Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (57 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (57 af 99)

Også proklamation af loven

helt efter traditionen

 

Da Moses' lovgivning blev udformet og fremlagt, boede israelitterne i fast teltlejr fra maj til september foran Sinai-bjerget. I den periode var de øjensynligt i fred for de egyptiske forfølgere. Israelitterne havde næppe kunnet holde stand, hvis en større hær foretog en langvarig belejring - og der har ikke været tilstrækkelig sikkerhed mod den egyptiske overmagt til at kunne gøre ophold alt for længe på dette sted.

Men hvorfor havde Moses, kort efter starten af udvandringen fra Egypten, alligevel så travlt med at få fremlagt en lovgivning fremfor at prioritere et opholdssted på mere sikker afstand af egypterne?

Det er her nødvendigt at se Moses netop i rabbinerskrifternes og oldtidsforfatternes billede af ham som en fordrevet egyptisk tronfølger og siden regent for israelitterne - for hvem han også optrådte som dommer, ligesom det var pligt hos de fleste andre konger. Og netop som den, der gav Lovens tavler til folket, omtaltes Moses senere af antikkens forfattere med et typisk kongetegn som nomos empsykos, 'den personificerede lov'.

Det vil da fremgå, at han synes tvunget til at følge en bestemt tradition inden for det mønster, som kongerne i Mellemøsten almindeligvis fulgte i deres første år som regent - og her var det netop Moses' første år - nemlig at proklamere loven. Ved denne handling, hos babylonierne kaldet mesharum, handlede den nye konges proklamation om nye love eller reformer, eller alternativt om at han ville anvende allerede eksisterende love.

En sådan proklamation omtales senere hos mange konger i Bibelen, bl.a. Asa, Jehoshafat, Azariah, Ezekias samt Amaziah, Joash og David. Og hvis der hos disse tiltrædende konger forekom udeladelser eller fravigelser fra den oprindelige Moselov, såvel som ændring eller reformer, er hvert af disse forhold omhyggeligt opnoterede i Bibelen, især i "Kongebøgerne" og "Krønikebøgerne". Det behandles i f.eks. D.J. Wiseman's analyse "The Laws of Hammurabi Again", i Journal of Semitic Studies (vol. 8, 1962, s. 161-172).

At Moses kunne fremlægge sine love så hurtigt må ses på baggrund af hans erfaring med det egyptiske administrationsapparat og jura - bl.a. fra sin egyptiske uddannelse og sine kronprinseembeder (ifølge rabbinerskrifterne) som vicekonge og guvernør. Desuden var han velforberedt dertil gennem mange års arbejde under sit eksil.

Lovens bevaring

Om Moselovens opbevaring omtaler Bibelen, at Lovens to tavler blev deponeret i den hellige kiste, Pagtens Ark, der var et tilbehør til israelitternes transportable tempeltelt og senere hen til templet.

At Moses som folkets leder modtog to stentavler "fra Gud", genkendes desuden i flere babyloniske tekster med lignende scenarier, hvor ligeledes Babylons konger af hovedguden Marduk fik overrakt inskriberede tavler, skæbnetavlerne - disse var også netop to tavler.

Siden hen - og stadig holdt i hævd inden for jødedommen - forklares de to tavler således: Den ene tavle er til at regulere forholdet mellem menneske og gud, og den anden tavle til at regulere forholdet mellem menneske og menneske. Således er en stor del af Moseloven en religiøs lovgivning. Også her forekommer en slående parallel til - og uddybning af - den førnævnte mytologi, hvor træet, som de to tavler var fæstnet på, var tilknyttet henholdsvis "livet" og "kundskaben".

Som udløbere af den mellemøstlige tradition blev Drakons og siden hen Solons love i Athen nedfældet på en stentavle; og lidt senere - i 400-tallet f.Kr. - blev Roms love indskrevet på 12 kobbertavler.

At opbevare gudebilleder og hellige genstande i særlige kister, der blev båret i procession og derefter opbevaret i templet, var almindelig kultisk tradition i Egypten. Moseloven var hellig og opbevaredes derfor i Pagtens Ark, og denne var konstrueret med et sæde ovenpå og var "Jahwehs tronstol". Her kommer "den egyptiske faktor" igen ind:

- Da israelitterne ikke måtte have billeder af deres gud, kunne de alligevel på denne måde bære Jahweh rundt på kisten, ligesom egypterne gjorde med deres guder (statuer). Jahweh var dermed placeret direkte på Moseloven, dvs. "på, hvad der er ret": Her udtrykkes i princippet hvad egyptiske afbildninger viser, hvor gudeskikkelsen for sandhed, Maat, som alle måtte rette sig efter, var placeret på "lov og ret", nemlig placeret på en målestok, maat, 'ret', 'lov', 'mål'. (Jf. selve ideens basis i flere sprog, bl.a. betyder engelsk rule både 'regel' og 'regere' såvel som 'målestok').

Bibelen beretter, at senere, under kong Josias i Judæa i 600-tallet f.Kr., blev en af Moselovbøgerne fundet ved en reparation af en væg i Jerusalems tempel. De pågældende tekster var åbenbart blevet indemuret ved bygningen af Salomons tempel, ligesom det kendes fra - igen - Egypten med indemuring af sådanne dokumenter ved opførelsen af templerne, både i mange ældre templer og nyere:

- Ifølge den franske egyptolog Edouard Naville fortæller en inskription i templet i Dendera, at da Tuthmosis III (cirka 1470 f.Kr.) lod en mur restaurere i templets sydlige del, blev der fundet en gammel indemuret tekst fra kong Pepis tid (2200 f.Kr.), skrevet på et gedeskind.

Den lovtekst, der blev fundet i Jerusalems tempel, er "5. Mosebog" - ifølge de fleste rabbinerskrifter - og heri (31,26) beordrer Moses:

- "...Tag denne lovbog og læg den ved siden af jeres gud Jahwehs pagts ark...".

Således var Pagtens Ark, ikke usandsynligt, placeret nær denne mur.

Pagtens Ark fik permanent ophold i templets Allerhelligste, men en udgave af Moseloven var altså opbevaret i sikkerhed ved indemuring.

I Babylon var Hammurapis lov indhugget i et stenmonument, der opbevaredes i templet i det indre af Esagil, som var Marduks helligdom. Denne 2,25 m høje granitstele med Hammurapis lov var derved ikke alment tilgængelig - lige så lidt som Moselovens tavler var det for offentligheden, der almindeligvis kun har kendt disse love fra afskrifter og yderligere kopier fra disse.

Moseloven fik her understreget sin autoritet ved direkte at udgøre en del af helligdommen. Der fandtes en forordning om, at to betroede præster årligt skulle kontrollere, at afskrifterne stemte med originalskriftet. Men det var en svaghed ved systemet, at det eventuelt var muligt for konge eller præsteskab i det skjulte at indføre ændringer, idet alene disse institutioner havde adgang til og dermed kontrol med originalen. Dog var bogen ("5. Mosebog"), idet den var indemuret, følgelig beskyttet mod rettelser, og den omtales i Bibelens "2. Krønikebog" (34,14) som værende:

- "...af Moses' hånd (bijad Moshe)...".

Det betød ifølge flere rabbinerskrifter bogstaveligt, at den oprindelige tekst var skrevet af Moses. Da templet destrueredes af babylonierne 587 f.Kr., gik Moses' originale tekster til grunde ved brand - oplyser visse oldtidsforfattere. Da Ezra mere end hundrede år senere rekonstruerede teksterne ud fra kopier samt mundtlige gengivelser og fra egen hukommelse, og skrev med nyere skriftstil, var der ikke samme kontrolmulighed for, hvis noget herved eventuelt kunne være indføjet eller ændret.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth