Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (66 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (66 af 99)

Landets 12-deling

 

Den første kendte ikke-jøde, der beskrev jødernes historie, var den græske historiker, filosof, kritiker, grammatiker og etnograf Hekataios af Abdera, der i Alexandria var lærer for kong Ptolemæus I. Han berejste Egypten få år efter Alexander d. Stores død (323 f.Kr.) og beskrev landet historisk og etnografisk i sit nu kun delvis bevarede værk "Aigyptiaka". Heri forkyndte han, at:

- "...Moses var selve grundlæggeren af den jødiske nation...“.

Inden for lovgivning, administration og statsmandskab havde Moses stået i en god lære - som flere gange nævnt omtaler bl.a. rabbinerskrifterne hans høje poster i Egypten.

Der findes flere overleverede skrifter herom, bl.a. fra den græske forfatter Alexander Polyhistor (85-35 f.Kr.) i Lilleasien og siden Italien; og senere fra den første kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea (263-340 e.Kr.). Begge beretter, at Moses stod bag (snarere genindførte) en administrativ opdeling af Egypten i 36 nomer, 'provinser' (jf. tidligere, kap. 11). Dette er stort set tilsvarende omtalt af historikeren Artapanos ca. 100 f.Kr., der desuden oplyste, at det i det hele taget var:

- "...Moses, der havde ansvaret for Egyptens politiske organisation...“.

I "1. Mosebog" fremtræder inddelingen af israelitterne i 12 stammer som værende forbundet - symbolsk og/eller i praksis - med efterkommerne af Jakobs 12 sønner. Philo hævdede, at det var bibeltekstens forfatter Moses, der var ansvarlig for den opdelingsform.

Arrangementet fra Moses om de 12 stammer brugtes bl.a. også til det praktiske formål, at visse fælles pligter skulle udføres på skift i året således, at hver stamme havde sin tur en måned ad gangen. At dette findes allerede tidligt i Bibelen, vil indikere inddelingens ælde.

Under alle omstændigheder findes her et af de eksempler, der under hellenismen kunne frembringe idealiserende udsagn om Moses, det tidligere omtalte at Platon "kopierede" Moses, ses hos flere oldtidshistorikere og forfattere. Således i Platons "Lovene" (745b-d) anføres det, at:

- "...lovgiveren må opdele folket i 12 dele og indrette landbesiddelserne som 12 dele, der skal være ligeligst muligt...“.

Og en noget tilsvarende formulering findes i Platons "Staten" (546b).

Desuden skriver både Hekataios af Abdera og Philo, at Moses' opdeling af landet i 12 dele var den bedst egnede, for "12 var det perfekte antal". De anerkendte idealet at dele landbesiddelserne i lige dele til alle indbyggerne. Også den græsk-romerske historiker Diodorus Siculus (40,3,7) angiver, at "Moses delte lige dele ud til folket".

Hermed ses Moses' lovgivning på disse felter i overensstemmelse med idetraditioner hos de langt senere græske lovgiver-filosoffer.

Platon fremhævede, at det ville være mest ønskværdigt at lade filosoffer stå ved statens ror. Netop filosofisk træning og viden er sammen med praktisk erfaring egenskaber, som lovgivning baseres på - og her var Moses erfaren; således fremhæver oldtidsforfattere Moses som en af de første store filosoffer.

De i denne forbindelse tre vigtige egenskaber og bedrifter, som de pågældende oldtidsforfattere tilskriver Moses: nemlig visdom, alfabetet og den skrevne lov (Bibelen er verdens ældste bogværk skrevet med alfabetet), er uundværlige for udviklingen af et civiliseret samfund. Her udøvede Moses - ud fra en sammenfatning af disse elementer - en beundringsværdig pionergerning i en ofte barbarisk tid, længe før grækernes og romernes kultursamfund.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth