Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (16 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (16 af 99)

Moses - en helt eller en idealisering?

 

De fleste områder af Moses' mangesidige virke i Egypten blev senere oftest negligeret, idet Moses over for eftertiden først og fremmest kendes i sammenhæng med israelitternes udvandring, lovgivning og religion.

De 70 rabbinere, der i en omdiskuteret overlevering nævnes at være kaldt til Egypten, ca. 280 f.Kr., for at oversætte Bibelen til græsk, kom dermed udefra, især fra Jerusalem. Derfor kan de formodes at være uden udvidet kendskab til ældre historiske forhold i Egypten.

Ifølge rabbinerskrifter, oldtidsforfattere og kirkefædre fortrængtes tronfølgeren Moses fra Egypten ved en paladsrevolution af et intrigant præsteskab - og hans eksil var først i Etiopien, og senere på Sinai.

Enkelte af Moses' karaktertræk angives i Bibelen, f.eks. i "4. Mosebog" (12,3), og kom bl.a. til udtryk ved problemer med de ifølge Bibelen "hårdnakkede" israelittere, der til tider kunne provokere ham:

- "...men manden Moses var meget tålmodig - mere end alle mennesker i Jordens lande...".

Ud fra et livs bibelarkæologiske studier skrev den amerikanske semitolog W.F. Albright i Biblical Archaeologist (36, 1973, s. 2) om Moses:

- "...Det er ikke nødvendigt at gå ind for den stærkt romantiserede beretning om den unge Moses' liv - sådan som Josefus gengiver det - for at erkende, at han må have haft ikke alene en del egyptisk uddannelse, men også ekstraordinære medfødte kvaliteter for at kunne udvirke det han gjorde...".

Men ny forskning i Moses og hans liv og virke vil være i opposition til de sidste halvandet hundrede års opfattelsestradition. En repræsentant herfor var Rudolf Kittel, professor ved Leipzig Universitet og internationalt anerkendt som en af de største autoriteter inden for hebraisk og bibelforskning. I sit værk "Gestalten und Gedanken in Israel" (Leipzig 1925, s. 19-20) skriver han om Moses' udseende og psykologi:

-"...den høje og smukke fremtræden, det velproportionerede hoved, det skarpe og gennemtrængende øje hos lederen med sin sejr over menneske og forhindringer, den faste hånd hos regenten der altid er på vagt og trofast mod sin pligt... den nøgterne indsigt hos en mand som fandt Gud og hvilede i Ham, indsigten som gennemtrængte endda det guddommelige væsen og skuede dybt i menneskets hjerte, må vi stadig anerkende trods tidsaldrenes falmede farver og retouche...".

Beskrivelsen er ren opfindelse og fantasi. Hverken Bibelen, rabbinerskrifterne eller andre af de ældre overleveringer har én eneste omtale af Moses' fysiske udseende. Yderligere, i 1929, skrev Kittel, at:

- "...(Moses var) af vulkansk natur som Luther, kombineret med jernviljen hos en handlingens mand som Bismarck...".

Igen, en opdigtet idealhelt - en "stærk mand"type, som flere af tidens tyskere ønskede til at genoprette det dengang lidt mistrøstige Vaterland.

Forskeren og forfatteren Elias Auerbach lader i sin udbredte bog, "Moses" (Heidelberg 1953), Moses omtale som "Übermensch", "Gigant" o.lign.

Ligeledes, i betagelse af Michelangelos statue af Moses, indlagde Sigmund Freud heri en imponerende idealperson, ved sin betragtning af den.

Idealbilleder af Moses prægede tidligt kirkens bibelske udsmykninger - og findes fortsat i søndagsskoler, børnebøger og Hollywood-regi.

Men i Bibelen, såvel som i Philos Moses-biografi - skønt sidstnævnte kan finde på at bruge en idealiserende tone - var Moses aldrig decideret et heltebillede. Modsat Davids tilfælde. Dog har selve dette, at Moses også ansås som noget af et geni, efterladt omtale af ham som en exceptionel personlighed.

Skønt forskningen sjældent har accepteret overleveringer om Moses' ungdom, har den aldrig dokumenteret, at Bibelen skulle være mere pålidelig end den ældste kerne i rabbinerskrifterne. Modsat - og ulogisk - har man ofte mindre ukritisk accepteret nutidens hypoteser om Moses og det Gamle Testamente som et resultat af fiktion.

resumé · Autoriteter som Philo og Josefus anerkendte ikke Moses' navn som hebræisk, idet de - i strid med Bibelens indtryk - hævdede det som egyptisk. Nutidens egyptologer bekræfter, at det er egyptisk.

· Af oldtidsforfattere som bl.a. Manetho, Apion, Artapanos, Chaeremon fremgår, at Moses var egypter.

· Bibelen var beregnet til brug som helligt skrift og var ikke en Moses-biografi. Senere bibelcorrectorer synes i bibelteksterne derfor at have bortredigeret omtale af en del ekstraordinære træk hos Moses.

· Kendskab til Moses' kongelige baggrund som egyptisk tronarving blev senere tilsidesat. Men hans, i teksterne nævnte, specielle gøremål som ung ved hoffet i Egypten er ubetinget forbundet med en kronprins' status.

 

Profeten-som-ukendt-geni-06-Ove-von-Spaeth

Kobberslange på pæl foran lejrens telte. (Tysk mindemønt,1500-tallet).

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth