Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (88 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (88 af 99)

18. KAPITEL

Moses som alfabetets opfinder:

- Den ny skrift og Moses' oprør

 

Fra magiske tegn til lovens bogstav

Det er uomtvisteligt, at også Mosebøgernes ældste dele lige fra starten har været skrevet med alfabetet - idet det af deres indhold kan påvises, at andet ikke har kunnet lade sig gøre. På det grundlag kan de endvidere vise den høje alder for disse tekster:

- For som omtalt bestod Sinai-alfabetet oprindeligt af billeder: okse, hus etc ..., der ikke repræsenterede disse genstande/fænomener/ideer, men som i stedet udtaltes med hver deres indledende (enkelt)lyd. Dog indeholder dette grundlæggende alfabet ingen billedtegn, der forestiller guder!

Derimod var nær en tyvendedel af egypternes hieroglyffer (på Moses' tid) billedtegn, der forestillede "gudebilleder". Hvis Mosebøgerne havde været skrevet med hieroglyffer, skulle der, alene til de mange gange gudsnavnet "Jahweh" bruges, være anvendt ca. 1.830 af disse billedskrifttegn og ca. 950 til gudsbetegnelserne "el" og "elohim“:

- Derfor kunne Bibelen næppe være skrevet med hieroglyffer, heller ikke af den egyptisk uddannede Moses, for dette ville være krænkelse af ideen bag Moselovens forbud mod at afbilde nogen gud.

Det vil også fremgå, at alfabetets opfindelse er samtidig både med Bibelens ældste oprindelige dele og med Moses' virke og religion, idet Bibelen hertil omtaler det flertydige gudsnavn JHWH (Jahweh). Sammensætningen af dette navn, med netop de betydninger dette navn i Bibelen kan fortolkes som, er kun mulig med bogstaver, men kun ved komplikationer mulig med billedtegnskrift (jf. bind 4's kap. 6). Også derfor kan Bibelen ikke være skrevet med f.eks. kileskrift! Jahweh-navnets betydninger var en af Moses-religionens grundlæggende erkendelser. Uden alfabetets lydsymboler - bogstaverne - ingen mosaisk lære:

- Igen, heller ikke af den grund kunne de oprindelige bibeltekster være skrevet med hieroglyffer, da dette gudsnavns indbyggede forskellige udtryk var afhængige af at realiseres ved brug af alfabetet.

Skønt Moses omtaltes både af jøder og ikke-jøder som alfabetets opfinder, nævner de jødiske forfattere Philo og Josefus ikke Moses i den rolle, men følger en mere ortodoks udgave af jødisk opfattelse af skriften - som tidligere nævnt - helt bogstaveligt som "Guds skrift“:

- "...Lovens tavler var Guds tavler, og skriften var Guds skrift indgraveret i tavlerne...".

"2. Mosebog" (32,16-18) omtaler både dette - og lovteksten på:

"...stentavler, der var skrevet med Guds finger..."

Under alle omstændigheder er det af særlig betydning, at skriften - dvs. alfabetet som Loven blev skrevet med - nævnes i Bibelen i forbindelse med Moses. Skriften, "Lovens bogstaver", kunne som "Guds skrift" betragtes som hellig, og derved også som magisk, og kunne ud fra den opfattelse anvendes til magi. Bibelen oplyser, at Moses forordnede, at Lovens tavler skulle opbevares i Pagtens Ark, der ligeledes opfattedes som hellig og magisk - og skulle give indtryk af et våben med frygtelige, hemmelige kræfter.

Det var almindeligt i oldtiden, at skrifttegn opfattedes som hellige. Eksempelvis var hieroglyffer den græske betegnelse for egypternes skrift og betød 'hellige (skrift)tegn'. Skriften havde i Egypten også netop lige fra begyndelsen en religiøs betydning, hvor hieroglyfferne opfattedes som værende en art "levende kræfter" i besiddelse af magisk styrke, der kunne udnyttes til at indvirke på begivenhederne og til at kontrollere dæmoniske og magiske kræfter i universet. Ved hellige og kultiske aktiviteter blev skriften brugt til ritualmystik - og følgelig som hemmelig skrift.

Spor af denne praksis, vidt udbredt i den gamle verden, forekommer bl.a. i det engelske spell, der stadig både betyder 'at stave' og 'at (for)trylle, lave magi'. Samt ved at de gamle nordiske alfabeters navn runer betyder 'hemmelighed(er)’.

De egyptiske hieroglyffer kan betragtes som en slags rebussystem, og netop på Moses' tid næsten 1500 f.Kr. kom det (igen) på mode også at anvende hieroglyfferne til hemmelig skrift ved hjælp af yderligere rebusser og ordspil. Fra den tid findes f.eks. inskriptioner, hvor dronning/farao Hatshepsuts forskellige navne er skjult bag skriftlige udformninger ud fra dette princip.

Princippet med fravær af ordmellemrum (i Egypten, på Sinai og i de græske områder) kan tilmed også have oprindelig sammenhæng med, at teksterne til kultisk anvendelse, indvielse, anråbelse, besværgelse etc. oplæstes med en hymneagtig recitation, dvs. en læsemåde hvor ordene sammenkædedes i én ubrudt strømning. Det viser en ekstra funktionsmåde at læse og opfatte på - nemlig i helheder.

Ligeledes anvendtes alfabetets bogstaver kombineret til "hellige" lyde til magi ved ofring og andre ritualer. Eksempelvis kendtes der i den gamle jødiske mystiklære, kabbala, en speciel brug af et af grundprincipperne i Sinai-alfabetet, nemlig at anvende navnes og betegnelsers første bogstavlyd, det såkaldte "akrofoniske" princip (se Oversigt 2's pkt. 3 sidst i foregående kap.). F.eks. til astromagi blev sådanne indledende lyde i de hebraiske navne for de såkaldt "stærke" planeter, Shabbetai ('Saturn'), Zedek ('Jupiter') og Maadim ('Mars'), sat sammen til det magiske ord ShaZaM. Dette blev senere til den i "Tusind og én Nat" så magtfulde magiformular: "Sesam" (disse former er for overblikkets skyld gentaget fra tidligere, jf. kap. 12).

Idet bogstaver som nævnt var i brug også som tal (a = 1, b = 2 ... etc.), blev der desuden anvendt de mangfoldige muligheder for alfabetets udnyttelse til hemmelig skrift ved at bruge skriften som talkode - og endvidere til en mysterieviden kaldet gematria. Eksempelvis vil navnet Jahweh, også kaldet tetragrammaton, 'fire-bogstavnavnet', og stavet JHWH, transformeres ud fra den hebraiske bogstavrækkefølges tal til: 10+5+6+5 = 26 = 2+6 = 8.

Alfabetet har hos israelitter, fønikiere og arabere samt grækere og romere haft en særlig ekstra funktion netop til magiske og kultiske formål og som hemmelig skrift. Dette synes at have været praksis allerede fra starten - og har næppe gjort det mindre vanskeligt at få mening i visse af Sinai-alfabetindskrifterne.

Mens de Sinai-inskriptioner, der er blevet tydet, ikke indeholder religiøs fanatisme (og i øvrigt heller ingen konkret fjendtlighed mod Egypten), så er dog en del af dem åbenlyst kultiske. Og der viser sig flere grunde til at antage, at Moses fra' begyndelsen havde det - muligvis egentlige - formål med (Sinai-)alfabetet at bruge det som hemmelig skrift. Som nævnt var allerede Hubert Grimme inde på tanken om denne brug.

Moses har i så fald ud over til almen brug - og til lovteksterne direkte - kunnet bruge alfabetet, som om det var en kode, til at udveksle hemmelige meddelelser med sine forbundsfæller (jf. bind 3's app. 1). Blandt disse var betydende personer, om hvem oldtidsforfatterne angiver, at de brød op fra Egypten samtidig med Moses. Desuden kunne meddelelser ved brug af dette alfabet ikke forstås af deres egyptiske modstandere.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth