|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) DEN HEMMELIGE RELIGION (Begynder) |
|||
|
|||
Multibegavet og overaltkendt som en af oldtidens store
Da der flere hundrede år f.Kr. boede udvandrede jøder og lokale folk, der optog jødisk tro, spredt i alle Middelhavslande, er det ikke overraskende, at mange af antikkens forfattere havde kendskab til Moses. I et værk, Leon af Pella's "Alexanders Breve" fra 300 e.Kr., er Moses omtalt som et helt naturligt element inden for den tids almenviden. Mens Moses' ry således var vidt udbredt allerede tidligt, opfattedes han hos de mange forskellige folk i oldtiden som en af verdenshistoriens formative skikkelser, der - ved at have inspireret i stor skala også uden for Israel - havde været med til at fremme og influere udviklingen. Fra oldtiden og frem til renæssancen diskuterede de lærde ivrigt og sammenlignede, hvem der var størst - Moses eller Hermes Trismegistos. Denne er en art menneskeudgave af den egyptiske visdomsgud Thoth. Ifølge den egyptisk-jødiske historiker Artapanos, i 100-tallet f.Kr., ses Moses kaldt Mousa - et navn Artapanos forbandt med den græske betegnelse "muserne", der udgjorde "de ni guddommelige skikkelser". Ifølge den romerske historiker Diodorus Siculus (cirka 20 f.Kr.) kom muserne fra den egyptiske mytologi - i guden Osiris' følge ledet af Horus. I hvert fald ses de gamle grækere at have overtaget denne mytologiske gruppe fra Egypten - og opfattede den som guddommelige repræsentanter for ni forskellige "talentområder" lige fra digterkunst til astronomi/astrologi, der alle betragtedes som kunstarter. Ikke mindst inden for sådanne kunst- og videns-områder var Moses kendt for at være særligt fremstående. Således indeholder Bibelen flere store kvad og enkelte salmer, der i begge tilfælde altid har været tilskrevet Moses' forfatterskab. Inden for al tradition hos jøder, arabere, den græsk ortodokse og den katolske kirke anerkendes også Moses' forfatterskab til "Jobs Bog" bag senere træk, som denne bibeltekst kan have modtaget. Idet det af Bibelen fremgår, at Moses udførte så forskellige funktioner ydermere som folkeleder, lovgiver, religionsstifter, profet, magiker, oprører, general, arkitekt og historiker - har Philo dertil beskrevet Moses som en pansophos, 'en al-vis'. Yderligere, de mange overleverede udsagn om ham, både fra oldtidens jøder og fra egyptere, grækere og romere, demonstrerer fortsat hans berømmelse, der netop går videre end profet, lovgiver og forfatter til Mosebøgerne, nemlig også som filosof, stjernekyndig og endda som alfabetets opfinder. Med en i nutiden sjældnere mulig betegnelse var han en sand "polyhistor", den tidligst kendte. Rabbinerskrifterne kommenterer Moses for hans usædvanlige evner og indsigt: at han var "...kun lidt ringere end Gud..." (en intertekstuel reference til Bibelens "Salme 8"). Hvortil nogle 'litterære' skikkelser i disse skrifter, rabbi Rav og rabbi Samuel, videre i samme tekst omtaler ham således: - "...50 forståelsens porte blev skabt i verden - og alle undtagen én blev givet Moses...". Udtrykket "porte" i citatet kendes andre steder også at være synonym med "skriftsted" og videre herfra endda med begrebet "magiske formler". Det kunne bruges til at give udtryk for, at Moses beherskede særlige kræfter. Yderligere angiver førnævnte Artapanos foruden andre oldtidsforfattere og flere af kirkefædrene, at Moses bl.a. var arkitekt og opfinder af flere maskiner og apparater - faktisk som et indtryk af en slags oldtidens Leonardo da Vinci. Og Artapanos' oplysninger (hos Eusebius 9,27) lader forstå, at det var som egypter, at Moses gjorde sine opfindelser. Foruden at Moses, ifølge beretningerne ses som nyskabende på mange felter, vil hans kendte lederposition indebære et ekstraordinært format hos ham, bl.a. med evne for statsmandskab. Ideelt må en god lovgiver, ud over at støtte sig til erfarne specialister på detaljeområder, helst selv være en filosofisk skolet tænker med overblik og holdning. Også nyere religionshistorisk forskning viser, at de nævnte funktioner ikke er adskilte, men hører fast sammen med den sakrale konge i oldtidens kongeideologi - som det fortsat kendes især i Orienten - og at traditionen om Moses ikke mindst derfor må forstås herud fra.
_________________________________ RESUMÉ:
_________________________________
De ældste bibeltekster var skrevet på papyrusruller - i princippet bevaret i jødiske torah-ruller. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |