Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (72 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (72 af 99)

Loven - og økonomi

 

Et omfattende område er økonomi-lovgivningen, som på sin tid har været opfattet som et af de vigtigste områder overhovedet. Moseloven har i den forbindelse bl.a. påbud om ærlighed og om respekt for andres ejendom og værdier. Der er gjort meget ud af denne lovgivning i temmelig mange detaljer.

Dette menes senere at have medført og udviklet tradition for at håndtere mere komplicerede handelstransaktioner, hvad der i oldtiden endda synes at have været stærkt medvirkende til (sammen med udbredte jødiske familiekontakter som trade-links i fremmede lande), at mange jøder fik tradition for ekspertise i finanser og købmandskab.

Moselovens interesse for disse områder vil f.eks. senere kunne ses afspejlet i det faktum, at hos Jesus, der proklamerede at være kommet for at opfylde Moseloven, handlede omkring en femtedel af det, han talte om, direkte om penge og værdier; hvilke i en lovgivning i forvejen naturligt udgør essentielle forhold for livet i den fysiske verden.

Moses' love indeholder visse former for beskyttelse af borgerne mod at blive økonomisk udnyttet. Sådanne træk kan senere også genfindes hos Platon både i "Lovene" (744) og "Staten" (540a-b). Ikke usandsynligt kendte Moses også på det felt til dårlige erfaringer fra Egypten, hvorfra der findes retsdokumenter, der f.eks. viser, at selv en hustru har kunnet tage 30 pct i rente af lån til sin ægtemand.

Inflation, der undergraver værdier (er ikke kun et nyere fænomen), kan især opstå og forværres i forbindelse med renter for lån, dvs. ved en overdreven rentes rente-effekt. Men i Moses' lovgivning forbydes det ved lån at tage renter "af en bror", dvs. af andre medlemmer af samfundet; eventuelt af medmennesker i det hele taget.

Nogle jøder fortolkede det senere, at der blot ikke måtte tages renter af en anden jøde, mens kirken i lange tider opfattede det mere bredt, så der ikke måtte tages renter af ens næste. Derfor kunne jøderne i Europa lettere etablere rentegivende udlånsforretninger, da de kristne ikke selv måtte beskæftige sig med det, ifølge kirkens dengang strengere opfattelse af denne bibeltekst.

I dag følger flere arabiske/islamiske internationale banker endnu denne lære, der ud over i Bibelen findes i Quranen, hvor sidstnævnte bygger strengt på dette oprindelige bud fra Moses. Selv om profeten Mohammed fra starten så sig som en fornyer af den efter hans mening misligholdte jødiske religion på hans tid, så er der blandt Quranens ca. 6.000 sura'er (vers) kun 70 af disse, der handler om lovgivning; heraf omtaler kun enkelte vers Mohammeds forskrift om rentespørgsmål.

På grund af Mohammeds således fra Moses videreførte renteforbud, må de pågældende "rettroende" islamiske banker hverken tage eller give lånerenter. Troende muslimer anfører undertiden, at forbudet mod riba, 'renter', alene skal forstås som et forbud mod åger, mens flere islamiske teologer holder på, at Quranen er meget klar i sine forbud. Vanskeligheder ved ikke at tage renter prøver disse banker derfor at "overkomme" ved at tage "ekspeditionsgebyrer" af låntagere og/eller ved at give indlånerne andele i banken. Den vestlige verdens storbanker er ved årtusindeskiftet begyndt at oprette særlige afdelinger for de muslimske kunders ønsker.

Af de tre nævnte tolkninger af forbudet mod renter hos henholdsvis jøder, den ældre kristne kirke og islam var de kristne således de mest rigoristiske. Dette træk optræder endda så sent som hos den katolske kirkes hovedmodstander, Martin Luther, der i 1542 i sin temmelig temperamentsfulde bog "Jøderne og deres Løgne" angreb jøderne og deres rentetagning, som han kaldte for åger, og han gjorde det på en måde, der i formen synes at fremstå som direkte, grov antisemitisme. Netop rentetagningen blev ofte benyttet imod jøderne - så selve tolkningen af Moses' positive bestemmelse om "ikke at tage rente af en bror" kom således mange til skade i flere årtusinder efter Moses' tid.

Et af de jødiske synspunkter lyder, at jødisk lovgivning kun kan være bindende for jøder, derfor kunne man ikke lovgive for forhold, der hørte under andre lande; det måtte reguleres ved aftaler. Dette kan i nogen grad modsiges af, at det dog forekom almindeligt i praksis at tage renter af udlændinge inden for selve det daværende Israel/Palæstina.

I forbindelse med økonomilovgivningen kan det bemærkes, at der tales om "ikke at gøre hinanden uret i forbindelse med handel", i "3. Mosebog" (25,14). Det fortolker rabbinerne sådan, at en overpris - en avance - på mere end 1/6 er ensbetydende med, at handelen skal gå tilbage.

Den tendens synes at have inspireret den ældre kirkes filosof Thomas Aquinas til sin lære om den rette pris, forholdet mellem ydelse og vederlag, som via kirken helt frem i middelalderen prægede lovgivningen med maksimalpriser og forbud mod udnyttelse og mod renter.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth