer, hvilket sammen med de politiske forhold i Egypten (omtales kap. 18) samtidig med opfindelsen af Sinai-alfabetskriften bevirkede, at det blev sidstnævnte form, der senere hen - efter dens indførelse som et allerede fuldt færdigt system i Fønikien - sejrede her.

Hos forskerne opstod den siden ofte udtrykte opfattelse, at alfabetet var fønikiernes opfindelse. Skønt allerede Viscomte Emanuel de Rougé i 1859 for Académie des Inscriptions i Paris fremholdt, at "fønikiernes skrift var lånt hos egypterne", fortsatte misopfattelsen at gro fast i store dele af litteraturen.

Da Sinai-alfabetet derefter blev fundet i 1868 (og 1904), blev det fortsat anset for en fønikisk opfindelse. Denne opfattelse, trods alle beviser på - eller i hvert fald stærkt sandsynliggørende indikationer for - at dette ikke er rigtigt, blev meget længe inden for nogle faggrupper citeret uanalyseret, som om et halvt århundredes arkæologi ikke eksisterede.

Andre hævder, at Sinai-alfabetet i det mindste er en semitisk opfindelse. Men Sinai-alfabetet har et overvældende indhold af egyptiske elementer direkte hentet i det egyptiske hieroglyfsystem.

Idet udvalgte egyptiske hieroglyffers form, dvs. deres grafiske udseende, i princippet bevaredes i Sinai-alfabetet, er læsemåden den afgørende forskel, der rummer alfabetopfindelsens storhed.

Egypternes læsning af deres hieroglyffer foregik som at læse rebus sammensat af forskellige billedtegn, der i princippet fungerede ved en kombination af både lyd og betydning - med tegn, der har 3 funktioner:

A -Hieroglyftegn, med emne og udtale i ét, angivende både lyd og samtidig en betydning lig med, hvad tegnets billede forestiller.

B. -Hieroglyftegn, hvor der alene bruges lyden af det ord/navn for den genstand, som tegnets billede viser. Dvs. "lydtegn" der udtrykker stavelser eller hele småord, der kunne udtales, men hvor selve dets billedes betydning er udeladt.

C. -Hieroglyftegn, der er stumme og alene angiver betydning, hvor dét, som tegnets billede viser, peger på emnet/meningen/genstanden - men udtales ikke. Dvs. det er meningsbærende ("determinative") tyde-tegn, uden lyd, men som fuldstændiggør de skrevne fonetiske ord.

Egyptisk sprog blev skrevet uden brug af egentlige vokaler - egypterne indsatte selv vokalerne, mens de læste. Det fåtal af hieroglyfiske billedskrifttegn, der fungerede som lydtegn, var konsonantiske og repræsenterede én, to eller tre konsonanter; f.eks. tegnet for hotep ('tilfreds') er et tre-konsonanttegn: h-t-p.

Enkelte konsonanttegn havde også funktion som "semivokal" ("svag konsonant"). Men siden Lepsius' teorier for 150 år siden har kun få egyptologer - f.eks. danskeren H.O. Lange - oplyst yderligere om dette historisk svært gennemskuelige område, nemlig at også tidligt i egyptisk har fire af disse "semivokaler" i praksis desuden kunnet udtales som ren vokal, bl.a. j- og w-lyden udtalt som henholdsvis 'i' og 'u'. Princippet var i forvejen velkendt f.eks. i semitisk sproghistorie.

Egypternes oprindelige 764 hieroglyftegn - ifølge bl.a. Alan H. Gardiners "Egyptian Grammar" (3rd rev. ed., 1960) - blev senere udvidet til flere tusind tegn og indeholdt cirka 150 rene konsonanttegn. Ud af denne specielle gruppe fandtes allerede ved hieroglyffernes tidligste anvendelse for 5.000 år siden cirka 24 tegn, som hver angav kun én fonetisk værdi. Disse énlydstegn (unikonsonantiske tegn) var i princippet "alfabetiske tegn", idet de alene repræsenterede lyd - én lyd - og ikke betydning.

Den tyske egyptolog Hermann Kees skrev i sit værk "Aegypten" (München 1922), at:

- "...Det gamle Egypten skænkede vor kultur en opfindelse: bogstavskriften. Fønikiere og grækere er også her det formidlende led. Ganske vist er alfabetet 'tilfløjet' egypterne, uden at der blev søgt efter det - det har dannet sig efterhånden ud af en påfaldende tidlig påviselig 'opløsning' i sproget. Herved fremstår i historiens begyndelse et vist antal én-konsonant ord, og man kunne under ikke-hensyntagen til den vekslende vokalitet lade de pgl. skrifttegn (én-konsonanttegn) rebusagtigt overføre på andre ord og orddele, præcis som man havde gjort ved to- og tre-konsonanttegnene.."

- "Dannelsen heraf skete lidt efter lidt, hvilket viser sig ved at der f.eks. i begyndelsen manglede et særligt enkonsonanttegn for ch - og ved at man ikke kunne skille m og n, idet det historiske ordtegn for m, uglen, bare ikke var enkonsonant-agtigt; samt ved at en konsekvent indføring af l egentlig aldrig blev realiseret....".

Med andre ord - "alfabetet" forelå allerede hos egypterne som en mindre del af deres kæmpemæssige repertoire af billedskrifttegn.

Men de udnyttede aldrig fordelen ved at satse på denne side af deres skriftsystem. - Dette afgørende skridt blev først taget af Sinai-alfabetets opfinder.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth