Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (22 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (22 af 99)

To senere hovedbaser

 

Hvor lægfolk mere kan fokusere på strategi og taktik, vil militære analyseeksperter især også vurdere den mindre iøjnefaldende logistik, dvs. forsynings- og vedligeholdelsestjenesten (kommunikations- og transportlinjers oprettelse og funktionsstyring). Dette var under oldtidens forhold og teknik en faktor, som afgørende influerede på strategien, idet en hær under bevægelse selv måtte opsøge sin føde - som senere udtrykt af Cato: "krigen ernærer sig ved sig selv".

At israelitterfolket i Mellemøstens øde egne kunne overleve i op til fyrre år var også en bedrift, der i så fald kan vise, hvor godt Moses har behersket denne vigtige side af strategiens kunst.

Samme gode betingelser som Sinai for beskyttelse og for at føde en (folke)hær findes der i den skjulte klippedal ved Petra syd for det Døde Hav. Ganske nær Petra ligger bjerget Hor, hvor - ifølge Bibelen - Moses og israelitterne har opholdt sig. To forhold peger især på, at han med sin strategiske sans også har anvendt Petra:

- Bjerget Hor, hvor Ahron blev gravsat, ligger kun 5 km fra Petra, og naturligt har han og israelitterne taget ophold på dette skjulte sted Petra i flere af de mange ørkenvandringsår, hvor de var "forsvundet", og hvor deres færden ikke er omtalt. (Jf. at Lawrence of Arabia skjulte tropper på lignende måde i den ikke så fjerntliggende dal Wadi Rum).

I klipper i Petra er udhugget et alter med tilbehør, det hele med nøjagtig samme mål og proportioner, som Moses havde bestemt, der skulle være for altre, og som også fulgtes præcist ved indretningen af Jerusalems tempel. (Mere om Moses' baser i bind 3's kap. 11).

Senere - for, som nævnt, at få den strategisk fordelagtigste position til at udforske Kanaan - blev der foretaget en optimal placering ved at lade israelitterne lejre sig ved bjerget Nebo og her forberede invasionen.

Lokaliteten var let at forsvare, idet "generalstaben" kunne søge ly i hulesystemer ved bjergets fod, i ældre (tidlig bronzealder) gravanlæg. Desuden kan der fra bjergets top observeres så langt ind i Kanaan, at det kan være muligt også at skimte Hermon-bjerget i Libanon. - Senere eftersøgte tempelridderne Moses' "skatte" netop på Sinai, Nebo og i Petra.

Moses' særlige lovgivning for militæret

Den militære ekspertise og erfaring ses også ved, at af Moses' i alt 613 nedskrevne love og regler i Bibelen er 15 regulære militære love.

Disse love synes avancerede for den tid. De omhandler bl.a. regler for sanitære forhold i en militærlejr med påbud om oprettelse af toiletter, der både skulle placeres uden for lejren og tildækkes; også i oldtiden var det største mandefald i hærene ofte ikke forårsaget af de store slag, men smitsomme sygdomme. Bibelen omtaler episoder senere i Israels historie, hvor israelitterne vandt, når der var (igangsat?) udbrud af sygdomme i fjendens lejr.

Den pgl. forordning, der skulle begrænse sygdomme i hæren, er over 3.000 år ældre end videnskabelig viden om bakterier og er historiens ældste kendte modforholdsregel mod datidens udgaver af "biokemisk" krigsførelse. Den krigsform kunne være inficering af brønde eller undergravning af forsvarernes tilstand i en belejret by, ved at angriberne kastede giftslanger, farlige insekter (f.eks. skorpion-bomber) eller forrådnede kadavere af døde dyr ind over bymurene til at sprede infektioner. Velbekendt hos Alexander d. Store, Hannibal og Julius Cæsar.

Hertil kendes også nogle af Moses' øvrige hygiejnelove, love som var tæt forbundet med religionen. I "4. Mosebog" (31) omtales en af krigene, som israelitterne under ørkenvandringen førte mod midianitterne, hvor det oplyses, at her var renselsesreglerne strengt overholdt - samt at ingen døde i den krig.

Moses indførte med sine militære love et for den tid "sofistikeret" fremskridt, nemlig en krigsmoral - regulære regler for hærens opførsel over for fjenden, dens område og befolkning: Bl.a. forbud mod voldtægt. Og forbud imod fældning - f.eks. til belejringsværker - af træer, der kunne give afgrøde. Det var ikke meningen, at fjendens land skulle lægges øde, eller dets folk senere skulle sulte. Forbudet vil stemme overens med, at frugttræer ofte var plantet nær ved byerne, og at det f.eks. kan tage 20 år fra nyplantning af et oliventræ, til det giver frugt.

Først senere ved keltisk erobring af Rom i 200-tallet f.Kr. - og igen hos Sveriges krigerkonge Gustav II Adolf i trediveårskrigen - ses lignende etisk policy, længe før en Genève-konvention efter 1. verdenskrig.

Men hos Moses var det mere end en Genève-konvention. Og der var også tænkt på soldaterne; f.eks. omhandler en af disse love, at en nygift mand kunne blive fritaget et helt år fra militærtjeneste: For han havde ret til at få arvinger og humant nok også til at få tid til leve sammen med disse børn (mere om Moses' krigslove i nærv. kap. 13-15).

Under ørkenvandringens tidligste år hvor midianitterne blev afvist som forbundsfæller - ifølge Bibelen skete det på grund af deres levevis - har Moses erkendt den fare, at der hos mandskabet kunne opstå svækkelse, hvis ikke alle i gruppen havde samme overlevelsesmål. Samt at dette let kunne undermineres ved påvirkning fra fremmede med andre formål. Man var derfor under ørkenvandringens bestandigt krigsberedte tilstand stærkt nøjeregnende med forbudet mod fraternisering. Efter indvandringen kom dette til at ramme ubarmhjertigt hårdt blandt Kanaans befolkning.

Samme regel blev tusinde år senere faktisk misbrugt af Ezra, der, med et nutidigt stærkt udtryk, næsten "racistisk" gennemtvang, at jøder, der vendte hjem til Israel-Juda fra deres babyloniske eksil, skulle sende deres ikke-jødiske koner og halvjødiske børn tilbage til Babylon.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth