Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (26 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (26 af 99)

Platon 'efterlignede' Moses?

 

Josefus fremhævede Moses som den ældste af alle store lovgivere, samt at de viseste græske filosoffer såsom Pythagoras, Platon, Anaxagoras og stoikerne alle var influerede af Moses.

En anden oldtidsfilosof, Numenius af Apamea (100-tallet f.Kr.) beskriver, at grundlaget for doktrinerne, ritualerne og institutionerne hos Pythagoras og Platon var hentet fra brahminerne, egypterne, de persiske magere - og fra jøderne - dvs. fra Moses. Om denne i så fald udbredte filosofiske inspiration fra Moses hævdede Numenius, at:

- "...Platon var bare en Moses, der talte græsk....".

Igen, det var ikke evt. vidtløftighed, men var seriøst opfattet af disse forfattere. Der findes konkrete eksempler på Platons naturlige lån eller genparter fra langt ældre egyptisk viden. Men i 1800-1900-tallet var dette overset af forskningen, der anført af den dengang indflydelsesrige Wilamowitz var præget af ideer om, at egypterne var mindreværdige, hvorfor kulturen begyndte med grækerne.

Via jødisk emigration i oldtiden udbredtes ideer fra Moses' værk, "Torah", (de 5 Mosebøger). Platons evt. inspiration eller evt. "kopiering" derfra, er hos en del af nutidens forskere anset for at forholde sig omvendt:

- En række forskere anser Bibelens indhold for at være en konstruktion fra 300-tallet f.Kr. - og skrevet evt. på et ligeledes konstrueret oldhebraisk sprog - udført af jødiske præster og skriftkloge, som via græsk indflydelse til Moses-teksten efterlignede Platons tanker.

Men Philo påpegede derimod Moses' store indflydelse på Platon:

- "...Platon kopierede Moses....".

Dette gjaldt ifølge Philo bl.a. den i erkendelseslæren ikke tidligere sete ide, at "noget" overhovedet "eksisterede" før skabelsen. En særlig form for elementer, som Platon omtaler i sin doktrin om "før-skabelsens materier", ses allerede i "1. Mosebog"s indledende kapitel som endda avancerede filosofiske begreber, der udtrykte "ikke-lys", "ikke-form" samt andre før-materielle ideer såsom "vilje" "kraften", "et skel", "dybet". Og ved udtrykket "vandene" er det ofte upåagtet hos oversættere, at dette er de gamle kulturers begreb "verdensoceanet" (dvs. "maritime" termer, jf. f.eks. nutidens rumskib). Endvidere tilhørte selve "ordets ide" netop før-skabelsen - "Gud sagde: Bliv lys"; jf. dertil "i begyndelsen var ordet".

En elev af filosoffen Plotin, den græsk-romerske Porphyrios (223-305 e.Kr.), gik imod Philos værk om Moses, angående Moses' forfatterskab til Bibelens skabelsesberetning. Porphyrios hævdede, at Moses havde kopieret essentielle dele deraf fra fønikieren Sanchuniathons nu forsvundne værk "Fønikiens Historie". Herfra refererede også Eusebius af Cæsarea og tilbageviste påstanden (men svækkede argumenterne ved at hævde, at Sanchuniathon aldrig eksisterede, skønt oldtidsværket "Suidas" er i stand til at angive titlerne på tre af dennes værker).

Tendensen til overhovedet at forbinde de store filosoffer Platon - og siden hen også Aristoteles - med Bibelens lære, udvikledes især hos de kristne. 'Kirkefaderen' Augustin udtalte om just de to:

-- "...ingen står os nærmere end dem...".

De to filosoffers senere indflydelse i den kristne (og jødiske) verden var så stor, at i middelalderens Europa blev de afbildet i kirkerne, bl.a. på altertavler; og undertiden er endda Platon udstyret med glorie.

Selve den holdning begyndte i Alexandria flere århundrede f.Kr., hvor Platons udsagn ses behandlet i sammenhæng med Moses.

Som nævnt respekteredes den jødiske religion i hele Romerriget - især for de dele, der har humane, etiske og filosofiske træk. Der taltes om, at de indiske "gymnosophister", dvs. yogi-filosofferne, oprindelig tilhørte samme skole som persiske magere (magikere og astrologer), de indviede vismænds skole. På lignende måde ses jøderne omtalt som oprindeligt forbundet med indiske filosoffer. Fra længe før Moses' tid fandtes betydelig mellemøstlig kommunikation og fællestræk i kulturerne. Ingen af dem var en isoleret ø. (F.eks. havde Egypten gennem årtusinder en kæmpe import af halvædelsten og tin fra Afghanistan).

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth