Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (63 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (63 af 99)

O V E R B L I K

Lovens alder

 

Historiske forhold bestyrker lovens ældre datering. Ud over hvad der her er oplyst om indikationer for Lovens tidlige alder i nærværende tre kapitler om Moses som lovgiver, gengives i det følgende yderligere en række punkter herom. En hel del heraf er også omhandlet i et bredere indeks i bind 4's appendiks.

a. -I Bibelens "Kongernes Bøger" og "Krønikebøgerne" oplyses det ved en række af israelitternes kongers tronovertagelser i 900-600-tallet f.Kr. (bl.a. kongerne Asa, Jehoshafat, Azariah, Ezekias samt Amaziah, Joash og David), om hvorvidt disse konger fulgte Loven ("Mosebøgerne") eller fraveg den - samt endda på hvilke punkter. Ifølge flere nutidige forskere var Moseloven senere end profeterne - men det er aldrig modbevist, hvad disse bibeltekster viser om sig selv, nemlig at de kendtes 900 f.Kr. i indarbejdet tradition.

b. -At der i "5. Mosebog" påbydes respekt for andre nationers rettigheder og advares mod at krænke deres territorium - foruden dette, at Moses ofte formanede og gav advarsler mod at provokere nabofolkene, da han lod israelitterne passere gennem Østjordanlandet - bestyrker: At disse bibelskrifters ældste dele reelt er fra Moses' tid ved israelitternes udvandring fra Egypten og netop ikke fra de krigeriske kongeperioder eller fra krigsperioden under og efter den babyloniske eksiltid. Det har oprindeligt desuden været en beskyttelse for selv at kunne færdes i fred i Østjordanlandet - men var måske også udtryk for "ideale fordringer", for til slut invaderede israelitterne Kanaan.

c. -Moses påbød, at hvis en mand døde, skulle hans bror gifte sig med den efterladte svigerinde. Det er et praktisk forhold især set hos tidlige stammesamfund (og evt. nomader), men ikke for bystater. Denne lovs eksistens indikerer, at den kunne være fra exodusperioden eller før israelitternes integrering i det nye land - og at den ikke er opfundet af præster i 400-tallet, dvs. tusind år senere og under andre samfundsmæssige og kulturelle forhold.

d. -Med Moses' lovgivning bestemmes - som det første eller ældste, og måske eneste, kendte tilfælde i historien - at præsteskabet ikke må eje jord. Sandsynligvis var dette ud fra negative erfaringer fra Egypten, hvor præsteskabet med en kæmpemæssig tilvækst af jordbesiddelser blev den største kapitalmagt, som selv kongerne måtte underkaste sig. At det nævnte påbud, skønt senere overtrådt, kunne begrænse præsteslægternes økonomiske magt i Israel - dvs. hos næsten en tolvtedel af Israel (her inklusive øvrige levitter) - gør det usandsynligt, og nærmest selvmodsigende, hvis Moses' love hævdes at være skrevet alene af netop præsterne.

e. -I Moses' love ses senere indskud kendt fra evt. flere andre nærorientalske traditioner med brutale og primitive straffemetoder samt nogle overdimensionerede dyreofringer. Disse træk har været taget som bevis på, at Moses og hans grundtekst ikke har eksisteret. Dette skønt Bibelens senere profeter, f.eks. "Jeremias" (23,36) og "Hoseas" (6,6) påpeger netop sådanne forvrængninger af den oprindelige tekst. Heraf bekræftes eller genkendes eksistensen af en endnu tidligere, tekstlig "kanoniseret" tradition fra Moses.

f. -Mosebøgernes tekstdele, der rummer Moseloven, indeholder 25 næsten ordrette genparter af den babyloniske (akkadiske) konge Hammurapis lov, eller evt. "domssamling", og endnu flere genkendeligt enslydende reminiscenser fra dette kodeks. Hammurapis love fra cirka 1800 f.Kr. var ude af brug inden 900 f.Kr., men således stadig lovstil på Moses' tid. Ud fra hvilke gådefulde motiver skulle det overhovedet lade sig gøre for de i teorierne påståede sene bibelforfattere fra 400-tallet f.Kr. - eller senere endnu - at overtage disse fremmede love og være overens i tid, stil og ordlyd så længe efter?

g. -Om justeringer af Moses' love og forordninger i tidens løb overhovedet er blevet foretaget, kan der næppe vides meget om, men det kunne måske være uundgåeligt. Men essensen i Moseloven, hvad angår de fleste hovedtræk, fremstår som bevaret. Forhold, der kan give indtryk af ændringer, anses af mange forskere for, at præsterne direkte skulle have opstillet loven selv. Men der kendes sjældent noget land, hvor love blev udstedt af præster. Det var traditionel konger og deres stab, der stod for lovgivningen - ellers ville den være uden nødvendig autoritet.

- Men hvornår, ifølge disse teorier, skulle præsterne i så fald have været i stand til at at udstede dem? Mens Israel i 1.500 år - fra Moses' tid frem til Jerusalems ødelæggelse i året 70 - kun havde få hundrede års selvstændigt styre, var det udbredt praksis over hele Mellemøsten, at erobrede lande bibeholdt deres indarbejdede lokale love. Og hvorfor skulle netop præster under de mange fremmede herskere, såsom egyptere, assyrere, babyloniere, persere, grækere og romere, tage eget initiativ til at begynde at lave helt nye love, som næppe havde chance for at blive godkendt hos disse overherrer?

- Ifølge Bibelen respekterede netop også erobrere af Israel, f.eks. Persiens konge, at folket brugte Moseloven, dvs. den allerede eksisterende, hævdvundne gamle lovtradition.

h. -Bibelen beretter, at da israelitterne erobrede Kanaan, blev Moseloven indhugget i to store sten. Faktisk en parallel til Moselovens to stentavler. De oprejstes på bjerget Garizim midt i landet i et område, der blev en del af det senere nordrige. At Moseloven var gældende i både Nord og Syd er bekræftende indikation for, at Moseloven er ældre end disse to kongeriger, der først opstod ved delingen af landet efter Salomons tid (ca. 975-930 f.Kr). Og det bestyrkes af Bibelens oplysninger om, at judæerne i sydriget ofte beskyldte nordrigets folk for ikke at overholde Moseloven, der var deres fælleseje.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Overrækkelsen af Lovens to tavler er et udtryk, der går igen i den form i Egypten og Mellemøsten - men var også udtryk for opdeling af Moseloven i to hovedtyper. I Moses-traditionen findes desuden mundtlige love, der altid skulle tages i betragtning over for de skriftlige.
  • Overrækkelsen af Moseloven skete på en dag i den hebræiske månemåned sivan, der tilsvarer dagen for Mosesbarnets færd på Nilen mange år tidligere.
  • Fundet af "5. Mosebog" indemuret i templet viser sig at have fortilfælde i egyptisk tempeltradition.
  • I Moseloven genkendes kategoriske (apodiktiske) love, forhåndsvejledende (kasuitiske) love samt love om gengældelse (talion-princippet).
  • Syriske fanger i Israel i 800-tallet f.Kr. udtrykte at være undergivet Israels lov- og magtsystem, der var kendt som humant.
  • Bibelen oplyser om en række navngivne, tidlige israelittiske konger, som enten anvendte Moseloven eller fraveg eller reformerede den. Disse data bestyrker reelt, at Moseloven var etableret før de pgl. konger i 800-600-tallet f.Kr.

_________________________________

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth