Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (17 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (17 af 99)

4. KAPITEL

Moses som strateg og hærfører:

- Utraditionel taktiker

 

Den militære opdragelse

I flere episoder i Bibelen - foruden i beretninger i rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne (ofte med en viden overleveret via egyptiske tempelarkiver) - findes oplysninger om Moses i rollen som militær leder.

Efter start på israelitternes udvandring omtaler Bibelen træfninger med faraos tropper og derefter med fjendtlige ørkenstammer. Ifølge rabbinerskrifterne var Moses allerede som ung prins på flere felttog, her som en af lederne i krige mod oprørsstyrker i egyptiske grænselande. Philo, Artapanos og andre oldtidsforfattere rapporterer om Moses' virke som general.

Josefus har lignende overleveringer i sine historiske optegnelser, "Antiquitates" (2,238-253). Han oplyser, at Moses som ung egyptisk prins var udnævnt til general, bl.a. for faraos indrullerede hebræiske tropper, og førte sejrrige krige mod nubiske hære ved Egyptens sydgrænse.

Uanset medfødt dygtighed er dette at være kompetent hærfører sjældent noget, en person lige pludselig praktiserer med en sådan suverænitet. Nødvendig forudgående erfaring fra træning og praksis bag hans strategiske dygtighed må også ses i relation til hans opdragelse: Det ses af overleveringerne, at hans amme var ansat af Faraos Datter. Og det findes dokumenteret, at det var skik ved det egyptiske hof under det 18. dynasti fra 1500-tallet f.Kr. og i senere dynastier, at kongelige ammer var gift med fremtrædende feltofficerer af høj rang, og disse pågældende militære personer var ansat ved hoffet på en ærefuld post som "tutor", dvs. personlig lærer for kongens børn.

Ifølge denne praksis må netop en officer/tutor ved Moses' kronprinsuddannelse have grundlagt hans træning på det militære område. Det vil da være sket som forberedelse til den tradition, at en farao ofte selv stod i spidsen for sin hær under større felttog.

Til nævnte episode med hebræernes bedrifter og Moses' optræden som hærfører i kamp ved Egyptens sydgrænse, tilføjer rabbinerskrifterne: Et orakel havde rådet farao til at lade Moses anføre nogle af Egyptens styrker. Også her svarer rabbinerskrifternes oplysninger til, hvad der var praksis i Egypten. For faraoprinser skulle som nævnt trænes som anfører for hæren - og ligeledes var det normal fremgangsmåde at indhente oraklets støtte for faraoen eller tronfølgeren, inden de drog i krig.

Hertil fik intrigemagere ved hoffet, ifølge rabbinerskrifterne, arrangeret, at Moses anførte kompagnier med mandskab fra hebræiske indvandreres efterkommere i Egypten. De blev sendt til forstærkning, da egyptiske soldater var hårdt trængt i grænsestridigheder sydpå i Nubien (Sudan/Etiopien). - Igen vides fra historien, at også på den tid i Egypten var det almindeligt, at fremmede kompagnier var indrulleret i egypternes hær, især libyske tropper og det nubiske grænseområdes stammefolk.

I visse forhold regnedes disse fremmede ofte som lidt mindreværdige. Dette skete også for hebræerne, hvilket fremgår af flere skrifter, der fortæller, at arrangementet var omhyggeligt beregnet på, at Moses skulle ydmyges ved at miste prestige og sandsynligvis også lide nederlag som leder af sådanne måske "underlødige" tropper. Det var hensigten, at oraklets råd skulle udnyttes til at fremme et attentat mod Moses.

Artapanos oplyser, at der yderligere blev arrangeret et militært baghold imod Moses, men at det lykkedes ham at afværge det.

I sin "Antiquitates" (2,10-11) fortæller Josefus - i forbindelse med at Moses indledte sin del af det egyptiske felttog til Etiopien - at:

- "...hos begge folk blev der glæde - blandt egypterne fordi de kunne gå imod fjenderne, og samtidig kunne Moses herunder blive dræbt; og blandt hebræerne fordi de selv kunne flygte, når Moses var deres general...".

Hverken i rabbinerskrifterne eller hos oldtidsforfatterne ses der noget som helst tegn på, at hebræerne har anset den uprøvede unge prins for en af deres egne. Videre oplyser Josefus' tekst, at:

- "...Moses førte sin hær imod etiopierne, førend disse var opmærksomme på hans attak, for han marcherede ikke langs floden, men over land...".

Dette stemmer overens med, at hærene i Egypten ellers så godt som altid fulgte Nilen med dens slyngninger ombord på skibe eller undertiden til fods langs bredden - netop de mest anvendelige transportmåder.

Det er velkendt - uden "metafysiske vinkler" - at endog detaljerede episoder i verdenshistorien kan synes at repetere visse mønstre, ofte forbløffende genkendelige. Flg. fra antikken kan tjene som illustration:

- Nogle nordgræske grupper drog cirka 600 f.Kr. som nybyggere ind over de vidtstrakte sydrussiske stepper for at bosætte sig nær Sortehavets nordlige kyst. Her blev de overfaldet af vilde stammefolk til hest, skytherne. Disse legendariske rytterfolk var som vejrbidte rødhuder - de sov ofte under åben himmel eller i teltbyer - og jagtede europæiske bisonokser på de prærieagtige russiske stepper. De havde langt hår, ofte fletning og var undertiden smykket med fjer. Deres krigere angreb fra hesteryg og udstødte vilde krigshyl - og skød fremragende med bue og pil, mens de red. Ved angreb var de bemalet i ansigtet, "krigsmaling", og de tog deres fjenders skalpe. Disse skythere red ofte uden saddel, og brugte lasso. Dvs. alt som senere hos amerikanske indianere. De græske nybyggeres oksetrukne "prærievogne" med rundet lærredsoverbygning kørtes i ring til en vognborg for at beskytte ved overfald. Senere udvikledes handel, hvorefter nybyggerne solgte berusende drikke til "de vilde": I alle detaljer som en tro kopi af westernfilm - men dette skete for mere end 2.500 år siden. Forskelle i teknologi ophæver ikke visse ligheder i f.eks. strategier og andre forhold i en fjern fortid og nutiden:

- Rabbinerskrifterne omtaler de indrullerede hebræiske troppers succes i egypternes krig mod Etiopien, og Moses' indsats med disse tropper. De viste sig overlegne i dygtighed, mod og kampmoral, fri for, ifølge disse skrifter, egypternes tendens til flygtighed eller mangel på vedholdenhed. Dette i forening med at Moses' kompetente lederskab - rabbinerskrifterne betegner ham allerede her som en fin taktiker - vendte slaget til et knusende nederlag for de sydlige naboer.

Men de samme skrifter fortæller videre, at hebræerne bagefter ikke kunne lade være med at prale og hævde deres dygtighed over for de mindre heldige egyptiske soldater. Det virkede stærkt provokerende på egypterne. Rabbinerskrifterne lader her forstå, at hebræernes provokation samtidig satte fokus på, at denne uforholdsmæssigt voksende etniske gruppe på et tidspunkt kunne blive for vanskelig at styre for egypterne selv.

Allerede under generationen forud for Moses' tid var holdningen til denne gruppe kølnet, men nu blev egypterne betænkelige ved hebræernes sejr og overlegenhed: Det egyptiske styre lod da snedigt forordne, at hebræere lidt efter lidt blev afskåret fra tidligere givne privilegier og siden i større udstrækning interneret i arbejderkolonier.

Egypterne må have haft i frisk erindring, at hebræernes beslægtede folk, det semitisksprogede hyksosfolk, tidligere havde taget magten i Egypten - en besættelse i cirka 180 år. Besættelsen ophørte først endeligt mindre end 50 år forinden den nævnte succes for de hebræiske tropper.

Men nu var et 'halvslaveri' begyndt for hebræerne, og allerede et af kompagnierne blev ikke hjemsendt, men pacificeredes ved at blive sendt direkte ud som en arbejdskolonne - ifølge rabbinerne.

Herefter blev også de fleste øvrige hebræere mere og mere gjort til en slags stavnsbundne hoveriarbejdere. Der blev, som nævnt, set lidt ned på hebræerne - næsten som tidligere på hyksosfolket. Men Moses var på hærtogtet kommet i god kontakt med dette hebræerfolk - og det skulle siden hen blive af afgørende betydning for begge parter.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth