Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (91 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (91 af 99)

Bevis for Sinai-alfabetet hos grækere

før fønikiere

 

Fra græsk arkæologis netop nævnte "blanke periode" er der hidtil ikke hos grækerne fundet inskriptioner fra før 800-tallet f.Kr., men alligevel har toneangivende forskere ofte ladet periodens tavshed tolke som at være til favør for en meget sen græsk alfabetindførelse. Men et sådant argumentum ex silentio kan umuligt anvendes som konklusiv evidens.

Det er nødvendigt at se på helheden, idet der hos grækerne såvel som hos deres handelspartnere i Fønikien og dets naboland Israel netop var et lignende gab i inskriptionsfrembringelser. Dog med undtagelse af få enkeltstående alfabetskriftfund: f.eks. Geza-kalenderen fra ca. 900 f.Kr. Og endnu før den: Mesha-stenen i Moab øst for Jordanfloden.

Hvorfor disse "tomme" perioder opstod, vides ikke. Men at den omtalte mangel eksisterer reelt, er baseret på den opnåede viden, idet Israel er det arkæologisk mest gennemgravede land i verden (og stadig er ca. 95 pct. af landet ikke undersøgt).

Selv de hebraiske bogstavers navne alef, beth, gimel ... etc. er ikke omtalt førend i senere tid - ifølge bl.a. den tidligere nævnte semitolog H. Tur-Sinai. Han drog særegne konklusioner ud fra dette faktum, men han kendte ikke den (i foregående kapitel) nævnte opdagelse - af Daniel D. Luckenbill - angående, at bogstavernes navne har deres spor tilbage i babyloniske "skole-ordlister" fra 1800 f.Kr.

Ved 800-tallet f.Kr., efter flere hundrede års nedgang, begyndte de græske områder at blomstre igen, og herfra findes mange beviser for gennemgribende kommercielle kontakter mellem fønikiere og grækere. Hos grækerne har arkæologerne fundet bl.a. mange små inskriptioner som navne, notater og korte beskeder, der er skrevet tosproget, på græsk og fønikisk, hvilket heller ikke viser nogen glidende overgang, men at græsk alfabetskrift allerede var i brug længe forinden.

Hvad angår Sinai-alfabetet, blev der i dets inskriptioner fundet tidligt kendskab til 14 ord, der blev kendt som 14 bogstavnavne alef (‘okse’), beith (‘hus’)... etc. Et af beviserne på, at græsk indførelse af alfabetet er langt tidligere end selve det fønikiske alfabet, er, at fønikierne gav deres bogstaver navne, der passer til de enkelte tegns oprindelige billedmotiv i proto-sinaitisk sprog i Sinai-inskriptionerne, men ofte ikke i fønikiernes eget sprog!

Bemærk, nøjagtig de samme gamle bogstavnavne fra Sinai-alfabetet - og som nævnt allerede kendt fra de endnu tidligere babyloniske skole-ordlister - optræder direkte i det græske alfabet: Det viser, at ikke alene i de grafiske former, men også navnemæssigt er dette græske alfabet i sig selv meget gammelt og ældre end fønikiernes. Forskernes således fejlagtige diskussion, om hvorvidt fønikiere eller andre indførte alfabetet hos grækerne, og om det skete før eller efter 800-tallet f.Kr., er mest foregået i moderne tid.

Engang i 1890erne opstod der en reaktion mod den megen omtale af at Kadmos, Danaos, Europa etc. var fønikiere eller i det hele taget semitter. Den tyske historiker Karl Julius Beloch benægtede dengang på det kraftigste, at disse figurer havde noget til fælles med Fønikien - og dannede skole, som i tidens midteuropæiske klima under forstærket antisemitisme kunne gøre det tvivlsomt, om den videre behandling af disse græske figurerers oprindelse skete med rette videnskabelige objektivitet.

En fransk skole, ligeledes fra 1890erne, anført af bl.a. den franske forsker Victor Bérard gik den modsatte vej og fokuserede på de også mange uafviseligt semitiske spor i de græske lokaliteter.

Denne opfattelse fik fra 1933 støtte af den engelske forsker Rhys Carpenter og snart stor fremgang, særlig efter 2. verdenskrig ved modreaktionen mod antisemitismen - også ofte her med politiske motiver og utilstrækkelig objektivitet i forskningen. Hans teori, at det græske alfabet skabtes ret sent, i 800-tallet f.Kr., har især præget holdningen - sekunderet på de fleste punkter, bl.a. af kollegaen Lilian H. Jeffrey så sent som 1961 - og har sat sig fast i litteratur og opslagsværker, så at de omtalte "udvandrere" (Kadmos etc.) ofte her ses omtalt som fønikiere.

Hermed blev "den egyptiske faktor" igen grundigt overset - eller opfattet som værende for kontroversiel; dvs. samme holdning som findes mod de bestemte udsagn i de antikke kilder, der her kan vise alfabetets spor tilbage til Egypten - og til Moses.

Men allerede lederen af biblioteket i Alexandria, astronomen og filosoffen Eratosthenes af Syrene (276-196 f.Kr.) kunne føre alfabetet hos Kadmos tilbage til tiden før 1300 f.Kr. - Også Diodorus Siculus undsagde fønikierne og pegede på alfabetets oprindelse i Fønikiens baglande, under ét kaldet Syrien, nemlig omfattende også israelitter/jøder.

Og en tidligere nævnt græsk geograf, Kosmas Indikopleustes, der rejste helt til Indien og Ceylon (Sri Lanka) - endte med, ca. 550 e.Kr., at skrive en lang række værker, mens hans opholdt sig som munk i Skt. Catharina Klostret på Sinai. Endda også ud fra den tids bevarede viden oplyser han, at fønikierne blot er at se som formidlere af lydskriften efter dens hebraiske oprindelse ved åbenbaringen - dvs. hos Moses på Sinai-bjerget - og frem til grækerne.

Ligeledes havde kirkefaderen Isidor af Sevilla, biskop i 500-tallet e.Kr., bekræftet, at de latinske og græske bogstaver stammede fra (old)hebraisk - og altså ikke fønikisk - skrift. Dette blev tilsvarende hævdet af middelalderteologen Agrippa von Nettesheim.

Hermann Kees påpeger i sin bog fra 1922, "Aegypten", at det var egypterne, der gav verden bogstavskriften, og:

- "...fønikierne og grækerne er også her det formidlende led...".

Den engelske forsker Martin Bernal har i sit tidligere nævnte værk: "Cadmean Letters - the Transmission of the Alphabet to the Aegean and Further West Before 1400 BC" (Winona Lake 1991), taget afstand fra ovennævnte Carpenter-skole. I bogen har han punkt for punkt påvist - endda uden at der er gjort nye fund af ældre skrift til yderligere støtte for ham, men alene ved at bruge kendte facts - at det græske alfabet mindst går tilbage til 1300-tallet f.Kr. og muligvis er endnu ældre.

Martin Bernals påvisninger er i overensstemmelse med nyere forskning, hvad angår den epokegørende iagttagelse, at det græske alfabet som forudsætning må have et alfabet, der har vokaler.

Og netop det egyptiske skriftsystem, som ligger direkte bag Sinai-skriften, der som omtalt transporteredes til de græske områder, indeholder vokaler i form af "semivokaler“; disse har også været anvendt som rene vokaler - hvilket just var mindre karakteristisk, hvad angår de daværende fønikiske, kanaanæiske og hebraiske alfabeter.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth